Bourggenay er en
lille hyggelig havn. Byen er ikke ret stor, og vi kan mærke, at det er franske
priser, det skal vi lige vænne os til efter Spanien.
Vi møder danske Helle, der sammen med Engelske Cavin, sejler i en Windy motorbåd som hedder Njord. De bor i London, og sejler en del
her på den Franske vestkyst, så vi får nogle gode tip vedr. havne og øer i
området. Vi har en hyggelig aften sammen med dem inden de sejler videre sydpå.
Det er Sct. Hans aften, men det er tilsyneladende ikke noget de gør noget ud af
her. Vi ringer hjem og snakker med Lars og Marius, det er Marius´ fødselsdag.
Dejligt at snakke med dem, Lars vil prøve, om de kan få en rejse herned, så det
passer, når vi er færdige hos Lagoon, da har de ferie.
Vi har 2 overnatninger før vi vælger at sejle videre, vi
skal lidt nordpå for at komme til Les Sables d´Olonne, der er 6 sømil til derop.
Selv om vi har modvind, vælger vi at sætte Code Zeroen, for at den kan blive
tørret og pakket væk. Vi krydser lidt med den, det går fint, da der ikke er ret
meget vind. Det er dejligt solskin, så det lykkes også fint at få den tørret.
Niels har købt nyt fiskegrej, som skal afprøves, og
minsandten om han ikke fanger en lille makrel. Den er lige passende til vores
frokost, og den smager fantastisk.
Les Sables d´Olone:
Vi sejler ind til Lagoons bro, det er fredag, og der er ikke
plads til os, vi har først en tid fra mandag.
Vi snakker med den danske forhandler, så de er klar over, at
vi er ankommet. Han lover at give besked til Lagoon, og give dem Niels´ telefonnummer og mailadresse,
så de kan komme i kontakt med os.
Vi sejler om i den tidligere industrihavn, som nu ud over at
være fiskerihavn, er lavet til Marina. Det er ret dyrt at ligge her, til
gengæld er det gratis at bruge vaskemaskine, så jeg får vasket alt vores
vasketøj.
Samme strand, samme sted ved høj og lavvande
Vi hygger os her weekenden over. Det er en fin by, og der er
en flot badestrand, med meget tidevand. Vi oplever, at Frankrig vinder 8. dels
finalen i fodbold, folk jubler, men det er nu ikke helt den samme jubel som
hjemme, når DK vinder. Øllene på restauranter koster 3 euro for 25cl., det
kunne vi få ½ liter incl. tapas for i Spanien.
Vi sejler ind i nærheden af Lagoon broen igen, så vi er klar
til mandag morgen. Mandag kommer der en flink mand, som skal lave de ting der
er aftalt.
Han virker dygtig og effektiv, og han ved, hvad han har med
at gøre, så det er en rar fornemmelse. Der er en del småting, som vi har reklameret over inden købsgarantien udløber og han er netop færdig med at udbedre tingene, da familien fra
Brejning ankommer, og vi er fuldt ud tilfredse med hans arbejde. Vi har lejet en bil, og henter dem i Nantes. Det er
fantastisk dejligt at se dem igen efter ca. 1 år, de besøgte os i Holland
sidste sommer. Skønt at se begge børnene, og hvordan de har udviklet sig siden
sidst, der er især sket meget med Marie, som nu er godt 2 år og har lært at gå,
og siger en del.
Vi udnytter at have bilen, og kører en tur alle sammen. Jeg
har fået materiale på turistkontoret, og da vi er i et vinland, er vi enige om,
at vi må se noget mht. vinproduktion. Jeg spurgte specifikt efter dette på
turistkontoret, og fik et par adresser. Vi finder det ene, og det eneste vi
finder, er en vinforretning og en dame, der sælger vin og andet turist… Hun
snakker kun fransk. Jeg viser hende brochuren, og spørger hvad vi kan se her,
og hun peger rundt i forretningen. Det var en skuffelse, og vi kører videre.
Derefter finder vi havsaltproduktionen. Det er spændende.
Vi køber lidt flutes og pålæg, som vi spiser i en lille park
Derefter finder vi havsaltproduktionen. Det er spændende.
Hen på eftermiddagen sejler vi fra Les Sables D´Olone. Vi
har planlagt, at sejle vores gæster til Nantes, hvor de skal med flyet igen. Vi
vil tage turen i små step, så det forhåbentligt bliver en god oplevelse. Det
bliver det så ikke, alle 4 gæster bliver søsyge, det er meget ærgerligt. Vi er
sejlet til Saint-Gilles-Croix-De-Vie. Her er der utroligt meget tidevand:
Vi havde planlagt at sejle videre til øen Ile d´Yeu, men
vore gæster har ikke lyst til at sejle mere, da de fik nok pga søsygen på
første tur.
Vi kan ikke blive liggende i havnen, da der kommer 100 både fra et race, så efter et par dage her, afmønstrer Christine, Lars, Marie og Marius desværre. Vejret har ikke været med os mens de har været her, mest overskyet og trist, lidt køligt. Niels og jeg sejler alene videre til Ile d´Yeu.
