Klokken 12.45 skydes Multihulls i gang, monohulls skydes i gang 15 minutter senere.
Niels sidder klar ved roret, og som sædvanlig vil han gerne selv stå der i starten, indtil det hele falder til ro. Det er fint vejr, og god vind, og vi er alle spændte på turen, som sikkert vil komme til at tage et par uger. Vi får en OK start. Vi er blevet advaret imod kraftige, springende vinde imellem øerne, og det er rigtigt. Vi går lidt sydover for at komme fri af øerne og uroen, men kan godt se, at dem der går tættere på Santa Antao, kommer hurtigere af sted. Fri af øen er der ikke meget vind, og motoren startes for at komme ud af vindstille.
Desværre er Peters maveproblemer blevet værre. Det påvirker selvfølgelig stemningen om bord, at ikke alle er “fit for fight”. Selv om vi har advaret imod åbne vinduer i søen, i hver fald højst lidt på klem, når man selv er i rummet, har Peter åbenbart glemt dette. Peter er jo vores fisker om bord, og til trods for sygdom, kan han ikke slippe fiskeriet, og kommer pludselig styrtende, da en flyvefisk har fundet vej til hans køje. Nå, det er ikke værre, end et rent lagen og vand og sæbe kan gøre noget ved det.
Peter er ikke i stand til at tage vagter de første dage, så dem deles vi andre fint om. Dejligt at være 4, så kan vi alle få ro indimellem, selvom en ekstra vagt skal dækkes ind. Alle godt tilfredse med deres vagter, så vi fortsætter med samme turnus som hidtil. Et par nætter senere er den gal med åbne vinduer igen, her får Peter en ordentlig sø i køjen, så den ene madras står til tørre i et par dage, og dynen udskiftes med en tør. Det er lidt irriterende at få saltvand i madrasserne, da saltet trækker fugt til sig. Nu tør Peter slet ikke åbne skylights mere.
Efter et par døgn beslutter Peter sig for at prøve et bredspektret penicillin, og efter det, får han det meget bedre, han mener, at det har været noget bakterielt i noget salat han har spist den sidste aften i land.
Sejladsen er gået lidt langsomt i starten, og efter at have kigget i mit gamle atlas med strømkort, beslutter Skipper, at vi går mere sydover. Vi kommer ned i den rigtige strøm, så nu hjælper det på farten, og da Peter samtidig får det godt igen, nydes turen for alvor.
Henning har haft noget sejlerlitteratur med, som vi alle nyder godt af.
Peter begynder at fange fisk igen, og deltager i vagtordningen, og hvad der ellers foregår om bord. Han fanger en del fisk, så de mindste bliver sat ud igen, indimellem bliver en flyvefisk, eller hovedet af en fisk brugt som madding.
En dag begynder det at blæse noget op, og der kommer en del store dønninger. Vi reber sejlene, og ender med at gå udelukkende for rebet fog, og alligevel skyde 6-8 knob. Når dønningerne drøner ind imellem skrogene, laver de en del larm, det bliver hurtigt til “Bukke Bruse der snakker”. Den nat får Niels og jeg ikke sovet ret meget. Er sammen på broen, eller en af os tager et blund i cocpittet. Vi går lidt mere sydover, for at få bølgerne direkte ind agten fra, det giver lidt mere ro i båden.
Vi går forbi nogle Squalls, det er kraftige regnområder, der medbringer meget voldsom vind. Vi kan se dem på radaren, og kommer tæt på en lille en, på et tidspunkt, hvor vi kun har en meget lille trekant ude i foggen. Vi får lidt regn, men kan ikke kalde båden affersket. Det gik lidt hurtigt tidligere, da storsejlet blev taget ned, så det blev ikke pakket ordentligt sammen. Det hævner sig nu, hvor det begyndet at flagre op af sejlposen. Der er ikke andet for, end at jeg må på øverste dæk, naturligvis med vest og redningsline. Her får jeg bundet noget tov omkring sejlet,og får det surret godt fast. Godt at der blev skiftet pære i dækslyset på Gran Canaria, så det virker igen. Da det bliver lyst, bliver besætningen “purret”, radarreflektoren, som sidder halvejs oppe i masten er gået løs i den ene vedhæftning, og hænger og slår på masten. Niels vil op og tage den ned. Jeg er ikke meget for, at han skal i masten i rum sø, med store dønninger, men der er ikke noget at gøre. Jeg er med på roofen, mens Henning og Peter hiver ham op. Mens jeg er deroppe, og efter at Niels og radarreflektoren er kommet ned, får jeg surret storsejlet bedre fast. Endelig en gang morgenmad, og Niels og jeg kan få et tiltrængt hvil. Jeg sover, men Niels står hurtigt op igen, der er fortsat meget vind, og store dønninger. Senere bliver han dog beordret i seng. Der er stadig gode dønninger, jeg står på agterdækket, og er lige ved at blive væltet, da en kraftig bølge slår ind. Peter ligger på det tidspunkt i nettet og nyder solen, men bliver bedt om at komme ind i cocpittet, da det stadig er voldsomt vejr.
