Portugal 25.8. - 26.9.2015

Da vi kommer ud fra Guardia, krydser vi kort efter Mino, og er så i Portugal.
Vi prøver at sætte sejl, men da vinden stadig kommer fra syd, giver det for lidt, i forhold til den omvej det giver at krydse imod vinden, så vi opgiver igen, og går for motor. Det er dejligt solskin, og dønningerne er ingenting i forhold til i går.
Jeg vasker alle vinduer udvendig mens vi sejler, da de var blevet godt saltede, og næsten umulige at se igennem efter dønningerne dagen før.
Godt middag går vi ind i Viana Do Castello. En stor industrihavn, hvor vi går langt ind, før vi kommer til lystbådehavnen. Der er en bro udenfor lystbådehavnen, som lukker af ved lavvande. Vi lægger til ved en flydebro lige uden for broen. Her er et fantastisk vejr, og efter frokost, går vi en tur i den meget flotte by. Med små gader, masser af små butikker, og endnu mindre gader, hvor vasketøjet hænger fra vinduerne.  Nede ved havnen er alle gamle bygninger fjernet, og der er anlagt en flot, åben havnefront. Tilbage ved båden er havnemesteren kommet, da han hører, at vi skal afsted igen, hjælper han med fortøjningerne, og ønsker os god tur.
Vi havde håbet, at strømmen var vendt mens vi holdt rast. Det er den ikke, men den er aftaget lidt. Der er utroligt mange garn, så der skal holdes behørigt udkik, men vi kunne bare være sejlet længere ude. Det fremgår tydeligt af kortet, at det er Spansk fiskeriområde vi sejler i. Vi går de ca. 18 sømil til Povoa de Varzim med motor. Inden vi lægger til her, husker jeg at skifte gæsteflag, det havde jeg glemt i Viana Do Castello. Jeg sætter også det gule toldflag, det skal man ellers ikke, når man kommer fra et andet Shingen land. Det resulterer da også i, at der kommer toldere på broen på et tidspunkt, hvor vi ikke er der. Da de ikke kan komme ombord hos os, går de i stedet over til en anden katamaran, det er en dansk kone og en engelsk mand, som har sejlet de sidste 17 år. Nu er de på vej til Algarve, hvor de vil overvintre.
Poavo De Varzim er en fin lille havn, som vi har læst om i rejsebeskrivelser. Herfra går der Metro til Porto, det benytter vi os af. Vi står rimelig tidligt op, og har en fin tur til Porto på ca. 3 kvarter.
Den flinke havnemester har anbefalet, at vi står af ved Trinidad. Her kan man skifte til en Metro, der går direkte til portvinskældrene, Vi vælger at gå turen herfra, nedad til floden, igennem de små forretningsgader. Vi får en kop kaffe undervejs. Niels har efterhånden fundet ud af, at hvis vi bestiller Café o Lait, så er det til at drikke, især hvis der også kommer sukker i. Normalt drikker vi kaffen sort, men når de laver den her, er den bitter og grumset, og ikke lige noget for os.
Nede ved floden finder vi en lille restaurant med flot udsigt til broen i 2 niveauer, floden og "portvin siden".

                                                 Vores frokost ved broen i Porto.

Vi får vores frokost her, og går over på til Portvins distriktet. Vejret var lidt køligt fra morgenstunden, men nu er der dejligt solksinsvejr, dog ikke varmere, end at det er til at holde ud. Vi kigger på flere fabrikater. Alle skal have 6 euro for en guidet rundvisning med et par smagsprøver. Vi får os en Long Drink ved ved Sandemans. Jeg får en Brasilian: Lime, sukker, lys portvin og lemon., Niels får en anden, jeg kan ikke huske navnet på den, men det er med appelsinskive, sukker, seven up, kanelstang og Port Ruby. Opskrifter kan ses på: Sandeman.com . Hos Sandeman eller ... passer tider for engelske tours os ikke, en Guidet tour koster 6 Euro. Vi går videre, møder en mand tilbyder os en engelsk tour i den kælder han repræsenterer til 5 Eoru, den tager vi. Han fører os ad et par sidegader hen til AUGUSTOS. Her kommer vi på tour sammen med et Canadisk par, kun os fire, så det er fint, og der er mulighed for at stille spørgsmål. Vi bliver så kloge, så nu ved vi, at i Adventage ælder videre i flasken, og bliver bedre med årene. Avantage kan holde sig op til 2 år efter at den er blevet åbnet, blot man sætter proppen på indimellem. Vi køber en avantage.

                                                Billeder fra "portvinskælderen"

Det er tydeligt, at "Vinkælderen" er indrettet i en gammel lagerbygning, men det er nok tilfældet alle steder. Vi får en god oplevelse af, hvordan portvinen fremstilles, også, hvordan det foregik før i tiden. Ser billeder af, hvordan "portvinsbådene" var konstrueret, så de kunne lægge til ved trapperne, uden at tage hensyn til tidevandet.
Da vi går tilbage over broen, ser vi 2 drenge, der springer i floden, den ene fra klipperne, den anden fra den nederste bro. Vi går op ad 175 trappetrin, + op ad en sti et par hundrede meter, men så er vi også over den øverste bro, og vi slipper for den stejle stigning op igennem midtbyen, som var fin at tage ned mod floden. Niels køber en rose til mig:

