torsdag den 29. september 2016

I Danmark igen 1.8.2016 - : 7.8.2016




Sønderborg:
Vi lægger til i solskinsvejr ved kajen før broen
Ikke langt fra slottet og Dannebrog

Lili og Torkil kommer og hilser på, og vi har et par hyggelige timer sammen med dem. Dagen efter kommer Tove og Lars forbi, det er dejligt, at være hjemme igen.
Vi ser ringeridning på slotspladsen, handler lidt og har god tid, inden vi har aftalt at være hjemme igen.

Vi sejler op i Als Sund, hvor vi smider anker for natten, inden vi stille og roligt sejler nordpå. Vi har god vind, som kommer fra vest, så de sidste dage går det udelukkende for sejl.
Det bliver også til en overnatning for anker ved Fænø, hvor vi overnattede den første nat på turen, efter at vi havde taget afsked i Fredericia for godt 13½ måned siden. Det er underligt, men også dejligt at tænke på, at vi er hjemme igen, og snart skal have vores hverdag hjemme i Høll, sammen med familie og venner.
Vi sejler ind i Gammel Havn i Middelfart. En lille motorbåd fylder en kæmpe plads ved kajen, og han vil ikke forhale. Til gengæld er der nogle dejlige sejlere fra Kolding, som straks forhaler, så vi kan komme ind imellem dem. Der må lægges ekstra fortøjninger i land, da det blæser op. Efter dette er der tid til en ”tillægger” sammen med de hyggelige mennesker fra Kolding.


Der er Jazz i Middelfart i denne weekend. Det har vi tit været til, og vi synes, at det er vældig hyggeligt. Niels ringer til Lise og familie, og de kommer og hygger sig sammen med os.

Så kommer dagen, hvor vi skal hjem til Fredericia. Niels får handlet det sidste, mens jeg får ryddet lidt af vejen. Vi tager afsked med vores naboer fra Kolding, og lægger fra. I dag er strømmen med os. Vi går 4 knob udelukkende for riggen og for de flag jeg får sat undervejs, der er både signalflag, og så mange gæsteflag fra turen, som jeg kan få plads til. Desværre småregner det, ligesom det gjorde da vi tog hjemmefra.


Vi sejler ind i Fredericia havn klokken 13.00 som planlagt, og på kajen står vores børn, svigerbørn og ikke mindst børnebørnene sammen med venner og naboer. Vi hygger os et par timer med en øl eller et glas vin, og ringeriderpølser. Lise har haft rabarber med fra haven, så jeg har også nået at bage en rabarber kage til kaffen.



Log: 14593, Long.: 9´43,705 E, Latt.: 55´33,254N
Luft: 22 ¤, 62%, Vand: 15,3¤ , Barometer: 101,7

Alfred, vores ældste barnebarn og et par venner kommer med over i båden, hyggeligt at de ikke alle tager af sted samtidig. Alfred skal være på ferie hos os i et par dage, inden han starter i første klasse.

Vi sejler over på Havhundens plads, det er en katamaran plads, og Havhunden er på jordomsejling. Niels laver senere en aftale med havnemesteren om, at vi kan beholde pladsen, så nu må vi se, hvad der skal ske. Dejligt at vi har en god pæleplads, så vi trygt kan tage hjem. Vi overnatter nu lige endnu en nat i båden, sammen med Alfred.

Dette er enden på vores eventyr, der tog:  13 måneder og 3 uger.
På turen har vi sejlet:                                 11748 sømil




Østersøen den 27.7-1.8.2016

Holtenau:

Vi har en hyggelig aften i Holtenau. Efter aftensmaden går vi en tur langs vandet, og finder et hyggeligt sted, hvor vi får en god nat øl. Lise og jeg går tilbage til Mevoy for at lægge børnene til køjs, Niels og Kenneth er ikke helt klar til at gå hjem endnu.
Jeg vil lige gå hen med affaldet, har en affaldspose i den ene hånd, og en flaske i den anden. Det er mørkt, og jeg glider på vej op ad en ujævn trappe, falder og flasken går i stykker, hvorved jeg får en rift i højre hånd. Det bløder en del, så Lise finder forbindingskassen, og jeg får glæde af, at den er veludstyret med steristrips, gaze mm. Der går nogle dage inden min hånd kan klare fortøjninger og sejlsætning, så det er heldigt, at vi har gaster om bord, der gerne vil hjælpe til. Det var det største uheld vi har haft på turen, så det er vist heldigt sluppet.

Næste dag sejler vi videre til Kappeln i Slien. Her er vinden fin, så det går for sejl det meste af turen.


Undervejs ser vi en ubåd sejle rundt, et godt stykke ude. Vi ser den komme op, sejle lidt rundt, og så dykke ned igen.

Vi går ind i Slien, til Kappeln.


Kappeln:

Her har vi været mange gange, da vores børn var små, Lise har ikke været her siden, men kan godt genkende noget af det. Der er dog kommet ny bro og havnefronten er blevet fornyet, så her er et hyggeligt cafemiljø. Eftermiddagen er fin, men desværre kommer der lidt byger om aftenen. Vi forsøger forgæves at finde et sted, hvor der serveres Wienersnitzel, det lykkes dog at få en Snitzel Sigøjner Art.

Langballigau:
Det går videre til de kendte havne, næste stop er Lanballigau, hvor børnene nyder en tur på legepladsen, og Lise bl.a. genkender bruseren på stranden.

Flensborg Fjord:
Den 29.7.2016. klokken 09.40 krydses den danske grænse for første gang. Vi krydser lidt frem og tilbage over den, på vej ind ad fjorden. Vi lægger til ved en bro i nærheden af grænsekioskerne, Niels og Kenneth køber grillpølser. Derefter sejler vi videre ind til Niro Petersens Bro i Flensborg. Her lå vi et stykke tid, da vi sejlede ud, så nu er ringen ved at være sluttet.
Mine søskende og vore gaster med ægtefæller komme til en lille gensynsfest, det er dejligt at se dem igen. Desværre kunne min søster Else med familie, og vores søn med familie ikke deltage.




Vi havde nogle meget hyggeligt timer sammen, hvor vi fik kaffe med kringle og grill pølser. Indimellem havde vi en konkurrence imellem vore gaster, hvori en blindtest på romsmagning indgik:

Henning og Peter: blindtest på romsmagning
Kenneth fører pointtavlen, Niels udleverer rom


                                 Søndag den 31.7. afmønstrede familien fra Åboulevarden:

Mandag den 2. august sejlede vi til Danmark. Sidste gang jeg tager middagspossitioner: Log: 14523, Long: 9.30,035E, Lat: 54.50.551N, Går 46 grader. Vind: 6,7 ms. Fart 5 knob udelukkende for fog. Luft: 21 grader, 60% fugtighed, vand: 18,9 grader. Barometer: 1013. Turen til Sønderborg gik for fog, og tog ca. 4½ time.