Peter laver en lækker middag af den fisk han fangede dagen før. Fraklippede finner og lign. bliver sat på Niels' blæksprutte, som bliver sat ud i en line. Der kommer hurtigt en fisk på, men da alle ser til mens den skal hives ind, kommer en flot dorado, som ser ud til at være interesseret i den mindre fisk, der er på krogen. Doradoen er en fantastisk flot, blå fisk, som vi alle fire heldigvis når at se, men da Henning henter videoen, ser vi ikke mere til den. Fisken bliver hængende i linen, for nu er det spændende at se, om doradoen bider på. Det gør den nok, men undslipper krogen, for pludselig er der hverken Lille fisk eller dorado på. Nogle dage senere lykkes det dog at fange en flot Dorado på 65 cm. Det bliver straks fejret med en god rom, og senere med en god flaske kold hvidvin til fisken, det er lørdag aften, så vi må godt hygge os lidt. En dag sejler vi i nærheden af Ally, en svensk Bavaria, som deltager i ARC. Niels får en kort snak med dem på VHF radioen.
Vinden er løjet i min vagt (kl.15-18). Det er også her vi læser de daglige vejrmeldinger. De lover lidt faldende vind,10-12ms, men dønningerne vil fortsætte lidt endnu. Vi sætter fuld fog, og fortsat ingen storsejl, det giver en fin natsejlads i næsten fuldmåne. Vi har nogle dage med gode dønninger, og skiftende sejlføring. Nu er gasterne ved at tænke på, hvornår vi er fremme. Jeg nyder sejladsen i fulde drag. Når der skal arbejdes på dækket i dårligt vejr, vil jeg gerne selv derop. Niels underviser i sejlads, pøver at lære gasterne hvad de skal være opmærksomme på på vagterne. Knob og stik går det lidt trægt med, men til gengæld er de gode i pantryet:
Når solen ikke skinner på solpanelerne mere, startes en af motorerne for at lave strøm, varmt vand og vand. Selvstyreren bruger meget strøm, solpanelerne kan ikke helt følge med, så vi er nødt til at ofre noget dieselolie på dette.
Så kom vi halv vejs, dvs. at skipper bestemmer, hvornår det er, og får det til at være lige efter aftensmaden, hvor alle er samlet i cocpittet, her kundgør han, at der nu er 1040 sømil til andduvning Sct. Lucia. Vi havde først fået mørbradgyde i flødesovs for at fejre “snart halv vejs”, med nedgående sol, og opgående fuldmåne.
Det bliver nu suppleret med Champagne, peanuts, chokolade og lakrids. Det er en uge siden vi forlod Cap Verde. Vejret har været skiftende, men i dag har vi haft fint solskin, 35 grader, aftagende vind og dønninger. Hele eftermiddagen har vi sejlet med Code Zero.
Før natten tager vi Code Zeroen ned, og går med fog. Det er en fantastisk flot, måneklar aften, hvor Atlanterhavet viser sig fra sin bedste side, med månen der skinner og laver en flot sølvfarvet kølvandsstribe. Vi har i det hele taget haft en del flot måneskin på denne sejlads. Når månen sådan lyser op, ser man til gengæld ikke så meget morild. Et enkelt stjerneskud bliver det også til, og så går tankerne til dem derhjemme.
