Flensborg Fjord 18.6. - 29.6.2015

Vi er i Flensborg, og har aftalt med Peter, at han, Margit og Inger kommer med en tur på fjorden.

Peter har været om bord et par gange, men det er første gang han skal med os ud at sejle.

Vi har for første gang fint vejr, og passende vind til at sejle med, så det er alle tiders til en sejltur. Vi sætter begge sejlene, og sejler ud til Okseøerne.

Peter styrer for første gang MEVOY. Det ser han ud til at nyde.

Vi lægger vi os for anker imellem Store Okseø og Sønder Hav. Solen skinner ind i cocpittet, hvor vi nyder det lækre smørrebrød, som Margit og Peter har med. Niels foreslår at tage jollen ind til Store Okseø. Det gør Inger, Peter og Niels, mens Margit og jeg tager opvasken. De går en tur øen rundt, og derefter ringer Niels og spørger, om vi ikke vil med ind og have en øl på kroen. Margit overvinder sig selv, og vi tager med jollen over til Store Okseø, hvor den står på øl, is eller kaffe hos kromanden, som har en sjov lille indrettet kro.

Eftermiddagskaffe på båden, tak for wienerbrød Inger.

Peter er meget interesseret i, hvad der foregår, og spørger ind til tingene, og vil gerne deltage. Det virker, som om han virkelig nyder turen, og det er jo en god start på vores fremtidige fælles sejlads.

Eftermiddagskaffe og sejltur tilbage til Niro Petersens lille havn i Flensborg.

Vi har nydt at have gæsterne ombord, og nu skal vi have et par stille dage her i Flensborg.

Vi tager nogle ture ud i fjorden, og får afprøvet vores Code Zero, en meget stor genua, som skal hjælpe os over Atlanten, den går bedst for en lænser, eller op til en halvvind, kan dog skære lidt, men så skal der ikke være ret meget vind. Den er helt ny, så vi øver os, og regulerer lidt på tingene. Vi ankrer ved Kobbermølle, helt inde i hjørnet, det er et stille og roligt sted. Vi tager jollen ind, og handler lidt ved Fleggård, tager jollen tilbage, og overnatter igen for anker.

Sejler ind til ”vores havn”, Lars henter Niels som skal en tur hjem, han tager bilen herned, så er vi på jul. Vi regner med at blive liggende her nogle dage, da vi endnu ikke har fået taget afsked med alle. Der er også nogle ting, der skal ordnes derhjemme, så vi har ikke helt forladt DK.

Afrejsen 17.6.2015

Så oprandt den 17.6.2015.
Der har været mange ting, som vi gerne ville have styr på, men til sidst måtte vi prioritere.

Vi havde min familie til familietræf lørdag den 13.6. Det var tilfældigvis vores tur til at stå for træffet, og det var en god måde at få sagt på gensyn til alle.

Vores naboer Mogens og Lizzy inviterede på brunch, det blev sat til den 16.6. Da vi kom hen til dem, var flaget hejst, og mens vi småsnakkede i entreen, lød der pludselig et kor i stuen, som sang "Der går altid både tilbage..." Det var alle naboerne, der var samlet til surprise afskedsfest for os. Vi fik ovenikøbet en gave, en bog med knob og stik. Den er god til undervisning af vore gaster.

Vi fik købt de sidste småting i bådudstyrsforretning i Vejle. Watermakeren er næsten færdig. De sidste ting må laves undervejs. Den sidste oprydning og rengøring. Jeg køber de sidste ting.Vi får lidt frokost, og er endelig klar. I løbet af eftermiddagen kommer først: Erik, som har en flaske rødvin med fra ham og Grethe. Det er regnvejr, så vi går over i klubhuset, hvor der er chips, vin, øl og juice til børnebørnene. Vi får flere gaver, det er helt overvældende:

Vore børn, svigerbørn og børnebørn er der. Derudover er der venner og naboer, som har trodset det trælse vejr, og kommer og tager afsked.

Klokken 18 siger vi farvel, går over til båden og smider fortøjningerne. Det er noget uvirkeligt, at vi nu er på vej til Caribien.

Der vinkes farvel med dannebrog, og Niels gi`r den nogle tud i hornet på vej ud. På molen står Lajla og Vagn og vinker (naboer).
Det er nu helt OK at rejse fra den regnfulde, forblæste havn.

Vi går for fog og motor, vinden hjælper ikke.
Da vi når til Fænø, er det tørvejr, og solen titter frem. Vi lægger til ved en af bøjerne imellem Fænø og Middelfart. Niels ofrer champagnen til Neptun.


Vi får aftensmad med vin, og går trætte til ro. Spændte på det eventyr der venter os.