Vi får lidt at spise, og en øl, og er nu klar til at tage metroen tilbage. Den aften er jeg simpelthen for træt til at gå med ind til byen, så vi spiser hjemme i båden, og går tidligt til køjs.
Vinden er her fortsat ikke, eller også er den imod, så vi har et par dage her, det er helt OK, da det er en fin by. Maden her i Portugal er dog ikke helt så god som i Spanien, vi føler os især snydt, når de uden at spørge kommer med Botanas, som de så bagefter sætter på regningen, det skete aldrig i Spanien. En aften spiser vi på restauranten på Marinaen, det kan ikke anbefales. For det første smagte det ikke af ret meget, for det andet var det temmelig dyrt, men havnen er billig, 9 Euro pr. nat, og når man skal vaske, bruger man bare vaskemaskine og tørretumbler, og betaler bagefter 2,5 Euro for dette på havnekontoret, så vi får vasket "i bund". Her er varmt og dejligt, indimellem kommer der meget dis indover, men det meste af tiden er her dejligt.
Nogle englændere, som også er på vej til Gran Canaria for at deltage i ARC, anbefaler os en lille by lidt sydpå, Vila Do Condo.
Vi tager cyklerne dertil, en fin tur langs hvide sandstrande fyldt med badegæster. dvs. de fleste ligger på stranden. enkelte går ud i vandet, men ingen svømmer. Nogle unge mennesker morer sig med at løbe ud i dønningerne og lade sig føre med dem tilbage til stranden.Vi kommer til byen ved flodmundingen, det er en fin, og anderledes by. Vi får en øl på en café, 1 euro, det er vist det billigste vi har prøvet hidtil. Bagefter kommer vi forbi et stort marked, de har alt muligt, det minder lidt om "Det gule marked" i Prag, det er dog portugisere der står for boderne. Vi finder Fiesta da Comer, mange boder med lokale specialiteter. Også her bliver vi skuffede, maden er forholdsvis dyr, er kold, og smager ikke af noget særligt. Vi cykler tilbage til båden, endnu en oplevelse rigere.
Vi har nogle gode dage i Povoa De Varzim. Finder supermarked og forretningstrøget i denne fine by, som også har et Casino, det springer vi dog over. I weekenden er der middelalderfestival, med masser af gøgl på torvet, her går vi op, og sender en venlig tanke til Horsens, som vist også har Middelalderfestival i denne weekend. Vi smager på lidt forskelligt, en burger med grillstegt svin, som er hårdt, brød med deres fede pølser. Endelig finder Niels et sted, hvor de laver pandekager, de smager godt, men med nutella som i Holland, bliver det lidt for sødt til mig. Brændte nødder af forskellig slags, falder til gengæld i min smag. Niels synes, at vi skal have et ordentligt måltid, men jeg er så mæt af alle de små smagsprøver, så jeg nøjes med en salat, Niels får en lille, tynd steak. Da vi går tilbage til båden, går vi forbi havnefronten, hvor der er stillet telte op, her serveres alt muligt, det ser bedre ud end det vi fik, men nu kan vi altså ikke spise mere. Vi har fået at vide, at det er den lokale fodboldklub der står for teltene, og overskuddet går til deres lokale fodboldhold. Da solen forsvinder, kommer tågen.
Vi har tjekket ud, og vil tidligt afsted næste morgen, men da hænger tågen stadig tykt, og den vind der skulle komme fra nord er udeblevet, så nu må vi se, hvornår vi kommer afsted. Vi har fået sms fra Birthe og Svend, dejligt at høre nyt hjemmefra.
Vi kom ikke afsted som planlagt, men jeg kom så til gengæld ud og bade. Vejret og vandet var fint, og selv om dønningerne ikke var så store som vi tidligere havde set, var det hårdt at svømme i det urolige vand, det var dog dejligt. På vej tilbage fra stranden fandt vi en lille restaurant, hvor de solgte gode ”Fransiskas” Flütes med skinke, ost, pølse og noget tomatsovs, varmet i ovnen, så brødet var dejligt sprødt. Det prøvede vi et par gange. Ellers er vi ikke begejstrede for det portugisiske køkken, de bruger ikke ret mange krydderier, og til gengæld sejler salaten i olie. Derudover var vi blevet vænnet til, at livet først begyndte efter kl. 21 i Spanien, her var alle gået hjem kl. 21.30.

Jeg fik bagt rug og franskbrød. Vi inviterede Andrea og Klaus på friskbagt brød og en øl (nu er der kun 4 tilbage fra DK, men de har også været rationeret længe). Det endte med både øl, Sct. Lucia rom og senere rom (Kaptajn Morgan) og cola. Vi havde nogle hyggelige timer sammen med dem, og fik en masse gode tips. Klaus har været over Atlanten 2 gange, første gang solo, og sidste gang var Andrea med, så vi fik mange gode tips. Næste dag kom Heidi og Graham til en kop kaffe. De har sejlet i 17 år, hvor de har boet på båden, og har været hele vejen rundt. Heidi er dansk, og Graham er englænder. De havde også mange gode tips, det er jo med at benytte sig af de erfaringer man kan få undervejs.

Vi nåede også at få ”hatten” af styrehuset, så nu er de rustfrie bøjler flotte og skinnende (Inger).

Endelig kommer vinden fra nord, og vi beslutter at tage af sted næste dag. Da vi kommer ud, er det diset, og ingen vind. Dog ikke så tæt som det har været de tidligere dage, så vi kan fint sejle, og se garnene, der var bare ingen vind. Vi beslutter derfor at tage ind i Duoro floden. Det er den flod der går igennem Porto, og som bliver brugt til at fragte druesaften fra vinmarkerne til vinkældrene her, hvor de bliver puttet i tønder, og lagret, og ender som de lifligste dråber portvin.

Vi sejler rundt, så langt vi kan for broer, og ser byen fra vandsiden. Sejler lidt ud af floden igen, og lægger til i Duoro Marine. 20 Euro, nedsat med 50% pga ARC. Vi har ikke nødt ret mange havne, hvor vi får rabat, har bedt om en fornyet liste fra ARC, men det er den samme liste, som vi har i håndbogen, og iflg. den er er der ikke ret mange steder man får discount.

Vi går de ca 4 km ind til portvinsdistriktet. Har fået at vide, at hvis tager ind til Churchill cellar, og siger, at vi kommer fra Duoro Marina, får vi gratis rundvisning og smagsprøver. Denne "Cellar" virker mere autentisk end Augustus som vi var i forleden. Her kan man dufte vinen i tønderne. Til gengæld fik vi meget mere at vide i Augustus.

Vi får dog nogle meget fine smagsprøver, og køber en hvid denne gang. Niels er som sædvanlig glad for, at jeg har en rygsæk til at bære tingene i.
Vi tager en taxa (4,5 Euro) tilbage til området ved Marinaen. Her er vi blevet anbefalet en fiskerestaurant, så den prøver vi. Der grilles de fisk man bestiller, ude på fortovet i nogle store grill. Niels bestiller ansjoser, jeg vil være på den sikre side, og bestiller laks. Begge dele smager fantastisk, det er simpelthen det bedste måltid vi har fået i Portugal.

Vi overnatter 1 nat i Duoro, og finder ud af, at havnepenge indeholdt morgenbrød, så vi havde 4 dejlige boller til brødristeren. Vi sejler derfra til til Aveiro floden. Vi kom først af sted lige før middag, så trods fin sejlads med Code Z, når vi ikke ret langt. Da vi kommer syd for Porto, ser vi ikke ret mange fiskegarn. I indsejlingen til Aviero floden har vi 4 knobs medstrøm, så det går hurtigt. Floden er fin, og der er en masse fiskere i småbåde. Vi ankrer i en lille bugt på BB side, her er en dejlig lille by, og der er palmer ned til havnen, så det er et rigtigt godt sted at overnatte. Næste morgen tager vi af sted ved 8-tiden, så vi kan komme lidt videre. Der er flot solskin, men desværre ikke ret meget vind, så det går for motor og foggen bliver sat midt på dagen. Vi sejler forbi Figueira de Foz, da vi har læst på flere blogs, at den er ret dyr og turistagtig. Og, da vi har læst, at Anders ikke kan finde en ankerplads der, så regner vi heller ikke med, at vi kan. Vejret er fortsat dejligt. Jeg gør lidt rent i cocpit teltet, og bager rug- og franskbrød. Vi skiftes til at blunde lidt, og nyder det fine vejr. Der er ret gode dønninger, som heldigvis er med os, så det eneste vi savner er lidt mere vind.

Vi går til Nazaré. En flink "australsk englænder" hjælper os med at fortøje. Niels opfinder en ny drink: citroniste med rom, det smager godt med lidt isterninger i. Englænderen er også på vej til Caribien, han har været der før, så endnu engang suger vi gode tip til os.

Havnen er en fiskerihavn, med et par små broer til lystfartøjer. Der er masser af fiskebåde, men desværre endnu flere måger, og om natten går alle fiskerne ud, så vi bliver vækket nogle gange. Havnepenge: 32,50 Euro.

Næste morgen går vi en tur ind i byen. Det er en lille, meget turistpræget by, med en fin badestrand. Byen ligger op ad en bjergskråning, og der er en lille kabelbane, den prøver vi selvfølgelig, og byen er flot heroppefra:

                                              Jernbanesporet i Nazaré set oppe fra.

                                                          Billede fra Nazaré

Langs stranden tørrer fiskekonerne fisk, og sælger dem til forbipasserende, det er nu ikke lige noget vi har lyst til. Tilbage i båden er vi enige om, at gå for anker foran den fine strand i nat, og så sejle videre i morgen tidlig. Der står lidt dønninger derude, men vi falder fint i søvn.

Da vi vågner, er der lidt diset ind over land, og ingen vind. Vi tager ankeret op, og jeg laver morgenmad. Mens vi spiser morgenmad, lægger tågen sig som en dyne omkring os, så vi er begge hurtigt på broen. Niels passer AIS og radar, mens jeg kigger efter fiskegarn. Vi er meget glade for, at vi fik radaren lavet i Kiel, for her er der virkelig brug for den.

Klokken 12 letter disen pludselig, og et flot landskab af klipper dukker op.

Penice: Nu er der det dejligste solskin. Vi ser, at der er nogle ankerliggere uden for molen i Penice, men vi vælger at gå ind i havnen. Finder en ankerplads, hvor der ligger en del forsømte både. Her smider vi ankeret. Det er tid til frokost. Vi tager jollen og sejler lidt rundt i havnen. Det er svært at finde en plads til jollen, men vi kommer i land, og Penice er en hyggelig by med gode supermarkeder, det er efterhånden noget vi sætter pris på, ligesom Niels sætter pris på min rygsæk, som er god til at bære varerne i.

Niels ser på AIS, at der ligger en dansk båd for anker uden for havnen. Vi sejler om og hilser på dem, det er Jeanne og Bent, der sejler i SY Karma, de er også på vej til Caribien. Bent er maskinmester, og har sejlet med Elisabeth Mærsk, et par år efter at Niels sejlede med den. Jeanne er sygeplejerske, så det er jo lidt pudsigt. Vi udveksler telefonnumre og blogadresser, og er ude og spise sammen den sidste aften vi er i Penice.

Niels og jeg tager jollen om til en strand vi er sejlet forbi da vi kom hertil. Det er en fin strand, men det bliver kun til en kort dukkert, da vandet er koldt. Jeg glæder mig snart til noget varmere badevand. Men vi er ikke i tvivl om, at vi er kommet til syden. I Sydengland så vi et par forkrøblede palmer. I Nordspanien var de ikke forkrøblede mere, men der var sparsomt med dem. Nu er der en del forskellige palmer overalt.

Efter 2 overnatninger i Penice hæver vi ankeret igen, for at gå de ca. 45 sømil til Lisabon. Det er nogenlunde klart vejr, men stadig ingen vind, så den går atter for motor. Vi forsøger med både fog og Code Z, de hjælper lidt, men da de begynder at blafre, tager vi dem ned. Der bliver tid til et hvil i solen på fordækket. Kort efter runder vi Azoia, og her kommer der pludselig masser af vind, op til 12,5 m/s, så foggen bliver straks sat, og motoren stoppet. Tid til eftermiddagskaffe udelukkende for sejl, det er dejligt.

Cais Cais: Vi smider ankeret i bugten ved Cais Cais, som ligger yderst i Targus floden, der går ind til Lisabon. Vi har fået oplyst, at havnen her er meget dyr, dejligt at kunne spare lidt, ved at læse andres blogs. Får da også hurtigt en messenger fra Havhunden om, at Cais Cais er for dyr. Første gang vi smider ankeret, glider vi. Det viser sig, at ankeret har fået fat i et fiskegarn. Niels må overtage ankeret, og jeg tager broen. Vi får løst problemet, og går lidt derfra, hvor vi får en fin plads. Hilser på First Step som ligger her da vi kommer. Senere kommer Karma, og de får den øl vi skylder. Byen er en livlig, aktiv forstadsby til Lisabon, med fine badestrande. Der er lavet en meget stor ponton af genbrugsmateriale, sodavandsflasker mm. Her er mange turister i vandkanten, men da vi går lidt derfra, møder vi de lokale, det er jo det miljø vi bedst kan lide. Her er dejligt varmt, og vi bliver her i et par dage inden vi sejler ind ad Targus floden til Lisabon for at finde Lagoon forhandleren, som Bjarne har adviseret om, at vi kommer, da der er nogle ting der skal laves på båden på garantien.
Vi lægger til i Doca Alcantara, skal først igennem en bro, der åbner hver halve time. Derefter lægger vi til, og går i land for at finde Lagoon forhandleren. Efter noget søgen, taxakørsel hen til forrige havn, der ligger lige under bil og jernbanebroen, som larmer utrolig meget, spørger vi os igen for, og går tilbage til Doca Alcantara, hvor vi finder kontoret. Vi får lavet en aftale om, at de kontakter os, og kommer og ser nærmere på problemerne, for at tage stilling til, hvad der kan gøres ved det.
Da vi går ind på marina kontoret, er betjeningen her meget ubehagelig, og vi vil bare videre, det er torsdag, og der kommer ingen fra Lagoon før i næste uge.
Vi sejler forbi havnefronten i Lisabon, det er en fin tur, og vi kan se, hvordan også denne by er bygget på en bjergskråning, eller rettere: byen er bygget på 7 bjerge. Nu vil Niels finde en havn, sejler ind i et lille kajanlæg, det viser sig at være militært område, så vi må videre.

Nacoes: Kort før den næste bro: Motorvejsbroen, Vasco da Gama, finder vi en fin havn på Lisabonsiden, Marina Nacoes. Den er ret dyr, 42 Euro, men vi får ARC rabat, så det hjælper noget på det. Mandag får Niels fat i Lagoon, som lover at sende en mand samme dag, så foreløbig er det blevet til 5 overnatninger. I mellemtiden får vi fra vore venner i Sif at vide, at de ligger i Seixal til 12 Euro, og der er flere danske både derovre, så der tager vi over, når de har været her fra Lagoon. Han kommer ikke mandag, mon han kommer tirsdag? nu bliver det dyrt, for det var kun de 2 første dage de gav rabat.
Nacoes er en flot, nyrenoveret forstad til Lisabon. Flotte nye huse udformet som store skibe, fine parker med store springvand, men til gengæld også med Nordsjællandske priser i forhold til andre steder i landet. Vi er på et museum, hvor vi finder ud af, at byen tidligere var olieterminal og anden industri, foruden fiskeri. Vi ser billeder af stigende nedbrydning af området både boliger og industri. Vi finder ud af, at i forbindelse med Expo 98, starter man renovering af området i 1992. Alt i de yderste rækker ved floden bliver revet ned. Undergrunden bliver renset op, der bliver kloakeret, lagt vand og el, og så begynder byggeriet af det, som i dag hedder Parque das Nacoes. Med flotte huse, hoteller, parker, messehal og koncertsal.
I en park ser vi studerende i skoleuniform herse med en masse uden uniform. Vi snakker med en af dem i uniform, hun fortæller, at de er fysioterapeut studerende, dem i uniform er 2. års studerende, og dem uden uniform er lige startet, og får nogle fysiske udfordringer, for at mærke på egen krop, hvad det drejer sig om.

                                           Den første aften var vi ude at spise

Det er rigtig god mad, hvor der er fri salatbar, og tjenerne kommer og skærer kød fra spyddet ud ved bordet. De kom med meget forskelligt kød.

Vi benytter tiden til at tage ind til Lisabon. Vi køber 1-dags biletter til 6 Euro stykket, som gælder Metro, busser og sporvogne, så vi kører derind med bus, tager nogle ture med sporvognene, bl.a. en elevator sporvogn, som tager de helt stejle ture,det er sjovt at prøve.

                                                   Billede af Elevador Sporvogn

            Almindelig sporvogn, hvor en dreng springer på i farten, og kører gratis med.

Vi tager Metroen lidt uden for bymidten, finder en lille restaurant, hvor vi får vores frokost.

Fra hovedtorvet i Lisabon: Praca do Comercio, går vi tur på hovedstrøget, hvor der er fyldt med turister, restauranter, butikker og gøglere, som i alle andre hovedstæder.
En hyggelig dag, hvor vi rigtig leger turister.

En af de andre dage tager vi bussen helt til Belem, hvor vi ser Monumentet over "Henrik Søfarer", som blev bygget i forbindelse med verdensudstillingen i Lisabon i 1940. "Henrik Søfarer" Var kongesøn, som sørgede for at portugisiske opdagelsesrejsende kom ud i verden, og koloniserede en del af Vest Afrika.

                                              Billede af Henrik Søfarer monumentet.

Vi så Torre de Belem:

                                                     Billede af Torre de Belem

Et tårn, der blev bygget i 1514-1519 som forsvars værk ved Targus floden, for at forsvare Lisabon.
Vi er inde og se Museum of Moderne Art. Det var nok ikke det hele vi helt forstod, men det var stort og flot. Derfra tager vi sporvognen ind til hovedstrøget, får noget frokost, da det begynder at "smuskregne", bliver "solbrillesælgerne" hurtigt til "paraplysælgere". Vi bliver enige om at tage tilbage til båden. Vi havde set et Liddl varehus på vejen, så først på aftenen tager jeg bussen derind for at få handlet, det er billigt i forhold til varehusene herude i Nacoes. Jeg når at komme tilbage inden mørket faldt på. Ved 8-tiden begynder det at  mørkne, og en halv time efter er det mørkt.

Tirsdag eftermiddag kommer manden fra Lagoon, og gennemgår de ting vi har, som vi mener skal ordnes på garantien. Han er en meget flink mand, han gennemgår de ting Niels beder ham om, og virker meget omhyggelig. Han noterer det hele ned, og vil konferere med Lagoon. Han vil komme med en elektriker, og gennemgå det elektriske system, som der hele tiden har været problemer med.

Seixal: Efter at han er færdig, tager vi til Seixal, hvor både Sif og Karma ligger. Det er hyggeligt med en "danskerkoloni", vi kan komme på internet i Nautica Seixal:

                                                       "Danskerkoloni i Seixal"

                                   Aftenhygge i Seixal Christina, Niels, Bent og Søren

Seixal er en lille by, der ligger på sydsiden af Targus floden. Her er en meget lille anlægsbro, og mange bøjer. Vi starter med at ligge uden på Sif, men næste morgen får vi en kajplads. Den flinke havnemester hjælper os med at forflytte. Her er en del små fiskere. Franskmanden i katamaran, som vi først mødte i Duoro, og senere i Nachoes er her også.
Ved lavvande går muslingehøstere ude i sumpen og høster muslinger. Byen har mange små forretninger, men vi finder også et supermarked. Vi cykler lidt rundt, og ser området.

                                                    Billede af vores første fisk

Niels køber en fisk af havnefogeden. Der har været et par dage med oversyet og blæst, men nu er der blevet meget varmt. En aften, hvor jeg skal til at lave mad, er der 39 grader i salonen. Det hjælper dog hurtigt at få åbnet et par vinduer da solen begynder at gå ned.
Vi bliver liggende her i 10 dage. I den periode er vi 2 gange i Lisabon, hvor de kommer fra Lagoon, og laver de ting på båden, som vi har reklameret over. Det er nogle dygtige håndværkere, og kontaktmanden til Lagoon er meget behagelig. Han tager sig seriøst af de ting vi ikke mener er OK, kontakter Lagoon, og i løbet af kort tid er det meste repareret. En enkelt ting vil tage for lang tid, det bliver midlertidigt ordnet så vi kan fortsætte turen uden bekymringer for om det virker, og så få det endelig repareret senere. Det er dejligt at møde et menneske som ikke blot slår tingene hen, og siger, at sådan er det på en Lagoon 39. Her føler vi os hørt, og der sker noget effektivt.
Vi hygger os sammen med besætning fra Karma og Sif, men efterhånden er vi alle ved at have rejsefeber, og der er almindelig opbrudstemning. Nu glæder vi os til at komme på havet igen, og glæder os over, at verjfilerne viser, at vinden kommer fra den rigtige retning, men desværre som sædvanlig lidt for lidt af den.

Efter 9 dage i Seixal, er vi ved at være klar til at komme videre. Det har været et dejligt sted at være, og der var afskedsgave til Niels fra havnemesteren, og kindkys til mig fra pigerne på turistkontoret som også fungerer som havnekontor. På broen står den gamle mand med den visne arm og mascalaen, havnemesteren, besætningen fra Sif og deres nyankomne tyske venner og vinker farvel. Der blev også vinket fra turistbåden, da Niels klokken 14 tuder farvel med hornet. Solskin og  varme fulgte os ud ad floden, bl.a.forbi Kristusfiguren.
Vi havde i forvejen ringet til Oeiras, men da vi kom dertil, havde de ingen plads til os alligevel. Jeg havde regnet med, at vaske sengetøj, håndklæder mm. De ville have 15 Euro for at have os liggende nogle timer (en dagsplads), og så kunne vi se, om der ville komme en plads senere. Vi er enige om, at så vil vi hellere sejle de 50 minutter til ankerpladsen i Cascais, mens det endnu er lyst. Vi kaster anker, kommer på nettet, og tager vasketøjet med i land i jollen. Vi finder et vaskeri, som vasker og tørrer tøjet for os, det er klart næste formiddag, vild luksus. Vi går ud og spiser, har jo lige sparet havnepenge. Vi får helstegt pattegris, for en gangs skyld smager maden af noget, men dertil serveres salatblade med løg, der svømmer i olie og nogle varmede franske kartofler. Vi har været skuffede over det portugisiske køkken, men de er til gengæld meget åbne og flinke. Sproget er svært at forstå, men rigtig mange snakker engelsk, og vi har lært det vigtigste ord på portugisisk: obligada, som betyder tak.
Næste morgen tager vi dinghyen ind, handler ind til de næste dage på søen og henter vasketøjet. Klokken 12.15 er vi klar til afgang efter 1 måned i Portugal, heraf 17 dage i Rio Tejo floden.

Spanien 10.8.- 25.8.2015.

Vi flyttede over til katamaranbroen, det var billigere, når man sejler flerskrog. Derudover får man 25% rabat for deltagelse i ARC. Vi betalte 24,5 Euro pr. døgn incl. El og vand. Det er første havn vi får rabat i for deltagelse i ARC.

Vi går i land, finder havnekontoret og får betalt foreløbig for 2 dage, men det bliver til 4 dage i alt inden vi tager videre. Efter en velfortjent middagslur, er vi klar til at erobre Spanien. De første 2 dage har vi solskin, og temperaturer helt op til 28 grader.

Her er fin netforbindelse, i hvert fald i forhold til det vi hidtil har været vant til. Vi mailer til familien, og hører fra en del igen.