Natten efter, at vi er halvvejs, vækker Henning mig et kvarter før min vagt, da han kan se squalls komme bagfra. Man ser mørke skyer over horisonten, tænder radaren, og kan tydeligt se dem, og deres retning. Niels er også stået op, og Henning bliver oppe for at opleve fænomenet. Vi går med fog, den rebes. Der kommer lidt regn, da de passerer os på begge sider. Henning og Niels går til køjs. Der bliver ved med at bygge squalls op, når de nærmer sig, stiger vinden. På et tidspunkt er vinden på 16-17, og det begynder at regne, så Niels bliver vækket en halv time før hans vagt begynder. Disse squalls driver forbi os på ca. 1 sømils afstand.
Vi møder ikke ret mange skibe, der kan gå flere dage imellem at vi ser et fragtskib på AIS - en, og vi møder først delfiner efter en uges sejlads. Disse er lidt mindre end dem vi har set før, og farven er lidt gråbrun. Til gengæld flyder der en masse tang, Peter får halet lidt ind med fiskesnøren, og det ligger nu og tørre, så det kan bruges til en juledekoration. Det er første søndag i advendt på søndag, og jeg er ved at hækle en rød lysedug til at lægge under adventslys, så juletravlheden er ved at snige sig om bord. Jeg er også sikker på, at vi har en skibsnisse, da piskeriset og en kartoffelkniv er forsvundet.
Da første adventsøndag oprinder, bliver der lavet adventskrans, dog uden den tørrede tang, som lugter af tørret fisk. Et elektrisk lys tændes til eftermiddagskaffen, og jeg finder 4 sneekers frem fra gemmerne. Vi spiser ikke ret meget sødt undervejs, men masser af salat.
Og så nyder vi en del af Niels' hjemmebryg, vandet fra watermakeren. En enkelt øl bliver det også til i ny og næ, men der skal ikke drikkes ret meget alkohol, da det ikke er foreneligt med sejlads på verdenshavene. Vi spiser så meget grønt, så løgene til sidst bliver rationerede. Det er Peter ikke meget for, men jeg har læst om nogle, der lever så godt i starten, så de hverken har mad eller gas til sidst, det vil jeg ikke udsættes for, så vi er nødt til at hjælpes ad med en fornuftig fordeling af ressourcerne.
De sidste dage før vi når frem til Carribien begynder vi at planlægge, hvad vi gerne vil se på Sct Lucia og Martinique. Henning og Peter flyver hjem fra Martinique den 13.12., og Lise, Kenneth og deres 3 børn kommer dertil den 14.
Peter bliver ved med at fange fisk, så det ender med, at vi har frosset kød tilbage, da vi når frem.
Den sidste dag afløser den ene squall den anden, det giver god vind, men ikke så hyggelig sejlads. Vi ville gerne være kommet frem i dagslys, men sådan skal det ikke være. Vores sidste måltid inden land er en flot, stor dorado som Peter fanger og til bereder.
Mens han laver maden, får jeg som den første øje på land. Efter maden har Niels vagt. Han og jeg nyder den sidste del af turen i fulde drag, holder udkik, og nyder duften af land. Imens sidder vore gaster inde og ser en video.
I aften er alle vågne, og vi får aftenkaffe med de sidste kager vi har om bord, så jeg har købt OK ind, bortset fra at vi har manglet et enkelt løg, og de planlagte karryris blev til ris med forskellige krydderier.
Desværre er der regn det sidste stykke ind, men det er alligevel en speciel oplevelse, da Sct. Lucia træder tydeligt frem. Vi kontakter dommerbåden, og får anvisninger om hvor den sidste sejlads, mens musikken lyder inde fra land. En dinghy kommer ud og fotograferer os på målstregen, som vi passerer kl. 23.45.01.
Vi får yderligere anvisninger om plads i marinaen. Går stille igennem den smalle kanal ind i havnen, hvor vi bliver modtaget af de gule t-shirts. ARC folkene har gule t-shirts på, når de er på arbejde. En lokal mand kommer med kold rompunch og en kurv med frisk frugt og rom.
Jeg er egentlig træt til at gå i seng, men crewet vil have rom, så vi drikker rom og spiser frisk frugt. Det skulle jeg ikke have gjort, jeg skulle have fulgt min første indskydelse med at gå til køjs.
Det var en dejlig afslutning på en spændende, til tider lidt hård, men alt i alt en fantastisk tur.