Der er tivoli, og det er sjovt at opleve Marius´begejstring over dette.
Vi kan ikke blive liggende i havnen, da der kommer 100 både fra et race, så efter et par dage her, afmønstrer Christine, Lars, Marie og Marius desværre. Vejret har ikke været med os mens de har været her, mest overskyet og trist, lidt køligt. Niels og jeg sejler alene videre til Ile d´Yeu.
Ile d´Yeu:
Der er ikke ret meget vind da vi sejler af sted, og den vind
der er, er lige imod. Det går for motor de knap 3 timer over til øen. Vi er
virkelig kommet til tidevandsområdet, der er mere end 4 timers forskel på høj
og lavvande. Endelig kommer solen, og vi har et par fine dage her. Vi starter
som sædvanlig med en tur rundt i byen, og derefter på turistkontoret, hvorefter
Niels tjekker bagerne ud. Her er 2 store supermarkeder med almindelige franske
priser.
Øen er en fin cykelø, på ca. 5x2 sømil. Der er knap 5 000
indbyggere. Øen består af hovedbyen Joinville, og enkelte småbyer. Det ser
umiddelbart ud som om de mest lever af turister her, der er mange franske
turister her.
Da vi gerne vil nå at
se flere steder på en enkelt dag, køber vi endags buskort, og tager hele øen
rundt med bus. Øen har mange fine badestrande og naturhavne:
Vejret er blevet helt sommerligt, det nyder vi efter nogle
kølige dage. Her er kirker og en gammel borg. Vi synes bedst om en lille kirke,
der ligger forblæst på en klippe top, med træ stole og et lille klokketorn,
hvor man ringer nede fra selve skibet.
Havnepengene er ret dyre her, så vi nøjes med en enkelt
overnatning. Da vi kommer tilbage til båden efter vores rundtur, er havnen ved
at være godt pakket, og vi ligger selvfølgelig inderst i et hjørne. En flink
sejler giver en hånd med v. fortøjningerne, og Niels er god til at klare Mevoy,
så han bakker stille og roligt ud imellem bådene, og får mange anerkendende nik
undervejs.
Vi går syd om øen, her har vi set, at der er en fin
ankerplads. På vej dertil skal der godt nok holdes udkik, der er fiskegarn overalt.
Da vi sejler ind på ankerområdet, ser vi en toldbåd, og mens vi ankrer ser jeg,
at de er ombord på en ankerligger. Vi er knap nok færdige med at smide anker,
før de kommer hen til os i deres Rib Boat, og venligt spørger, om de må komme
om bord.
De er 4 mand, som alle kommer om bord, og mens jeg snakker
med den ene i cocpittet, og viser ham bådpapirer og logbog, endevender de 3
andre båden indvendig. Niels spørger, hvad de er mest interesseret i, det er
stoffer og skydevåben. Vi er tilsyneladende særligt interessante, da vi kommer
fra Caribien.
Det bliver sent inden vi får aftensmad, og efter et glas
rødvin, går vi til ro.
Det sidste stykke af
Biscayen:
Næste morgen går vi nordpå. Vi starter med en fin halvvind,
sol, højtliggende skyer og fin barometerstad. Niels fanger en flot tunning, som
straks renses og skæres i tunbøffer:
Vi sejler igennem natten. Flot solnedgang, nymåne og
stjerneklart. Så er der igen en masse delfiner omkring os, de følger os længe,
selv da vi ændrer urs, for at gå over til en ankerplads som Niels har fundet på
søkortet. Ankerpladsen ligger ved en øgruppe, der hedder Iles De Glenan. Hen på
eftermiddagen smider vi anker ved en af øerne, som hedder Ile De Penfret. Det
er et flot område, imellem en masse skær og rev, vi forestiller os, at det er
som at ankre i Den Svenske Skærgård, blot måske lidt varmere. Det har vi endnu
ikke prøvet:
Her bliver tunbøfferne først lagt i olie-citron marinade, og
derefter grillstegt, så er de endnu bedre.
Vi kan ikke helt forstå, hvorfor der samles en masse
mennesker inde på stranden om aftenen, og indimellem lyder der jubel. Kommer
senere i tanker om, at det er fodbold, Frankrig imod Tyskland, og endnu engang
vinder Frankrig, de er nu i finalen.
Næste morgen hiver vi ankeret op kl. 08.00. Ingen vind, men
fin sol. Det går fremad for motor indtil ved middagstid, hvor sejlene
overtager, men desværre må vi hurtigt have gang i motorerne igen. Vi er heldige, har
4-4,5 knobs medstrøm igennem passagen La
Velle Fyr og i strædet imellem Ile De Benguet og Le Conquest. Lige efter
passagerne står der en masse strømsøer, så det er godt, at vi ikke har gæster
ombord med tendens til søsyge. Det er nu hurtigt overstået, og vi finder en
ankerplads lige nord for passagerne, ved Dunes, hvor vi har en rolig nat. Vi er
nu ude af Biscayen, og på vej op igennem Den Engelske Kanal.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar