Nordspanien den 9.6. – 20.6.2016

Viveiro:

Det er en fantastisk flink havnemester vi møder i Viveiro, og vi får et godt tilbud på at ligge i havnen, enten 5 dage til 4 dages pris, eller 7 dage til 5 dages pris. Derudover rabat for medlemskab af ARC, så vi bliver liggende i 5 dage.

Viveiro ligger i Galicien på den nordlige kyst, op imod Biscayen. Galicerne er lysere end de øvrige spanioler, ligner mere os eller mellemeuropæere. Galicien har 2 officielle sprog, både Galicisk og Spansk. Byen er på ca. 18 000 indbyggere, og virker ikke spor ”turistet”.

Vi befinder os godt her, kan nogenlunde kommunikere med dem, og det er venlige og imødekommende mennesker. Derudover er tingene billige i forhold til Caribien.

Vi lejer en bil i 3 dage, og forsøger at udforske området. Det eneste problem er, at vi ikke kan få fat i et vejkort, så det er svært at finde rundt.

Det er et flot område vi befinder os i, med masser af bjerge og flotte kyststrækninger. Vi finder et fiskerimuseum, som også indeholder hvalmuseum, så endelig får vi også indblik i dette.

I nærheden af museet er den vig, hvortil hvalfangerne slæbte hvalerne, og fik dem på land.

Vi er ved Catedral stranden, hvor vandet igennem århundreder har slidt klipperne, så der står de flotteste kathedrallignende formationer tilbage:

La Plage As Catedrais

Vi kører en meget lang omvej til et flot vandfald, Pozo Da Ferida.

Da vi stadig ikke har kunnet opdrive et ordentligt kort at køre efter, taster vi nogle byer ind på telefonen, som ser ud til at ligge i nærheden af vandfaldet. Det viser sig, at de nok ligger i nærheden, men at der er små bjergveje imellem, og  vi kommer ud på en timelang køretur i et meget flot bjergområde. Vi nyder udsigten, og kan se, at man i det her område har en del skovdrift. Hvor det er muligt, går kreaturer og græsser, og mange steder dyrker de en del frugt og grøntsager. Området er frugtbart, og det ser ud til at man er dygtig til at udnytte de ressourcer der er.

I nærheden af vandfaldet er der forfaldne stenhuse, som vidner om, at der har boet nogen her.

Vi går ad en lille bjergsti, igennem skov og krat, ned til vandfaldet. Efterhånden som vi  nærmer os, kan vi høre vandets brusen.

Billeder fra vandfaldet

Det er simpelthen ufatteligt flot.

Da vi kører derfra og kan indtaste Viveiro, viser det sig, at der er mindre end en halv times kørsel tilbage til byen, men skidt med det, havde vi vist det, havde vi ikke set så meget af bjergene og skovdriften i området.

Vi har en fin dag, og da vi bliver sultne, kører vi ind til et flot hotel resort, men her er det kun muligt for hotellets egne gæster at få noget at spise. Vi bliver høfligt henvist til en god spiserestaurant. Her får vi en lokal vin til maden, som virkelig smager godt, selv Niels er vild med den, desværre lykkes det os ikke at finde vinen i hverken vinforretning eller supermarked, da vi kommer tilbage til byen.

Fælles vaskeri Spanien

I Viviero ser vi et fælles vaskeri, som vi også så i Caribien, her bliver det dog ikke brugt mere, så jeg går på møntvaskeri den sidste dag får jeg vasket ”i bund”, mens Niels afleverer bilen. Om eftermiddagen tager vi på tur med det lokale tog. Her kunne DSB lære noget, vi kører tog i 2 timer for 6 Euro. Det er en flot tur igennem tunneller i bjergene, men turen er lige lang nok. Vi har så ¾ times ophold inden vi skal tilbage igen, kan lige nå at få lidt at spise. Det er sjovt at studere lokalbefolkningen på sådan en tur. På de større stationer kommer stationsforstanderen ud, med rød kasket, og fløjter afgang.

Der er fine supermarkeder i byen, og vi supplerer vores proviant, inden vi sejler videre, for en gangs skyld med grøntsagsnettet fyldt. Det er helt utroligt, at frugt og grønt er meget billigere her, end i Caribien.

Ind i Biscayen langs Spaniens Nordkyst:

På turen ind i Biscayen, langs Spaniens nordkyst, skifter vinden en del i styrke. Indimellem er den på 16-18 ms., til andre tider 4-5 ms. Vi går udelukkende med fog, da vinden kommer agten for tværs, og så slipper vi for at rebe ud og ind. Alt i alt er det en fin tur, og vi nyder at være på havet igen. Vi tager et ”midtvejs stop” i Ribadeo. Vi havde planlagt at ligge for anker, men da vinden i stød er helt oppe på 16-18ms, går vi endnu engang i havn. Det er underligt, at vi siden vi forlod Gran Canaria, kun har ligget ganske få gange i havn, men nu, hvor vi er tilbage i Europa, kommer vi hurtigt ind i vanen med at ligge i havn igen. Her i Ribadeo er det temmelig dyrt, så det er godt, at vi kun har planlagt 1 enkelt overnatning. Efter morgenmaden fylder Niels vandtanken, og så står vi til søs igen. Det er en fin sejlads med både storsejl og fog, og vinden ind agten for tværs det første stykke. Der kommer dog nogle regnbyger, som bringer meget kraftig vind med sig, op til 20ms. Vi tager foggen ned, og går kun med storsejl det sidste stykke.

Da vi nærmer os Gijeon, ser Niels et ankerområde, ved Punta Castello, til styrbord, ca. 3 sømil før den store mole i Gijeon. Det ser ud til at være godt beskyttet bag en mole, og der er sandbund. Vi bliver enige om at ligge for anker for en gangs skyld, og så sparer vi jo også en nats havnepenge, det opdager min kære bror straks, og sender en mail. Dejligt at mærke, at de følger os hjemmefra.

Om natten fortsætter blæsten, som kommer med regn og tordenbyger, men vi ligger sikkert og godt på vores lille ankerplads. Efter morgenmaden, tager vi de 3 sømil ind til den store mole ved Gijeon for motor. Der står store dønninger fra det sidste døgn, men vi kommer hurtigt i læ af molen. Derfra er der stadig et par sømil ind til byen.

Da vi kommer ind i havnen, står havnemesteren og anviser os en plads, tager imod fortøjninger og byder os velkommen til Gijeon.

Gijeon:

Vi har set 2 danske både, som ligger ved broen ved siden af vores, og går hen og hilser på. Det er Jytte og Søren i Wicky. De bor i Præstø, men kommer oprindelig fra Juelsminde og As, så Niels har straks fælles bekendte med dem. Den anden båd er S/Y Trine, som kommer fra Brønshøj. De 2 par har de sidste par år sejlet sammen, og lader deres både overvintre i floden Folleux i ”Multi-Nautique” i Frankrig, for rimelige penge. De enten flyver eller kører i bil frem og tilbage flere gange om året. Vi har nogle hyggelige aftener sammen med dem, hvor vi udveksler erfaringer. Altid hyggeligt at møde landsmænd, som også er ude på eventyr.

Gijeon er en hyggelig Spansk by, vi kan jo godt lide Spanien. Nu er vi kommet til Asturein. Vi ville gerne have oplevet Kantabrien og Baskerlandet længere inde ad kysten, men vi vælger at blive her, og fordybe os lidt i dette skønne sted, i stedet for blot at sejle fra sted til sted.

Vi ser jernbanemuseet, Niels er jo altid interesseret i de gamle maskiner.

Vi ser de gamle ”Romanske Bade”. 2 lokale skoleelever fandt ruinerne i 1903, men de blev først udgravet, restaureret og åbnede som museum i 90-erne. Det var offentlige bade, hvor lokalbefolkningen for et beskedent beløb kunne komme og bade. Her var både varme og kolde bade, sauna og en gård, hvor man kunne lave gymnastiske øvelser. Ved hjælp af kanaler, førte man det varme vand fra små træovne, hen hvor det skulle bruges. Niels mener, at det var her man opfandt gulvvarmen.

Allermest nyder vi at gå rundt imellem lokalbefolkningen, komme ind på en restaurant, hvor der automatisk serveres Tapas til øllet. Vi finder en hyggelig Tapas restaurant, hvor dette serveres for i alt 6 Euro:

Tapas i Gijeon

Det passer lige til frokost. Et par dage efter går vi derhen igen, får blot flere øl og tapas, og så passer det fint som vores aftensmad.

Lørdag og søndag er der utroligt mange lokale på vejene, og om aftenen samles de omkring barerne, hvor de hygger sig. Vi er glædeligt overraskede over, hvor lidt affald der ligger efter sådan en hyggelig sommeraften. Det har været lidt køligt med en del byger, mens vi har været her, men de sidste 2 dage bliver det varmere, og regnen hører op.

Vi har besluttet at tage af sted mandag morgen tidlig, så søndag formiddag vil vi i supermarkeder, for at handle lidt ind til turen over Biscayen, som tager 2 døgn, måske lidt mere, afhængig af vejret. Da vi kommer op i byen, er alle supermarkeder lukkede. Vi køber lidt grøntsager i en grønsagsbutik, men må ellers klare os med det vi har om bord. Vi har heldigvis kartoffelmospulver, ris, pasta, mel og forskelligt konserves, ud over, at vi endnu ikke har spist al min henkogte mad hjemmefra, så det går nok.