Kielerkanalen den 22.7. – 27.7.2016

Brunsbüttel:

Lise, Kenneth, Alfred, Theodor og Claudine påmønstrer igen, de sejler med os en uges tid. Det er dejligt at se dem igen, og ikke mindst at se børnebørnene:
  


Vi hygger os sammen her i et par dage, ser slusemuseet. Niels får ordnet tænder (2. gang på turen).

Efter 3 døgn, er vi klar til at sejle videre. Vi har en fin sejlads i Kielerkanalen, det meste af turen i fint solskin. Vi går for motor og fog til Rendsborg. 



Dagen efter sejler vi videre til Holtenau.  Det er blevet gratis at gå igennem slusen for lystbåde, så der er ingen stress på, for at nå op og betale.


tirsdag den 27. september 2016

Den Engelske kanal den 9.7. – 22.7.2016.

Afgang fra Frankrig imod Guernsey, 120 sømil. Da vi står op klokken 06.00, er vejret fint og klart. Niels laver kaffe, mens jeg gør storsejlet klart. Mens jeg gør det, ser jeg lidt dis komme ned ad skrænterne. Inden vi får ankeret op, er vi indhyllet i tæt tåge, det kom utroligt hurtigt. Godt vi har navigator og radar, for lige pludselig kan vi ikke se noget som helst, kystlinjen er fuldstændig forsvundet. Der går dog kun en times tid, før den letter igen.

Det bliver en dejlig sejlads, starter ud med medstrøm, og udelukkende sejl på hele turen til Guernsey. Temperaturen er oppe på 22 grader og også barometeret stiger. Undervejs ser vi Sea Bemol igen, den mødte vi på vej fra Azorerne til Nordspanien.

Om aftenen ser jeg L´Hermione, et sejlskib der er 217 fod langt, og 36 fod bred. (Vi er 39 fod lang).

L´Hermonione

På det tidspunkt går vi 6 knob, de går kun 5,5. Vi har medstrøm, mens de har modstrøm.

Efter ca. 1 døgn lægger vi til ved en flydebro i Peters Habour på Guernsey.


Guernsey:

Niels og jeg har ikke tidligere været på ”De Engelske Kanaløer”, så vi synes, at dette er en fin mulighed for at opleve dem.
Vi er nu kommet derop, hvor tidevandet virkelig kan mærkes. Vi lægger til ved en flydebro i yderhavnen, og må vente til der er vand nok til, at vi kan sejle over en mur, slusevæggen, som holder vandet inde i lystbådehavnen, når der er lavvande.

Der er fint vand i havnen (2m), hvis man fortøjer efter anvisningerne, hvad denne franskmand ikke gjorde:
Roret af denne franske båd står på beton, der støtter stolperne til flydebroen.
     
Det er ikke sjovt at være franskmand i dag, i går tabte de finalen i EM på hjemmebane, og i dag står båden på næsen. Det gik godt, da vandet steg, kunne de forflytte båden et par meter fremad, og så flød den igen.

Guernsey er hovedøen af De Engelske Kanaløer: Bailiwick of Guernsey.
Øerne har været spydspids i de engelsk/franske krige op igennem tiderne. De har for det meste hørt under England. Under 2. verdenskrig blev de besat af Tyskland. I dag har de eget flag og egen mønt, men er stadig tilknyttet England.

Vi ser fortet, hvor vi får en del viden om øens historik.
Byen: I St. Peters snor de smalle gader sig igennem de flotte, gamle huse. Der er en flot gammel markedspladsbygning, som indeholder mange små butikker, og et stort supermarked. Vi er på vej op til supermarkedet, da vi bliver stoppet af politiet, alle bliver bedt om at holde sig væk fra bygningen, og efter noget tid, bliver der sat afspærringsbånd op. I en forretning i nærheden får vi at vide, at der er ankommet en bomberydder, så der er tilsyneladende en bombetrussel. Et par timer senere går vi derop igen, da er bombetruslen afblæst, og vi kan få handlet ind.

Markedsbygningen


En pub er kommet i Ginnyes Book of Records, det er den pub, der ligger tættest på en kirke:
Karen står imellem kirken og pubben
Her blev jeg enig med mig selv om, at man godt må drikke dansk æl i stedet for den lokale. Jeg har endnu ikke smagt en engelsk øl jeg kan lide.

Efter et par dage, er vi klar til at komme videre. Og her må man jo så vente på, at vandet står højt nok til, at vi kan gå over slusevæggen. Vi går over til Dieseltanken, her kan vi få afgiftsfrit Diesel til 54 pence pr. liter. Guernsey pundet følger det Engelske pund, som lige er faldet efter Brexit afstemningen. Pundet står nu i 8.90 kr.

Alderney:
Vi har fået at vide, at når vandet er stigende, går strømmen nordpå i sundet imellem øerne, så vi har både vind og strøm med os. Vi nøjes med at gå til Alderney, ligge for anker der natten over, og så fortsætte med tidevandet næste morgen.
Vi tager jollen ind til øen, en lille ø på størrelse med Endelave, men tilsyneladende med både flere indbyggere og biler. Vi går en tur, og får en øl på den lokale, hvorefter vi tager tilbage til Mevoy.