Vi går en tur op i ”Den gamle by”, går langs havnen, der er en flot promenade, og der er meget byggearbejde i gang ved havnefronten. Jeg får en is ved en isbil, hvor bilens ejer sidder bag rattet og læser avis, mens en ung pige sælger is fra varevognens ene side, Niels køber noget slik. På torvet i Den gamle by er der en statue af byens befrier, Maria Pita. Der er en del kirker, men det er der jo i katolske lande. Der er fiesta i byen i hele ugen, det fremstår mest ved, at der er stillet telte op på havnen, hvor man kan smage de forskellige områders specialer. Den første aften består vores aftensmad af forskellige tapas. De næste dage finder vi et supermarked, og er inde i et lille hus, hvor de sælger forskellige former for tørret skinke, og der hænger utallige skinker ned fra loftet.

                                               Billeder af Niels der ser på skinker

Der er rigtig mange små cafeer og restauranter, vi finder et lille cafe, hvor hverken kaffen eller øllet smager særlig godt, men deres sandwich med bøf, spejlæg og bacon er helt uovertrufne. Her kommer de lokale, ejeren af restauranten sidder det meste af tiden og snakker med nogle kunder, som han helt tydeligt kender, mens en ung pige skal servere, men mest bruger tiden på at se fjernsyn.

Christina og Søren fra Sif kommer over og siger hej, de kom ind om aftenen, efter os. Vi følger First Step, og de lægger til dagen før vi sejler videre.

De første 2 dage har vi fint vejr, men så slår det om i småregn. Om aftenen rejser vinden sig. Vi er enige om, at vi vil sydpå, og se, om vi snart kan komme væk fra regn og træls vejr. Vi tjekker vejrfiler, vinden vil gå om i nord, men der er ikke ret meget vind.

Efter 4 dage i Coruna går vi over til Dieseltanken og får fyldt op, og tjekker ud på havnekontoret. Vi møder en dansker, Bent, som kom med sin besætning dagen før. De havde så meget vind på et tidspunkt på vej over Biscayen, så de måtte rebe sejl, og bare gå med vinden, som førte dem et godt stykke tilbage. Vi må sige, at vi var heldige i forhold til dem.

I Coruna var der flere både, som sejler med i ARC +, så dem støder vi nok på senere.

På broen står besætningen fra Sif og vinker farvel, og Bent vinker fra sin båd, da vi sejler ud. Der står nogle gode dønninger uden for havnen, men der er ingen vind. Vi havde håbet på, at vi nu kunne gå for vinden, da vi jo ikke har travlt, og ikke behøver at sejle over de helt store stræk så længe vi er i Spanien og Portugal. Niels gør et ihærdigt forsøg, og vi sætter alle 3 sejl, men det kan ikke engang give styrefart, så han må give op, og starte motoren. Det klarer op, men den vind, der klokken 14 skulle dreje om i nord, kommer fortsat fra syd, og der er ikke meget af den. Vi er enige om, at vejret har glemt at læse vejrfilerne!!!

Efter ca. 6 timers sejlads smider vi anker imellem Islas Sisargas og fastlandet. 3 små, golde, høje, flotte øer. Aftensmaden er filet lirio, små fiskefileter, som vi købte i supermarkedet i Coruna inden afgang. Jeg panerer dem i rugmel, og steger dem på panden. De ligner umiddelbart sildefileter, men smager helt anderledes. Det er en dejlig aftensmad, sammen med forskelligt grønt, som Niels river på mandolinjernet.

Det er en noget urolig nat, der står store dønninger ude fra Atlanten, selv om vi burde ligge i læ af de 3 øer, så næste dag bliver vi enige om at fortsætte, selv om det fortsat bliver for motor.

Vores Dannebrog er ved at være slidt i spidserne. Jeg ved godt, at efter flagregulativet, slides Dannebrog, brændes og erstattes af et nyt. Men her, og der hvor vi kommer i det næste års tid, bliver det vist svært at få et nyt, så jeg syr trevlerne på spidserne, og giver begge spidser en gang dannebrogsfarvet neglelak, så håber jeg, at det holder foreløbig. Jeg må så skifte farven på tåneglene.

Vi går ca. 12 sømil ind til en lille by der hedder Laxe. Her ligger nogle fiskekuttere langs en høj stenmole, og vi kan se, at der er stor tidevandsforskel. Vi lægger os i første omgang uden på en fiskekutter og spiser vores frokost i dejlig varme og solskin. Vi vælger dog at lægge os ud for anker, for ikke at ligge i vejen, hvis kutteren skal ud og fiske. Det viser sig dog at være unødvendigt, da der er Fiesta i byen, og så tager man selvfølgelig ikke ud og fiske.

Vi har fundet en fin ankerplads, hvor vi ligger roligt, og på ren sandbund, så vi er trygge ved at forlade båden. Vi ligger ud for en fin sandstrand, men da vandet kun er 17,5 grader varmt, frister det ikke til at bade. Tænk, vi er i Spanien, det er midt i august, og jeg har endnu ikke været ude at bade i år, det er helt utroligt, men hidtil har vejret ikke rigtig været med os, men nu er det dog varmt og dejligt.

Vi tager jollen ind til byen, som ligger på en bjergskråning. Farverne på byerne her i Spanien er meget mere indbydende, end de triste grå farver på de engelske byer. Lokalbefolkningen er nem at snakke med, og forstå. For nogle år siden var vi på ferie i Barcelona, her kunne de ikke forstå os, og vi kunne heller ikke forstå dem, det er helt anderledes her, i hvert fald når de snakker til os, så foregår det i et noget langsommere tempo, end når de snakker med hinanden.

Niels har fødselsdag, og jeg skal selvfølgelig lave morgenmad til ham, så da klokken er 9, vækker han mig, for nu er han altså sulten. Jeg skynder mig at lave morgenmad, og sætte flag på bordet. Derudover bager jeg nogle improviserede kager af æbler og marcipan, de smager virkelig godt.

