Afgang fra Frankrig imod Guernsey, 120 sømil. Da vi står op
klokken 06.00, er vejret fint og klart. Niels laver kaffe, mens jeg gør
storsejlet klart. Mens jeg gør det, ser jeg lidt dis komme ned ad skrænterne.
Inden vi får ankeret op, er vi indhyllet i tæt tåge, det kom utroligt hurtigt.
Godt vi har navigator og radar, for lige pludselig kan vi ikke se noget som
helst, kystlinjen er fuldstændig forsvundet. Der går dog kun en times tid, før
den letter igen.
Det bliver en dejlig sejlads, starter ud med medstrøm, og
udelukkende sejl på hele turen til Guernsey. Temperaturen er oppe på 22 grader
og også barometeret stiger. Undervejs ser vi Sea Bemol igen, den mødte vi på
vej fra Azorerne til Nordspanien.
Om aftenen ser jeg L´Hermione, et sejlskib der er 217 fod langt, og 36 fod bred. (Vi er 39 fod lang).
På det tidspunkt går vi 6 knob, de går kun 5,5. Vi har
medstrøm, mens de har modstrøm.
Efter ca. 1 døgn lægger vi til ved en flydebro i Peters Habour
på Guernsey.
Guernsey:
Niels og jeg har ikke tidligere været på ”De Engelske
Kanaløer”, så vi synes, at dette er en fin mulighed for at opleve dem.
Vi er nu kommet derop, hvor tidevandet virkelig kan mærkes.
Vi lægger til ved en flydebro i yderhavnen, og må vente til der er vand nok
til, at vi kan sejle over en mur, slusevæggen, som holder vandet inde i
lystbådehavnen, når der er lavvande.
Der er fint vand i havnen (2m), hvis man fortøjer efter
anvisningerne, hvad denne franskmand ikke gjorde:
Roret af denne franske båd står på beton, der støtter stolperne til flydebroen.
Det er ikke sjovt at være franskmand i dag, i går tabte de
finalen i EM på hjemmebane, og i dag står båden på næsen. Det gik godt, da
vandet steg, kunne de forflytte båden et par meter fremad, og så flød den igen.
Guernsey er hovedøen af De Engelske Kanaløer: Bailiwick of
Guernsey.
Øerne har været spydspids i de engelsk/franske krige op
igennem tiderne. De har for det meste hørt under England. Under 2. verdenskrig
blev de besat af Tyskland. I dag har de eget flag og egen mønt, men er stadig
tilknyttet England.
Vi ser fortet, hvor vi får en del viden om øens historik.
Byen: I St. Peters snor de smalle gader sig igennem de flotte,
gamle huse. Der er en flot gammel markedspladsbygning, som indeholder mange små
butikker, og et stort supermarked. Vi er på vej op til supermarkedet, da vi
bliver stoppet af politiet, alle bliver bedt om at holde sig væk fra bygningen,
og efter noget tid, bliver der sat afspærringsbånd op. I en forretning i
nærheden får vi at vide, at der er ankommet en bomberydder, så der er
tilsyneladende en bombetrussel. Et par timer senere går vi derop igen, da er
bombetruslen afblæst, og vi kan få handlet ind.
En pub er kommet i Ginnyes Book of Records, det er den pub,
der ligger tættest på en kirke:
Karen står imellem kirken og pubben
Her blev jeg enig med mig selv om, at man godt må drikke dansk æl i stedet for den lokale. Jeg har endnu ikke smagt en engelsk øl jeg kan lide.
Efter et par dage, er vi klar til at komme videre. Og her må
man jo så vente på, at vandet står højt nok til, at vi kan gå over slusevæggen.
Vi går over til Dieseltanken, her kan vi få afgiftsfrit Diesel til 54 pence pr.
liter. Guernsey pundet følger det Engelske pund, som lige er faldet efter Brexit
afstemningen. Pundet står nu i 8.90 kr.
Alderney:
Vi har fået at vide, at når vandet er stigende, går strømmen
nordpå i sundet imellem øerne, så vi har både vind og strøm med os. Vi nøjes
med at gå til Alderney, ligge for anker der natten over, og så fortsætte med
tidevandet næste morgen.
Vi tager jollen ind til øen, en lille ø på størrelse med
Endelave, men tilsyneladende med både flere indbyggere og biler. Vi går en tur,
og får en øl på den lokale, hvorefter vi tager tilbage til Mevoy.
Videre op igennem Den
Engelske Kanal:
Vi sejler snart ind i Fransk farvand igen. Vi møder tolbåd
både ved den Engelsk-Franske grænse, og igen ved den Fransk-Belgiske grænse.
Denne gang slipper vi dog for at få dem om bord.