Videre op igennem Den Engelske Kanal:
Vi sejler snart ind i Fransk farvand igen. Vi møder tolbåd både ved den Engelsk-Franske grænse, og igen ved den Fransk-Belgiske grænse. Denne gang slipper vi dog for at få dem om bord.
Det første døgns tid går sejladsen fint, selvfølgelig med modstrøm, men til gengæld så meget vind, så vi kommer fremad, indtil vi når op i nærheden af Calais. Først på eftermiddagen lægger vi os for anker nogle timer, for at vente på strøm i den rigtige retning. Niels sover lidt i cocpittet, mens jeg solbader i læ på agterdækket. Vi tager bad på agterdækket, det er snart lang tid siden, da det enten har været for koldt til dette, eller vi har ligget i havn. Da strømmen vender, forsøger vi igen at sejle, men da er der så lidt vind, så der ikke er styrefart og det er ikke så heldigt her, hvor Calais-Dover færgerne konstant sejler frem og tilbage. Vi giver op og smider ankeret igen. Der er tid til en drink i cocpittet, og mens vi nyder den, ser vi det flotteste fyrværkeri inde over Calais. Senere finder vi ud af, at det er Bastilliedag, ærgerligt at vi ikke tog jollen i land for at opleve det, men vi var ikke opmærksomme på det.
Da Niels står op klokken 7 næste morgen, er der stadig ingen vind, men ved godt ti-tiden kommer vinden, og strømmen går den rigtige vej, så det er bare med at få ankeret op, og hejst sejlene. Nu går det nordpå igen, i fint klart solskinsvejr. Vi er heldige med strømmen, som hjælper os hurtigt op igennem Kanalen. Vi sejler inden for trafiksepareringslinjen. Da min vagt starter klokken 21, sejler jeg ved siden af et ankerliggerområde, som fortsætter helt til vi når til Rotterdam, det er helt utroligt, så mange ankerliggere der er her.
Jeg lader Niels sove indtil kl. 0.30, hvor vi er ved det way point vi har sat lige før trafiksepareringen. De andre gange vi har krydset den, er vi blevet mødt af kystvagten, da vi ikke har krydset det rigtige sted. Vi kalder derfor kystvagten, og får anvist, hvor vi skal krydse . Vi tager sejlene ned, og går for motor. Da der er meget trafik her, er vi enige om, at vi begge skal være vågne for at holde udkik. Vi skal krydse meget tæt inde ved Rotterdam havn. Da vi er forbi her, sætter vi foggen, som vi nøjes med at føre det sidste stykke til Nordzeekanalen. Jeg får et par timers søvn, indtil Niels vækker mig, da han nu er træt og trænger til at sove. Vi får ikke sovet meget den nat, men det gør ikke så meget, da vi har planlagt at ligge et par dage i Beverwijk, en lille hyggelig havn, som vi besøgte et par gange sidst vi var i Holland. Klokken 11 er vi fortøjet i slusen ind til Nordzeekanalen. Vi sejler nogle få sømil ind ad kanalen, og tager så en sidekanal til bagbord, og går ind til Beverwijk.

Bewervijk:
Da vi var her for 1 år siden, var der kun industrihavn her, og en meget flink havnefoged. Vi skulle ikke betale for at ligge her, til gengæld var her ingen faciliteter. Vi kan sagtens klare os med de faciliteter vi har om bord, blot vi kan finde en affaldscontainer. Vi kan til gengæld godt lide at være iblandt lokalbefolkningen, uanset om det er i Holland eller Caribien, og her er gode indkøbsmuligheder i nærheden. Nu er der imidlertid bygget en lille fin lystbåde bro med strøm. Båsene er meget små, og er kun beregnet på mindre kølbåde, og ved den side, hvor vi måske kunne være, ligger 3 kølbåde uden på hinanden. Nå, pyt, vi lægger os ved bolværket.
Efter lidt frokost og en tiltrængt middagslur, går vi en tur op i byen. Vi kan høre musik, og går efter lyden. I udkanten af byen står der et hav af cykler, og det viser sig, at der er kunstnerfestival. Lokale kunstnere spiller musik og viser deres håndværk mm. Vi går dog ikke derind, da vi vist er for trætte til den oplevelse, men sætter os på en bænk lidt derfra, og nyder en øl til musikken, lidt på afstand.
Næste dag cykler Niels en tur, mens jeg får ro til at rydde op i bagbords stuverum ude foran, hvor jeg hidtil har haft ekstra madvarer mm. På turen over Atlanten kaldte vi det Karens ”Døgner”, hvor jeg ”handlede”, når jeg skulle supplere med gryn, mel, dåsemad og lignende. Jeg får nu plads til det hele i stuve rummene i kahytten, og vi får stuvet lidt andre ting af vejen, som vi ikke skal bruge på den sidste del af turen.
Vi handler i det lokale indkøbscenter, får en øl på en lokal ”bæverding”, der minder om en tysk ”Bierstube”. Niels finder et overdækket marked, hvor der handles med ”alt”. Han køber ledningsfrie høretelefoner, de er rarere at høre lydbøger i. Vi er ved at være klar til endnu et stræk nordover, og Niels har set på vejrmeldingerne, at vinden er OK en enkelt dag, for så at løje, og komme igen, så vi tager et lille stykke nordpå.

Afgang fra Beverwijk efter et par døgn. Vi er kun 2 både i slusen, men den Hollandske båd skal absolut ligge lige op og ned ad os, jeg ved ikke, hvad der er med hollændere og sluser!!

Vi har en dejlig sejlads ca. 30 sømil til Den Helder. Sejl, høj sol, solbadning og bad på agterdækket, det bliver sidste gang vi bader på agterdækket på hjemturen.

Den Helder:
Den Helder ligger ud til Vesterhavet, og er godt beskyttet af diger. Byen har et forsvarsmuseum, og har stadig militærhavn. Der er 2 lystbådehavne, en med sluse. Vi sejler ind i den uden sluse. Vi møder Annelise og Ole fra Ålborg, og endnu en gang udveksler vi erfaringer om øer og havne undervejs. Her er ikke ret langt ind til byen, så vi traver en tur derind, kommer dog ind på militært område, hvor vi ikke må være. Et par flinke soldater hjælper os igennem, så vi slipper for at gå hele vejen udenom. På tilbageturen til havnen tager vi den obligatoriske vej. Der er torvedag, så hele bymidten et fyldt med boder. Vi møder spillemænd, og mænd med lirekasser. Vejret er fint, så vi har hyggelig eftermiddag her.
Niels og lirekassemændene

Vi får endnu en gang besøg af toldere, nu kender vi efterhånden procedüren. Et par flinke mænd, den ene spørger og skriver, mens den anden undersøger båden.

Efter 2 overnatninger vil vi videre. Her er lån af vaskemaskine og tørretumbler inkluderet i havnepengene, så jeg står tidligt op, og sætter vask i gang inden morgenmaden.
Vi snakker med havnemesteren om, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at gå ud. Det er bedst at gå ud 1 ½ time før lavvande, når man skal nordpå, så får man mest ud af tidevandsstrømmen. Vi går med storsejl og motor imellem Texel og Norderhaans, og følger de gule bøjer tæt til styrbord, som vi er blevet anbefalet. Mens vi sejler ud, er der en redningsøvelse i gang med 2 helikoptere og 4 rib både.
Da vi er forbi øerne, sættes foggen, og motoren stoppes. Sol, god halvvind, 9-10ms. Senere går vinden lidt i syd, hvilket passer os fint, da vi samtidig skal gå mere østover, så vi fortsætter med halvvind. Sidst på eftermiddagen har vi 140 sømil tilbage til Cuxhafen. Desværre får vi faldende vind fra skiftende retninger. Vi skifter sejlføring, og ender med at gå for foggen på en lænser, heldigvis har vi mange timers medstrøm.