                                               Billede af Niels og fødselsdagskagerne.

Vi tager jollen i land, spørger os frem til, hvor der er et supermarked, men på vej dertil ser Niels et ”Pastelleri”, og der får han endnu en fødselsdagskage, denne gang med noget der minder om flødeskum.

Vi handler, så vi kan klare os i et par dage til søs, for nu vil vi godt snart videre. Det fine vejr der var da vi ankom til Laxe er blevet afløst af dis og småregn, men her er stadig lunt. Om aftenen er vi ude og spise fødselsdagsmiddag. Her snakker vi med en servitrice, som kan både tysk, engelsk og fransk, så det foregår på engelsk. Hun fortæller, at vejret her i Laxe altid er som nu.

Niels har tabt en plombe, vi har fundet en tandlæge, så der går vi op mandag formiddag, men de har først åben kl. 16.30, så det opgiver. Vi tager jollen ud til båden, vi er efterhånden helt ferme til at ligge for svaj, og jolle frem og tilbage.

Klokken 11.40 hives ankeret op ud for Laxe. Der er stadig ingen vind, så den går for motor ca. 12 sømil til Camarinas. Undervejs bliver der solskin, og jeg tager sol på dækket, det er der ellers ikke blevet meget af hidtil. Vi smider anker, og efter en halv time kommer vinden, 6-7 m/s fra nord, det havde været den perfekte vind at sejle sydover med, men nu bliver vi her.

Tager jollen ind til byen, går en tur, og nyder det gode vejr. Kaffe på en fortovsrestaurant, juice på nogle sten i solen, med god udsigt over bugten og Mevoy. Det er vores bryllupsdag, og vi skal finde en restaurant, hvor vi kan få noget at spise. Det ender med at blive på havnens restaurant, hvor Niels får rejer, æg og tang ”in a mess”. Det smager godt, efter at der kommer lidt salt og chilli på. Jeg får friturestegte fisk, der er brød til, men ingen grøntsager eller andet. Vi bliver enige om, at der er rigeligt med mad, og inden kartofler eller lign bliver færdige, er fiskene nok kolde, og de smager fint, og der er rigeligt. Mens vi spiser lægger en dansk båd til, vi går ud og får en snak med dem, det er et par unge mennesker der har sat 1 år af til at sejle til Middelhavet, og gå med floderne hjem.

Tilbage i båden. Lars Ringer, han og Lise er ved at rydde op efter vore lejere på Dianavej, det er ikke så rart, men godt at få gjort.

Vinden holder, så næste dag vil vi videre sydover. Vi hiver ankeret, og sætter sejlene. Det går fint sydover på en lænser og med solskin. Det bliver til en rast for Niels i nettet, bagefter tager jeg solbad i nettet. Det er lige den her sejlads vi har glædet os til.
Da vi runder Finisterre, er der fint solskin, og tilpas vind. Vi har ellers læst, at det skulle være et farligt hjørne her på "el costa de muerto". Jeg skifter sengetøj, og benytter lejligheden til at få stuvet uldne sweatre, "bamsedragter" og min vatterede vinterfrakke af vejen.

Klokken 15 ankommer vi til Portuson, tjekker ind, 45 Euro i havnepenge, det bliver da vist kun til 1 overnatning her. Der er fin netforbindelse, og jeg tjekker Messenger, Facebook og mails. Mange tak til alle der har tænkt på os i anledning af vore bryllupsdag og fødselsdage. Håber, at I også følger os på bloggen, da det er svært at få skrevet tak til alle. Niels har inviteret på Tapas restaurant i aften.

Vi er meget spændte på at høre fra Lars og Christine, da Marie skulle til kontrol i Kolding i går.

Marie skal til ny scanning.

Onsdag tog vi bussen til Santiago De Compostella. Det er byen, med den flotte kirke, hvortil pilgrimme går via Caminoen. Vi gik også via Caminoen, men nok ikke så langt, som dem der går ad den fra Frankrig, men vi er dog sejlet fra Danmark.

Det er en meget gammel by, med utallige kirker, men fulgte man dem der gik med rygsæk og stav, kom man helt automatisk til den meget store Cathedral. Det er gratis at se Cathedralen, men man kan købe billetter til museer der hører til. Det fravalgte vi. Der hører mange huse til komplekset, og her sidder tiggere, der er musikere, og så er der boder med alverdens gøgl. Vi nøjedes med at købe en kage, en sandwich og en øl. Da vi kom ind i kirken var der utroligt mange mennesker, det viste sig, at vi kom netop som der var en højtidelighed. Paterne kom gående i possesion, og gik ind i det flotte, guldbelagte alter, hvor gudstjenesten startede. Samtidig sad nogle præster parat i skriftestolene, og tog imod skriftemål hvorefter de der havde skriftet betalte deres bod ved at tænde et (elektrisk) lys eller flere, for 1 Euro pr. stk.

                                              Cathedralen i Santiago de Campostella

Da vi gik derfra, havde vi ikke helt holdt øje med klokken, og kom tilbage lige som bussen var kørt, så der gik 1½ time inden næste busafgang. Vi gik tilbage til midtbyen og oste lidt rundt, inden vi endelig kom med bussen. Den første bus tager 1 time, derefter skal man skifte i Noia, og så er der ikke ret langt til Portosin. Det er en meget varm dag, 33 – 35 grader, dejligt, sommer.

Tilbage i båden får jeg vasket en maskine tøj, mens Niels laver kaffe og tjekker vejrfiler. Derefter sejler vi ud, 1 nat til den pris var nok for os. Vi sejler ca. 2 sømil over til Freixo, hvor vi smider anker, tørrer vasketøj og tager os en forfriskning, inden vi tager jollen ind til den lille by.