Beslutning og forberedelse af Den Store Tur. Vinteren 2014-2015

Vi besluttede os for, at hvis vi ville prøve at sejle på langfart, skulle beslutningen træffes nu. Vi er sunde og raske, men når man har nået pensionsalderen, skal man ikke udsætte de ting man gerne vil. Vores børn er voksne, og kan sagtens klare sig et år uden os, det er mere betænkeligt, om vi kan klare os uden dem og vore børnebørn. Men, som Alfred har sagt: Vi kan jo bare skype"

Vi besluttede os for, at vi vil sejle over Atlanten, til Caribien. Og som Niels altid har sagt: "Man sejler sydpå indtil smørret smelter, og så går man til styrbord".
Vi fortalte det selvfølgelig først til vore børn og svigerbørn. alle syntes, at det var en god ide, og bakkede os op i det. Christine havde dog svært ved at forstå det, hun er ikke vokset op med at sejle, men vil heldigvis gerne med os ud på kortere ture. Alle ville gerne komme og holde jul sammen med os på Sct. Lucia, men Lars og Christine trak sig, da Marie stadig går til udredning.
I resten af familien, og vennekredsen kender de os godt nok til at vide, at vi kan finde på den slags, og vi mødte stor forståelse, nogle kommenterede dog: "bare det ikke er mig".

Efter at have snakket med Lise og Lars "Havhunden" om det, de sejler hele jorden rundt fra juni 2015, og forventer, at det tager ca. 3 år, beluttede vi os for at melde os til ACR. Atlantic Cruising Rally er en engelsk organisation, som arrangerer sejladser over hele jorden. Niels og jeg meldte os til Atlantic +, som sejler fra Gran Canaria den 8.11.2015 til Cap Verde, og derfra videre til Sct. Lucia.

Så begyndte planlægningen for alvor. Vi deltog i flere af Ftlf´s arrangementer, weekend kursus  Silkeborg, som gav et fantastisk godt indblik i, hvad det er der venter os. Vi var også til flere foredrag, som bliver holdt i Ftlf regi, omhandlende diverse former for langturs sejlads. Vi tog yachtskipper 3, og Niels tog det nye vhf kursus.
Båden blev endevendt. Vi båede jo på den i ½ år i 2014, og fandt en del, som vi gerne ville ændre. Niels har det bedst med at kende sin båd, så han gik i gang, og der er ikke det panel eller den skrue, der ikke er blevet set efter, og mange ting er forbedret.
Han har også været i masten et par gange.

Vi har været så heldige, at der er 2, som har givet udtryk for, at det kunne være spændende at være gast om bord når vi skal over Atlanten.
Den ene er Niels´ kusines mand Henning, som vi kender vældig godt, og som vi gerne vil have med.
Den anden er min søster Ingers svoger. Han har ingen sejlerfaring, men vil gerne, og er meget begejstret da vi tilbyder ham tjansen. Desuden er han en meget behagelig mand, som jeg er helt sikker på, at vi alle kan trives godt med at have ombord. Og så er han læge. Selv om jeg er sygeplejerske, er det nu betryggende at have en læge ombord til at dele sundheds ansvaret med.
Vi holder et møde, så alle kan lære hinanden at kende, det er hyggeligt. Vi udveksler mailadresser og telefonnumre.

Der skulle henkoges mad, det lærte vi på ftlf´s vintertræf, at det ville være en god ide.
Og så skulle Mevoy op og klargøres med budmaling, og polering af fribordet. Vi forhørte os flere steder. I Fredericia kan de ikke tage over 10 ton over kajen, så det blev i Horsens. Nokken, dvs. i industrihavnen på sydkajen. Her havde de havnekranen, og den løftede fint båden helt over masten.

Her kom Henning og hjalp til. Vi boede i båden de dage. Den hældte lidt til styrbord, men det kan man vænne sig til. Det foregik i Kr. Himmelfartsferien. Lise og hendes familie bor i Horsens, så Kenneth og jeg bundmalede mens Henning og Niels polerede. Lise og børnene kom på besøg en gang imellem, og havde boller, eller kage med til kaffen til nogle tiltrængte pauser.

Henning og Niels fik monteret solceller, og så kørte de nærmest i pendulfart til deres yndlingsbutik: Biltema.
 I det hele taget blev båden gennemgået, og til vores skræk opdagede vi, at der er en del tæring i styrbords skrue, samme skrue som blev udskiftet da den første forsvandt i dybet i Hov sidste sommer.

Niels har kontaktet forhandleren Bjarne, som kontakter Lagoon for at se, hvad de kan gøre ved det.
Niels har været klar over, at der var noget galt når vi lader fra land, og har installeret en skilletransformer, men det er tilsyneladende ikke nok.
Henning har forberedt og installeret iridium satelit telefon og printer, så nu har vi et helt lille kontor ombord.
Peter sørger for, at skibskisten indeholder de medikamenter og øvrige remedier, der er nødvendige.
Vi havde lovet Margit og Peter en sejltur i løbet af foråret, men da det har været et kedeligt, blæsende, regnfuldt forår, er det blevet udsat til en tur i Flensborg fjord efter at vi er sejlet hjemmefra. Som sagt er afrejsetidspunktet fastsat, og skal overholdes, alt andet må ordnes undervejs