Natten igennem får vi modstrøm og faldende vind. Næste dag ved middagstid har vi ingen vind, og går 1 knob sidelæns med strømmen. Vi giver op, går længere ind til kysten, og smider anker ved øen Juist. Vi får hvilet os, og efter 5 ½ time kommer vinden. Ankeret hives op, vi går med storsejl og fog. Vinden spidser til, og efter et par timer giver vi op, og starter ”jerngenuaen”.

                       Det er endnu en flot solnedgang her, ved vores sidste natsejlads på turen:



Vi sejler forbi vindmølleparker, og kæmpestore ankerpladser, hvor de store skibe til og fra Rotterdam ”ligger på reden”. Ved midnatstid når vi trafiksepareringen ind til Bremerhafen. Her har vi også tidligere bare sejlet over, og er blevet opbragt af kystvagten, så denne gang gør vi det på den rigtige måde. Niels kalder kystvagten, og vi er begge vågne for at holde udkik, her er meget stor trafik. Vi holder fortsat begge udkik, da den ene trafikseparering går over i den anden. Endelig er vi ved Elben. Det går OK i starten, men på et tidspunkt har vi igen voldsom strøm imod, så vi finder et velegnet sted at smide anker, og får atter slappet af, lidt før Cuxhafen. Da strømmen vender, hives ankeret op igen, og kl. 15.00 er vi fortøjet i slusen ved Brunsbüttel, og er på vej ind i Kielerkanalen.
Vi finder en god plads i Brunsbüttel, og glæder os til igen at få besøg om et lille døgn.


Frankrig den 22.6. – 9.7.2016

Bourggenay er en lille hyggelig havn. Byen er ikke ret stor, og vi kan mærke, at det er franske priser, det skal vi lige vænne os til efter Spanien.
Vi møder danske Helle, der sammen med Engelske Cavin, sejler i en Windy motorbåd som hedder Njord. De bor i London, og sejler en del her på den Franske vestkyst, så vi får nogle gode tip vedr. havne og øer i området. Vi har en hyggelig aften sammen med dem inden de sejler videre sydpå. Det er Sct. Hans aften, men det er tilsyneladende ikke noget de gør noget ud af her. Vi ringer hjem og snakker med Lars og Marius, det er Marius´ fødselsdag. Dejligt at snakke med dem, Lars vil prøve, om de kan få en rejse herned, så det passer, når vi er færdige hos Lagoon, da har de ferie.

Vi har 2 overnatninger før vi vælger at sejle videre, vi skal lidt nordpå for at komme til Les Sables d´Olonne, der er 6 sømil til derop. Selv om vi har modvind, vælger vi at sætte Code Zeroen, for at den kan blive tørret og pakket væk. Vi krydser lidt med den, det går fint, da der ikke er ret meget vind. Det er dejligt solskin, så det lykkes også fint at få den tørret.
Niels har købt nyt fiskegrej, som skal afprøves, og minsandten om han ikke fanger en lille makrel. Den er lige passende til vores frokost, og den smager fantastisk.

Les Sables d´Olone:
Vi sejler ind til Lagoons bro, det er fredag, og der er ikke plads til os, vi har først en tid fra mandag.
Vi snakker med den danske forhandler, så de er klar over, at vi er ankommet. Han lover at give besked til Lagoon, og give dem Niels´ telefonnummer og mailadresse, så de kan komme i kontakt med os.
Vi sejler om i den tidligere industrihavn, som nu ud over at være fiskerihavn, er lavet til Marina. Det er ret dyrt at ligge her, til gengæld er det gratis at bruge vaskemaskine, så jeg får vasket alt vores vasketøj.
Samme strand, samme sted ved høj og lavvande


Vi hygger os her weekenden over. Det er en fin by, og der er en flot badestrand, med meget tidevand. Vi oplever, at Frankrig vinder 8. dels finalen i fodbold, folk jubler, men det er nu ikke helt den samme jubel som hjemme, når DK vinder. Øllene på restauranter koster 3 euro for 25cl., det kunne vi få ½ liter incl. tapas for i Spanien.
Vi sejler ind i nærheden af Lagoon broen igen, så vi er klar til mandag morgen. Mandag kommer der en flink mand, som skal lave de ting der er aftalt.
Han virker dygtig og effektiv, og han ved, hvad han har med at gøre, så det er en rar fornemmelse. Der er en del småting, som vi har reklameret over inden købsgarantien udløber og han er netop færdig med at udbedre tingene, da familien fra Brejning ankommer, og vi er fuldt ud tilfredse med hans arbejde. Vi har lejet en bil, og henter dem i Nantes. Det er fantastisk dejligt at se dem igen efter ca. 1 år, de besøgte os i Holland sidste sommer. Skønt at se begge børnene, og hvordan de har udviklet sig siden sidst, der er især sket meget med Marie, som nu er godt 2 år og har lært at gå, og siger en del.
Vi udnytter at have bilen, og kører en tur alle sammen. Jeg har fået materiale på turistkontoret, og da vi er i et vinland, er vi enige om, at vi må se noget mht. vinproduktion. Jeg spurgte specifikt efter dette på turistkontoret, og fik et par adresser. Vi finder det ene, og det eneste vi finder, er en vinforretning og en dame, der sælger vin og andet turist… Hun snakker kun fransk. Jeg viser hende brochuren, og spørger hvad vi kan se her, og hun peger rundt i forretningen. Det var en skuffelse, og vi kører videre.

Vi køber lidt flutes og pålæg, som vi spiser i en lille park

Derefter finder vi havsaltproduktionen. Det er spændende.
En lille forretning sælger havsalt med havtorn

Hen på eftermiddagen sejler vi fra Les Sables D´Olone. Vi har planlagt, at sejle vores gæster til Nantes, hvor de skal med flyet igen. Vi vil tage turen i små step, så det forhåbentligt bliver en god oplevelse. Det bliver det så ikke, alle 4 gæster bliver søsyge, det er meget ærgerligt. Vi er sejlet til Saint-Gilles-Croix-De-Vie. Her er der utroligt meget tidevand:

Billeder taget af det samme område i havnen, ved lav og højvande

Vi havde planlagt at sejle videre til øen Ile d´Yeu, men vore gæster har ikke lyst til at sejle mere, da de fik nok pga søsygen på første tur.

Der er tivoli, og det er sjovt at opleve Marius´begejstring over dette.

Vi kan ikke blive liggende i havnen, da der kommer 100 både fra et race, så efter et par dage her, afmønstrer Christine, Lars, Marie og Marius desværre. Vejret har ikke været med os mens de har været her, mest overskyet og trist, lidt køligt. Niels og jeg sejler alene videre til Ile d´Yeu.

Ile d´Yeu:
Der er ikke ret meget vind da vi sejler af sted, og den vind der er, er lige imod. Det går for motor de knap 3 timer over til øen. Vi er virkelig kommet til tidevandsområdet, der er mere end 4 timers forskel på høj og lavvande. Endelig kommer solen, og vi har et par fine dage her. Vi starter som sædvanlig med en tur rundt i byen, og derefter på turistkontoret, hvorefter Niels tjekker bagerne ud. Her er 2 store supermarkeder med almindelige franske priser.
Øen er en fin cykelø, på ca. 5x2 sømil. Der er knap 5 000 indbyggere. Øen består af hovedbyen Joinville, og enkelte småbyer. Det ser umiddelbart ud som om de mest lever af turister her, der er mange franske turister her.
 Da vi gerne vil nå at se flere steder på en enkelt dag, køber vi endags buskort, og tager hele øen rundt med bus. Øen har mange fine badestrande og naturhavne:





Vejret er blevet helt sommerligt, det nyder vi efter nogle kølige dage. Her er kirker og en gammel borg. Vi synes bedst om en lille kirke, der ligger forblæst på en klippe top, med træ stole og et lille klokketorn, hvor man ringer nede fra selve skibet.

Havnepengene er ret dyre her, så vi nøjes med en enkelt overnatning. Da vi kommer tilbage til båden efter vores rundtur, er havnen ved at være godt pakket, og vi ligger selvfølgelig inderst i et hjørne. En flink sejler giver en hånd med v. fortøjningerne, og Niels er god til at klare Mevoy, så han bakker stille og roligt ud imellem bådene, og får mange anerkendende nik undervejs.

Vi går syd om øen, her har vi set, at der er en fin ankerplads. På vej dertil skal der godt nok holdes udkik, der er fiskegarn overalt. Da vi sejler ind på ankerområdet, ser vi en toldbåd, og mens vi ankrer ser jeg, at de er ombord på en ankerligger. Vi er knap nok færdige med at smide anker, før de kommer hen til os i deres Rib Boat, og venligt spørger, om de må komme om bord.
De er 4 mand, som alle kommer om bord, og mens jeg snakker med den ene i cocpittet, og viser ham bådpapirer og logbog, endevender de 3 andre båden indvendig. Niels spørger, hvad de er mest interesseret i, det er stoffer og skydevåben. Vi er tilsyneladende særligt interessante, da vi kommer fra Caribien.
Det bliver sent inden vi får aftensmad, og efter et glas rødvin, går vi til ro.

Det sidste stykke af Biscayen:
Næste morgen går vi nordpå. Vi starter med en fin halvvind, sol, højtliggende skyer og fin barometerstad. Niels fanger en flot tunning, som straks renses og skæres i tunbøffer:


Tunbøfferne smager simpelthen bare godt.

Vi sejler igennem natten. Flot solnedgang, nymåne og stjerneklart. Så er der igen en masse delfiner omkring os, de følger os længe, selv da vi ændrer urs, for at gå over til en ankerplads som Niels har fundet på søkortet. Ankerpladsen ligger ved en øgruppe, der hedder Iles De Glenan. Hen på eftermiddagen smider vi anker ved en af øerne, som hedder Ile De Penfret. Det er et flot område, imellem en masse skær og rev, vi forestiller os, at det er som at ankre i Den Svenske Skærgård, blot måske lidt varmere. Det har vi endnu ikke prøvet:



Her bliver tunbøfferne først lagt i olie-citron marinade, og derefter grillstegt, så er de endnu bedre.

Vi kan ikke helt forstå, hvorfor der samles en masse mennesker inde på stranden om aftenen, og indimellem lyder der jubel. Kommer senere i tanker om, at det er fodbold, Frankrig imod Tyskland, og endnu engang vinder Frankrig, de er nu i finalen.

Næste morgen hiver vi ankeret op kl. 08.00. Ingen vind, men fin sol. Det går fremad for motor indtil ved middagstid, hvor sejlene overtager, men desværre må vi hurtigt have gang i motorerne igen. Vi er heldige, har 4-4,5 knobs medstrøm igennem passagen  La Velle Fyr og i strædet imellem Ile De Benguet og Le Conquest. Lige efter passagerne står der en masse strømsøer, så det er godt, at vi ikke har gæster ombord med tendens til søsyge. Det er nu hurtigt overstået, og vi finder en ankerplads lige nord for passagerne, ved Dunes, hvor vi har en rolig nat. Vi er nu ude af Biscayen, og på vej op igennem Den Engelske Kanal.



Frankrig den 22.6. – 9.7.2016

Bourggenay er en lille hyggelig havn. Byen er ikke ret stor, og vi kan mærke, at det er franske priser, det skal vi lige vænne os til efter Spanien.
Vi møder danske Helle, der sammen med Engelske Cavin, sejler i en Windy motorbåd som hedder Njord. De bor i London, og sejler en del her på den Franske vestkyst, så vi får nogle gode tip vedr. havne og øer i området. Vi har en hyggelig aften sammen med dem inden de sejler videre sydpå. Det er Sct. Hans aften, men det er tilsyneladende ikke noget de gør noget ud af her. Vi ringer hjem og snakker med Lars og Marius, det er Marius´ fødselsdag. Dejligt at snakke med dem, Lars vil prøve, om de kan få en rejse herned, så det passer, når vi er færdige hos Lagoon, da har de ferie.

Vi har 2 overnatninger før vi vælger at sejle videre, vi skal lidt nordpå for at komme til Les Sables d´Olonne, der er 6 sømil til derop. Selv om vi har modvind, vælger vi at sætte Code Zeroen, for at den kan blive tørret og pakket væk. Vi krydser lidt med den, det går fint, da der ikke er ret meget vind. Det er dejligt solskin, så det lykkes også fint at få den tørret.
Niels har købt nyt fiskegrej, som skal afprøves, og minsandten om han ikke fanger en lille makrel. Den er lige passende til vores frokost, og den smager fantastisk.