Det første døgns tid går sejladsen fint, selvfølgelig med
modstrøm, men til gengæld så meget vind, så vi kommer fremad, indtil vi når op
i nærheden af Calais. Først på eftermiddagen lægger vi os for anker nogle
timer, for at vente på strøm i den rigtige retning. Niels sover lidt i cocpittet,
mens jeg solbader i læ på agterdækket. Vi tager bad på agterdækket, det er
snart lang tid siden, da det enten har været for koldt til dette, eller vi har
ligget i havn. Da strømmen vender, forsøger vi igen at sejle, men da er der så
lidt vind, så der ikke er styrefart og det er ikke så heldigt her, hvor
Calais-Dover færgerne konstant sejler frem og tilbage. Vi giver op og smider
ankeret igen. Der er tid til en drink i cocpittet, og mens vi nyder den, ser vi
det flotteste fyrværkeri inde over Calais. Senere finder vi ud af, at det er
Bastilliedag, ærgerligt at vi ikke tog jollen i land for at opleve det, men vi
var ikke opmærksomme på det.
Da Niels står op klokken 7 næste morgen, er der stadig ingen
vind, men ved godt ti-tiden kommer vinden, og strømmen går den rigtige vej, så
det er bare med at få ankeret op, og hejst sejlene. Nu går det nordpå igen, i
fint klart solskinsvejr. Vi er heldige med strømmen, som hjælper os hurtigt op
igennem Kanalen. Vi sejler inden for trafiksepareringslinjen. Da min vagt
starter klokken 21, sejler jeg ved siden af et ankerliggerområde, som
fortsætter helt til vi når til Rotterdam, det er helt utroligt, så mange
ankerliggere der er her.
Jeg lader Niels sove indtil kl. 0.30, hvor vi er ved det way
point vi har sat lige før trafiksepareringen. De andre gange vi har krydset
den, er vi blevet mødt af kystvagten, da vi ikke har krydset det rigtige sted.
Vi kalder derfor kystvagten, og får anvist, hvor vi skal krydse . Vi tager
sejlene ned, og går for motor. Da der er meget trafik her, er vi enige om, at
vi begge skal være vågne for at holde udkik. Vi skal krydse meget tæt inde ved
Rotterdam havn. Da vi er forbi her, sætter vi foggen, som vi nøjes med at føre
det sidste stykke til Nordzeekanalen. Jeg får et par timers søvn, indtil Niels
vækker mig, da han nu er træt og trænger til at sove. Vi får ikke sovet meget
den nat, men det gør ikke så meget, da vi har planlagt at ligge et par dage i
Beverwijk, en lille hyggelig havn, som vi besøgte et par gange sidst vi var i
Holland. Klokken 11 er vi fortøjet i slusen ind til Nordzeekanalen. Vi sejler
nogle få sømil ind ad kanalen, og tager så en sidekanal til bagbord, og går ind
til Beverwijk.
Bewervijk:
Da vi var her for 1 år siden, var der kun industrihavn her,
og en meget flink havnefoged. Vi skulle ikke betale for at ligge her, til
gengæld var her ingen faciliteter. Vi kan sagtens klare os med de faciliteter
vi har om bord, blot vi kan finde en affaldscontainer. Vi kan til gengæld godt
lide at være iblandt lokalbefolkningen, uanset om det er i Holland eller
Caribien, og her er gode indkøbsmuligheder i nærheden. Nu er der imidlertid
bygget en lille fin lystbåde bro med strøm. Båsene er meget små, og er kun
beregnet på mindre kølbåde, og ved den side, hvor vi måske kunne være, ligger 3
kølbåde uden på hinanden. Nå, pyt, vi lægger os ved bolværket.
Efter lidt frokost og en tiltrængt middagslur, går vi en tur
op i byen. Vi kan høre musik, og går efter lyden. I udkanten af byen står der
et hav af cykler, og det viser sig, at der er kunstnerfestival. Lokale
kunstnere spiller musik og viser deres håndværk mm. Vi går dog ikke derind, da
vi vist er for trætte til den oplevelse, men sætter os på en bænk lidt derfra,
og nyder en øl til musikken, lidt på afstand.
Næste dag cykler Niels en tur, mens jeg får ro til at rydde
op i bagbords stuverum ude foran, hvor jeg hidtil har haft ekstra madvarer mm.
På turen over Atlanten kaldte vi det Karens ”Døgner”, hvor jeg ”handlede”, når
jeg skulle supplere med gryn, mel, dåsemad og lignende. Jeg får nu plads til
det hele i stuve rummene i kahytten, og vi får stuvet lidt andre ting af vejen,
som vi ikke skal bruge på den sidste del af turen.