Les Sables d´Olone:
Vi sejler ind til Lagoons bro, det er fredag, og der er ikke plads til os, vi har først en tid fra mandag.
Vi snakker med den danske forhandler, så de er klar over, at vi er ankommet. Han lover at give besked til Lagoon, og give dem Niels´ telefonnummer og mailadresse, så de kan komme i kontakt med os.
Vi sejler om i den tidligere industrihavn, som nu ud over at være fiskerihavn, er lavet til Marina. Det er ret dyrt at ligge her, til gengæld er det gratis at bruge vaskemaskine, så jeg får vasket alt vores vasketøj.
Samme strand, samme sted ved høj og lavvande


Vi hygger os her weekenden over. Det er en fin by, og der er en flot badestrand, med meget tidevand. Vi oplever, at Frankrig vinder 8. dels finalen i fodbold, folk jubler, men det er nu ikke helt den samme jubel som hjemme, når DK vinder. Øllene på restauranter koster 3 euro for 25cl., det kunne vi få ½ liter incl. tapas for i Spanien.
Vi sejler ind i nærheden af Lagoon broen igen, så vi er klar til mandag morgen. Mandag kommer der en flink mand, som skal lave de ting der er aftalt.
Han virker dygtig og effektiv, og han ved, hvad han har med at gøre, så det er en rar fornemmelse. Der er en del småting, som vi har reklameret over inden købsgarantien udløber og han er netop færdig med at udbedre tingene, da familien fra Brejning ankommer, og vi er fuldt ud tilfredse med hans arbejde. Vi har lejet en bil, og henter dem i Nantes. Det er fantastisk dejligt at se dem igen efter ca. 1 år, de besøgte os i Holland sidste sommer. Skønt at se begge børnene, og hvordan de har udviklet sig siden sidst, der er især sket meget med Marie, som nu er godt 2 år og har lært at gå, og siger en del.
Vi udnytter at have bilen, og kører en tur alle sammen. Jeg har fået materiale på turistkontoret, og da vi er i et vinland, er vi enige om, at vi må se noget mht. vinproduktion. Jeg spurgte specifikt efter dette på turistkontoret, og fik et par adresser. Vi finder det ene, og det eneste vi finder, er en vinforretning og en dame, der sælger vin og andet turist… Hun snakker kun fransk. Jeg viser hende brochuren, og spørger hvad vi kan se her, og hun peger rundt i forretningen. Det var en skuffelse, og vi kører videre.

Vi køber lidt flutes og pålæg, som vi spiser i en lille park

Derefter finder vi havsaltproduktionen. Det er spændende.
En lille forretning sælger havsalt med havtorn

Hen på eftermiddagen sejler vi fra Les Sables D´Olone. Vi har planlagt, at sejle vores gæster til Nantes, hvor de skal med flyet igen. Vi vil tage turen i små step, så det forhåbentligt bliver en god oplevelse. Det bliver det så ikke, alle 4 gæster bliver søsyge, det er meget ærgerligt. Vi er sejlet til Saint-Gilles-Croix-De-Vie. Her er der utroligt meget tidevand:

Billeder taget af det samme område i havnen, ved lav og højvande

Vi havde planlagt at sejle videre til øen Ile d´Yeu, men vore gæster har ikke lyst til at sejle mere, da de fik nok pga søsygen på første tur.

Der er tivoli, og det er sjovt at opleve Marius´begejstring over dette.

Vi kan ikke blive liggende i havnen, da der kommer 100 både fra et race, så efter et par dage her, afmønstrer Christine, Lars, Marie og Marius desværre. Vejret har ikke været med os mens de har været her, mest overskyet og trist, lidt køligt. Niels og jeg sejler alene videre til Ile d´Yeu.

Ile d´Yeu:
Der er ikke ret meget vind da vi sejler af sted, og den vind der er, er lige imod. Det går for motor de knap 3 timer over til øen. Vi er virkelig kommet til tidevandsområdet, der er mere end 4 timers forskel på høj og lavvande. Endelig kommer solen, og vi har et par fine dage her. Vi starter som sædvanlig med en tur rundt i byen, og derefter på turistkontoret, hvorefter Niels tjekker bagerne ud. Her er 2 store supermarkeder med almindelige franske priser.
Øen er en fin cykelø, på ca. 5x2 sømil. Der er knap 5 000 indbyggere. Øen består af hovedbyen Joinville, og enkelte småbyer. Det ser umiddelbart ud som om de mest lever af turister her, der er mange franske turister her.
 Da vi gerne vil nå at se flere steder på en enkelt dag, køber vi endags buskort, og tager hele øen rundt med bus. Øen har mange fine badestrande og naturhavne:





Vejret er blevet helt sommerligt, det nyder vi efter nogle kølige dage. Her er kirker og en gammel borg. Vi synes bedst om en lille kirke, der ligger forblæst på en klippe top, med træ stole og et lille klokketorn, hvor man ringer nede fra selve skibet.

Havnepengene er ret dyre her, så vi nøjes med en enkelt overnatning. Da vi kommer tilbage til båden efter vores rundtur, er havnen ved at være godt pakket, og vi ligger selvfølgelig inderst i et hjørne. En flink sejler giver en hånd med v. fortøjningerne, og Niels er god til at klare Mevoy, så han bakker stille og roligt ud imellem bådene, og får mange anerkendende nik undervejs.

Vi går syd om øen, her har vi set, at der er en fin ankerplads. På vej dertil skal der godt nok holdes udkik, der er fiskegarn overalt. Da vi sejler ind på ankerområdet, ser vi en toldbåd, og mens vi ankrer ser jeg, at de er ombord på en ankerligger. Vi er knap nok færdige med at smide anker, før de kommer hen til os i deres Rib Boat, og venligt spørger, om de må komme om bord.
De er 4 mand, som alle kommer om bord, og mens jeg snakker med den ene i cocpittet, og viser ham bådpapirer og logbog, endevender de 3 andre båden indvendig. Niels spørger, hvad de er mest interesseret i, det er stoffer og skydevåben. Vi er tilsyneladende særligt interessante, da vi kommer fra Caribien.
Det bliver sent inden vi får aftensmad, og efter et glas rødvin, går vi til ro.

Det sidste stykke af Biscayen:
Næste morgen går vi nordpå. Vi starter med en fin halvvind, sol, højtliggende skyer og fin barometerstad. Niels fanger en flot tunning, som straks renses og skæres i tunbøffer:


Tunbøfferne smager simpelthen bare godt.

Vi sejler igennem natten. Flot solnedgang, nymåne og stjerneklart. Så er der igen en masse delfiner omkring os, de følger os længe, selv da vi ændrer urs, for at gå over til en ankerplads som Niels har fundet på søkortet. Ankerpladsen ligger ved en øgruppe, der hedder Iles De Glenan. Hen på eftermiddagen smider vi anker ved en af øerne, som hedder Ile De Penfret. Det er et flot område, imellem en masse skær og rev, vi forestiller os, at det er som at ankre i Den Svenske Skærgård, blot måske lidt varmere. Det har vi endnu ikke prøvet:



Her bliver tunbøfferne først lagt i olie-citron marinade, og derefter grillstegt, så er de endnu bedre.

Vi kan ikke helt forstå, hvorfor der samles en masse mennesker inde på stranden om aftenen, og indimellem lyder der jubel. Kommer senere i tanker om, at det er fodbold, Frankrig imod Tyskland, og endnu engang vinder Frankrig, de er nu i finalen.

Næste morgen hiver vi ankeret op kl. 08.00. Ingen vind, men fin sol. Det går fremad for motor indtil ved middagstid, hvor sejlene overtager, men desværre må vi hurtigt have gang i motorerne igen. Vi er heldige, har 4-4,5 knobs medstrøm igennem passagen  La Velle Fyr og i strædet imellem Ile De Benguet og Le Conquest. Lige efter passagerne står der en masse strømsøer, så det er godt, at vi ikke har gæster ombord med tendens til søsyge. Det er nu hurtigt overstået, og vi finder en ankerplads lige nord for passagerne, ved Dunes, hvor vi har en rolig nat. Vi er nu ude af Biscayen, og på vej op igennem Den Engelske Kanal.



Tilbage over Biscayen den 20.6. – 22.6.2016

Afgang Gijon klokken 06.30. DTW: 240 sømil.

Vi står tidligt op og da det er lyst, er vi klar til at smide fortøjningerne i Gijeon, Nordspanien. Vi har set på vejrudsigten, at der ikke er ret meget vind de første timer, men håber på at kunne fange den agten for tværs ved middagstid. Vi vælger at starte ud for motor, da vinden skulle vende om godt et par døgn, og så vil vi få den lige forfra, så det er med at komme af sted.
Det har været lidt køligt mens vi var i Spanien, men endelig er det godt vejr, og jeg nyder at få lidt sol på kroppen igen.
Det går ikke helt efter planen, der kommer først lidt vind klokken 18, vi får hurtigt sat Code Z. og stoppet motoren, men ak, allerede efter en time står sejlet og slasker, da vinden er løjet igen, så det går atter for motor. Niels og jeg holder de samme vagter som vi plejer. En halv time efter at jeg er startet på min ”aftenvagt”, ser jeg en hval langt foran båden, den dukker op et par gange, for derefter at dukke op bag båden. Den er så langt væk, så jeg opgiver at artsbestemme den. Niels er lige faldet i søvn, så han når desværre ikke at se den.
Solen går ned på 3 minutter, det er en flot, men kort solnedgang. Til gengæld er fuldmånen fremme, så det bliver ikke helt mørkt. Ved vagtskiftet klokken 03.00 er der kommet lidt vind, så vi prøver med Code Z. igen, på det tidsunkt passerer vi grænsen imellem Spanien og Frankrig. Vinden løjer igen, og da det lysner forsvinder den helt, samtidig med, at vi bliver pakket ind i tåge. Jeg lader sejlet blive oppe indtil vagtskiftet klokken 06.00, for at Niels kan få lidt søvn. Over middag letter tågen, og der kommer lidt vind. Vi forsøger med Code Z. igen, men efter 3 timer forsvinder vinden, og tågen kommer, så nu opgiver vi, og går for motor resten af vejen. Jeg ændrer kursen lidt, for at komme uden om et skydeområde.
Den sidste nat er der meget tåget, og fortsat ingen vind. Da jeg kommer op klokken 03.00 er tågen dog lettet, det er rart, da der efterhånden er mange fiskerbåde i området. De sidste par timer tager jeg farten lidt af, for at komme frem i dagslys.
Jeg nyder den fantastiske solopgang over Frankrig, set fra Biscayen

Klokken 06.00 er vi ved anduvningspunktet, stopper motoren og lader båden drive mens vi får morgenmad. Vi har valgt at gå til Bourgenay, da der endnu er et par dage til vi skal være hos Lagoon, så når vi lige at opleve endnu en fransk by. Der er en del fiskegarn, da vi sejler ind til den lille hyggelige havn.
Det har været en fin tur over Biscayen, dog med for lidt vind, og for meget motor. Turen tog 2 døgn. Det er lidt underligt at tænke på, at nu er det slut med de store afstande, turen hjem kan sagtens klares udelukkende med dagssejlads, men det kan da godt være, at vi vælger enkelte døgnsejladser.




Nordspanien den 9.6. – 20.6.2016

Viveiro:

Det er en fantastisk flink havnemester vi møder i Viveiro, og vi får et godt tilbud på at ligge i havnen, enten 5 dage til 4 dages pris, eller 7 dage til 5 dages pris. Derudover rabat for medlemskab af ARC, så vi bliver liggende i 5 dage.

Viveiro ligger i Galicien på den nordlige kyst, op imod Biscayen. Galicerne er lysere end de øvrige spanioler, ligner mere os eller mellemeuropæere. Galicien har 2 officielle sprog, både Galicisk og Spansk. Byen er på ca. 18 000 indbyggere, og virker ikke spor ”turistet”.

Vi befinder os godt her, kan nogenlunde kommunikere med dem, og det er venlige og imødekommende mennesker. Derudover er tingene billige i forhold til Caribien.
Vi lejer en bil i 3 dage, og forsøger at udforske området. Det eneste problem er, at vi ikke kan få fat i et vejkort, så det er svært at finde rundt.
Det er et flot område vi befinder os i, med masser af bjerge og flotte kyststrækninger. Vi finder et fiskerimuseum, som også indeholder hvalmuseum, så endelig får vi også indblik i dette.
I nærheden af museet er den vig, hvortil hvalfangerne slæbte hvalerne, og fik dem på land.

Vi er ved Catedral stranden, hvor vandet igennem århundreder har slidt klipperne, så der står de flotteste kathedrallignende formationer tilbage:



La Plage As Catedrais

Vi kører en meget lang omvej til et flot vandfald, Pozo Da Ferida.
Da vi stadig ikke har kunnet opdrive et ordentligt kort at køre efter, taster vi nogle byer ind på telefonen, som ser ud til at ligge i nærheden af vandfaldet. Det viser sig, at de nok ligger i nærheden, men at der er små bjergveje imellem, og  vi kommer ud på en timelang køretur i et meget flot bjergområde. Vi nyder udsigten, og kan se, at man i det her område har en del skovdrift. Hvor det er muligt, går kreaturer og græsser, og mange steder dyrker de en del frugt og grøntsager. Området er frugtbart, og det ser ud til at man er dygtig til at udnytte de ressourcer der er.
I nærheden af vandfaldet er der forfaldne stenhuse, som vidner om, at der har boet nogen her.
Vi går ad en lille bjergsti, igennem skov og krat, ned til vandfaldet. Efterhånden som vi  nærmer os, kan vi høre vandets brusen.

Billeder fra vandfaldet

Det er simpelthen ufatteligt flot.
Da vi kører derfra og kan indtaste Viveiro, viser det sig, at der er mindre end en halv times kørsel tilbage til byen, men skidt med det, havde vi vist det, havde vi ikke set så meget af bjergene og skovdriften i området.

Vi har en fin dag, og da vi bliver sultne, kører vi ind til et flot hotel resort, men her er det kun muligt for hotellets egne gæster at få noget at spise. Vi bliver høfligt henvist til en god spiserestaurant. Her får vi en lokal vin til maden, som virkelig smager godt, selv Niels er vild med den, desværre lykkes det os ikke at finde vinen i hverken vinforretning eller supermarked, da vi kommer tilbage til byen.


Fælles vaskeri Spanien

I Viviero ser vi et fælles vaskeri, som vi også så i Caribien, her bliver det dog ikke brugt mere, så jeg går på møntvaskeri den sidste dag får jeg vasket ”i bund”, mens Niels afleverer bilen. Om eftermiddagen tager vi på tur med det lokale tog. Her kunne DSB lære noget, vi kører tog i 2 timer for 6 Euro. Det er en flot tur igennem tunneller i bjergene, men turen er lige lang nok. Vi har så ¾ times ophold inden vi skal tilbage igen, kan lige nå at få lidt at spise. Det er sjovt at studere lokalbefolkningen på sådan en tur. På de større stationer kommer stationsforstanderen ud, med rød kasket, og fløjter afgang.


Der er fine supermarkeder i byen, og vi supplerer vores proviant, inden vi sejler videre, for en gangs skyld med grøntsagsnettet fyldt. Det er helt utroligt, at frugt og grønt er meget billigere her, end i Caribien.

Ind i Biscayen langs Spaniens Nordkyst:
På turen ind i Biscayen, langs Spaniens nordkyst, skifter vinden en del i styrke. Indimellem er den på 16-18 ms., til andre tider 4-5 ms. Vi går udelukkende med fog, da vinden kommer agten for tværs, og så slipper vi for at rebe ud og ind. Alt i alt er det en fin tur, og vi nyder at være på havet igen. Vi tager et ”midtvejs stop” i Ribadeo. Vi havde planlagt at ligge for anker, men da vinden i stød er helt oppe på 16-18ms, går vi endnu engang i havn. Det er underligt, at vi siden vi forlod Gran Canaria, kun har ligget ganske få gange i havn, men nu, hvor vi er tilbage i Europa, kommer vi hurtigt ind i vanen med at ligge i havn igen. Her i Ribadeo er det temmelig dyrt, så det er godt, at vi kun har planlagt 1 enkelt overnatning. Efter morgenmaden fylder Niels vandtanken, og så står vi til søs igen. Det er en fin sejlads med både storsejl og fog, og vinden ind agten for tværs det første stykke. Der kommer dog nogle regnbyger, som bringer meget kraftig vind med sig, op til 20ms. Vi tager foggen ned, og går kun med storsejl det sidste stykke.
Da vi nærmer os Gijeon, ser Niels et ankerområde, ved Punta Castello, til styrbord, ca. 3 sømil før den store mole i Gijeon. Det ser ud til at være godt beskyttet bag en mole, og der er sandbund. Vi bliver enige om at ligge for anker for en gangs skyld, og så sparer vi jo også en nats havnepenge, det opdager min kære bror straks, og sender en mail. Dejligt at mærke, at de følger os hjemmefra.
Om natten fortsætter blæsten, som kommer med regn og tordenbyger, men vi ligger sikkert og godt på vores lille ankerplads. Efter morgenmaden, tager vi de 3 sømil ind til den store mole ved Gijeon for motor. Der står store dønninger fra det sidste døgn, men vi kommer hurtigt i læ af molen. Derfra er der stadig et par sømil ind til byen.
Da vi kommer ind i havnen, står havnemesteren og anviser os en plads, tager imod fortøjninger og byder os velkommen til Gijeon.

Gijeon:
Vi har set 2 danske både, som ligger ved broen ved siden af vores, og går hen og hilser på. Det er Jytte og Søren i Wicky. De bor i Præstø, men kommer oprindelig fra Juelsminde og As, så Niels har straks fælles bekendte med dem. Den anden båd er S/Y Trine, som kommer fra Brønshøj. De 2 par har de sidste par år sejlet sammen, og lader deres både overvintre i floden Folleux i ”Multi-Nautique” i Frankrig, for rimelige penge. De enten flyver eller kører i bil frem og tilbage flere gange om året. Vi har nogle hyggelige aftener sammen med dem, hvor vi udveksler erfaringer. Altid hyggeligt at møde landsmænd, som også er ude på eventyr.

Gijeon er en hyggelig Spansk by, vi kan jo godt lide Spanien. Nu er vi kommet til Asturein. Vi ville gerne have oplevet Kantabrien og Baskerlandet længere inde ad kysten, men vi vælger at blive her, og fordybe os lidt i dette skønne sted, i stedet for blot at sejle fra sted til sted.
Vi ser jernbanemuseet, Niels er jo altid interesseret i de gamle maskiner.

Vi ser de gamle ”Romanske Bade”. 2 lokale skoleelever fandt ruinerne i 1903, men de blev først udgravet, restaureret og åbnede som museum i 90-erne. Det var offentlige bade, hvor lokalbefolkningen for et beskedent beløb kunne komme og bade. Her var både varme og kolde bade, sauna og en gård, hvor man kunne lave gymnastiske øvelser. Ved hjælp af kanaler, førte man det varme vand fra små træovne, hen hvor det skulle bruges. Niels mener, at det var her man opfandt gulvvarmen.
Allermest nyder vi at gå rundt imellem lokalbefolkningen, komme ind på en restaurant, hvor der automatisk serveres Tapas til øllet. Vi finder en hyggelig Tapas restaurant, hvor dette serveres for i alt 6 Euro:
Tapas i Gijeon

Det passer lige til frokost. Et par dage efter går vi derhen igen, får blot flere øl og tapas, og så passer det fint som vores aftensmad.

Lørdag og søndag er der utroligt mange lokale på vejene, og om aftenen samles de omkring barerne, hvor de hygger sig. Vi er glædeligt overraskede over, hvor lidt affald der ligger efter sådan en hyggelig sommeraften. Det har været lidt køligt med en del byger, mens vi har været her, men de sidste 2 dage bliver det varmere, og regnen hører op.
Vi har besluttet at tage af sted mandag morgen tidlig, så søndag formiddag vil vi i supermarkeder, for at handle lidt ind til turen over Biscayen, som tager 2 døgn, måske lidt mere, afhængig af vejret. Da vi kommer op i byen, er alle supermarkeder lukkede. Vi køber lidt grøntsager i en grønsagsbutik, men må ellers klare os med det vi har om bord. Vi har heldigvis kartoffelmospulver, ris, pasta, mel og forskelligt konserves, ud over, at vi endnu ikke har spist al min henkogte mad hjemmefra, så det går nok.