Vi handler i det lokale indkøbscenter, får en øl på en lokal
”bæverding”, der minder om en tysk ”Bierstube”. Niels finder et overdækket
marked, hvor der handles med ”alt”. Han køber ledningsfrie høretelefoner, de er
rarere at høre lydbøger i. Vi er ved at være klar til endnu et stræk
nordover, og Niels har set på vejrmeldingerne, at vinden er OK en enkelt dag,
for så at løje, og komme igen, så vi tager et lille stykke nordpå.
Afgang fra Beverwijk efter et par døgn. Vi er kun 2 både i
slusen, men den Hollandske båd skal absolut ligge lige op og ned ad os, jeg ved
ikke, hvad der er med hollændere og sluser!!
Vi har en dejlig sejlads ca. 30 sømil til Den Helder. Sejl,
høj sol, solbadning og bad på agterdækket, det bliver sidste gang vi bader på
agterdækket på hjemturen.
Den Helder:
Den Helder ligger ud til Vesterhavet, og er godt beskyttet
af diger. Byen har et forsvarsmuseum, og har stadig militærhavn. Der er 2
lystbådehavne, en med sluse. Vi sejler ind i den uden sluse. Vi møder Annelise
og Ole fra Ålborg, og endnu en gang udveksler vi erfaringer om øer og havne
undervejs. Her er ikke ret langt ind til byen, så vi traver en tur derind,
kommer dog ind på militært område, hvor vi ikke må være. Et par flinke soldater
hjælper os igennem, så vi slipper for at gå hele vejen udenom. På tilbageturen
til havnen tager vi den obligatoriske vej. Der er torvedag, så hele bymidten et
fyldt med boder. Vi møder spillemænd, og mænd med lirekasser. Vejret er fint,
så vi har hyggelig eftermiddag her.
Niels og lirekassemændene
Vi får endnu en gang besøg af toldere, nu kender vi
efterhånden procedüren. Et par flinke mænd, den ene spørger og skriver, mens
den anden undersøger båden.
Efter 2 overnatninger vil vi videre. Her er lån af
vaskemaskine og tørretumbler inkluderet i havnepengene, så jeg står tidligt op,
og sætter vask i gang inden morgenmaden.
Vi snakker med havnemesteren om, hvornår det er mest
hensigtsmæssigt at gå ud. Det er bedst at gå ud 1 ½ time før lavvande, når man
skal nordpå, så får man mest ud af tidevandsstrømmen. Vi går med storsejl og
motor imellem Texel og Norderhaans, og følger de gule bøjer tæt til styrbord,
som vi er blevet anbefalet. Mens vi sejler ud, er der en redningsøvelse i gang
med 2 helikoptere og 4 rib både.
Da vi er forbi øerne, sættes foggen, og motoren stoppes.
Sol, god halvvind, 9-10ms. Senere går vinden lidt i syd, hvilket passer os fint,
da vi samtidig skal gå mere østover, så vi fortsætter med halvvind. Sidst på
eftermiddagen har vi 140 sømil tilbage til Cuxhafen. Desværre får vi faldende
vind fra skiftende retninger. Vi skifter sejlføring, og ender med at gå for
foggen på en lænser, heldigvis har vi mange timers medstrøm.
Natten igennem får vi modstrøm og faldende vind. Næste dag
ved middagstid har vi ingen vind, og går 1 knob sidelæns med strømmen. Vi giver
op, går længere ind til kysten, og smider anker ved øen Juist. Vi får hvilet os,
og efter 5 ½ time kommer vinden. Ankeret hives op, vi går med storsejl og fog.
Vinden spidser til, og efter et par timer giver vi op, og starter
”jerngenuaen”.
Det er endnu en flot solnedgang her, ved vores sidste
natsejlads på turen:
Vi sejler forbi vindmølleparker, og kæmpestore ankerpladser,
hvor de store skibe til og fra Rotterdam ”ligger på reden”. Ved midnatstid når
vi trafiksepareringen ind til Bremerhafen. Her har vi også tidligere bare
sejlet over, og er blevet opbragt af kystvagten, så denne gang gør vi det på
den rigtige måde. Niels kalder kystvagten, og vi er begge vågne for at holde
udkik, her er meget stor trafik. Vi holder fortsat begge udkik, da den ene
trafikseparering går over i den anden. Endelig er vi ved Elben. Det går OK i
starten, men på et tidspunkt har vi igen voldsom strøm imod, så vi finder et
velegnet sted at smide anker, og får atter slappet af, lidt før Cuxhafen. Da
strømmen vender, hives ankeret op igen, og kl. 15.00 er vi fortøjet i slusen
ved Brunsbüttel, og er på vej ind i Kielerkanalen.
Vi finder en god plads i Brunsbüttel, og glæder os til igen
at få besøg om et lille døgn.