Det er utroligt, hvor mange små restauranter der er i hver eneste lille flække, og her er vi da vist de eneste turister. Når man køber en øl, får samtidig en Botana, det kender vi godt fra vi var i Mexico. Det er en gammel kongelig forordning, for at undgå alkoholikere, at der skal serveres mad til, når der serveres alkohol. En spanier, som snakker tysk henvender sig til mig. Han og konen spiser skedemuslinger, og byder os, så Kenneth du kan godt gå i gang med at samle i Høll. Jeg ved ikke, hvordan de tilberedes, men der er i hvert fald en masse olie på, og så smager de lidt lige som blæksprutte, af ingenting, og føles som gummi.

Han fortæller, at grunden til, at den Spanske vestkyst kaldes ”el costa de la muerte” er, at man i gammel tid troede, at solen døde når den gik ned over havet. En anden forklaring er, at mange sømænd mistede livet på havet.

Det her er, hvad vi har drømt om, ankring, en stille bugt eller fjord, jollen ind til lokalbefolkningen, og dertil dejligt vejr. Tilbage i båden serveres sen aftensmad, vi er ved at vænne os til tiderne her sydpå. Det betyder også, at vi først vågner ved halv ni tiden om morgenen!

Efter morgenmaden hæves ankeret, og vi går sydover, først med rimelig god vind agten fra, så Code Z sættes. Der er meget skiftende vind, så vi sejler dels for Code Z, dels for ”jerngenua” Det er et herligt vejr, og vi nyder turen. Vi har sejlet 45 sømil, da vi klokken 18.30 smider ankeret ud for havnen i Baina. Vi ligger stille her, i en godt afskærmet bugt. Får en sms fra Sif, De er i Vigo, og vil komme til Baina i morgen. Næste morgen tager vi jollen i land. Niels har tabt en plombe, og vi finder en tandlæge, som ordner den sag for 50 Euro, ikke ret meget mere end en overnatning i Portosin. Vi finder en cafe, hvor vi kan læse mails og skrive hjem.

Baiona er den havn, som Columbus drog ud fra i 1492, da han sejlede videre ud og fandt Amerika. Det må være meget passende at komme forbi her, når vi jo næsten skal sejle i hans kølvand. Her er en kopi af Pinta, som var en af de 3 både Columbus havde med ”over”. Man kan se den, for 2 euro. Det må nu være en miniudgave at den rigtige Pinta, ellers kunne der ikke være stuvet mennesker, dyr, mad, og krigsmateriel med på så lidt plads.

                                                     Billeder af kopi af Pinta

Vi fik handlet lidt, og mens vi sidder tilbage på Mevoy, og spiser vores frokost, får vi øje på, at Sif har ankret op lige i nærheden af os.

Søren kommer over og hilser på, mens Niels tager en Siesta. Vi vil gerne have ham til at hjælpe med at hejse Niels i masten, da vi har opdaget, at antennen sidder løs. Vi aftaler, at han kommer om en times tid, når han har sejlet pigerne til stranden. Niels bliver hejst op. Han får skruet antennen fast, får smurt diverse samlinger, og ved foggen opdager han, at karabinhagen, som holder foggen oppe, er gået op. Heldigt, at han opdagede det. Fik også det ordnet, så nu er vi snart klar til at sejle videre. Vi får alle 3 en velfortjent kold øl. Vejret er fantastisk, og vi ligger i en dejlig stille bugt. Sif vil sejle videre i morgen (lørdag), da der vil blive storm søndag. Søren sejler hjem, og på vej ind i land, sejler vi over forbi og hilser på. Vi går en aftentur, og finder en lille restaurant med internet og gode burgere og andet.

Lørdag da vi står op, er Sif sejlet videre. Det er lidt overskyet, men jeg tager badetøj på under en kjole, da vi tager jollen i land. Vi går en tur langs stranden, men der er lavvandet, og der er en del tang, så det indbyder ikke rigtigt til at bade, jeg er nok også for godt vant hjemme fra Høll!!

Vi går en lang tur, bl.a. rundt om et sumpområde med et rigt fugleliv.

Siesta i båden, og tilbage til restauranten fra i går, hvor vi får aftensmad og er på nettet. Vi går en aftentur, og finder ud af, at der, hvor det virkelig sker, er en gade bag ved strandpromenaden. Her er den gamle by bevaret, og her er et levende restaurations liv. Vi har dog fået det vi trænger til, og tager jollen tilbage til Mevoy.

Søndag efter morgenmaden kalder Niels på mig, vi skal i land, for han kan høre, at der bliver sagt en masse i nogle højtalere, så der må ske noget i land. Vi tager jollen ind. Det viser sig, at der løbes af både voksne og børn. Der er kun 16-17 grader, blæsende og småregn. Vi går en tur rundt om den store borg, og går derefter op i byen for at handle lidt. Det er dog søndag, så supermarkedet har lukket, så vi må klare os med det vi har.

Vi har flere steder set dette lille hus, i forbindelse med boliger, men det er også her ved Borgen. Vi spørger i turistburoet hvad det er, det viser sig at være Store, oplagring af forråd om vinteren.

                                                      Billeder af Store House

Vi tager jollen tilbage til Mevoy, og så skal jeg da lige love for, at det blæser op. I stødene er der op til 24 m/s, det svarer til stormende kuling, lige før storm. Vi troede, at vi skulle have en lille blund, men vi har det bedst oppe, så vi kan følge med i, hvad der sker. En af nabo bådene har problemer med deres Code Z., som er ved at gå op, lige som vi oplevede i Holland. De får den dog bjerget, og efterhånden falder vinden igen, og vi deler en flaske lokal hvidvin oven på anstrengelserne, og tager den tiltrængte siesta.

Senere tager vi ind til vores lille restaurant, hvor der er Wii Fi og Skyper med Lise og Theodor, de andre er gået til køjs.
Dagen efter snakker vi med de franskmænd, der havde problemer med Code Z. Vi handler, og tager afsted ved middagstid. For første gang sidder ankeret fast, men kommer dog op, efter at der bliver "nørket" lidt.
Der står store dønninger fra blæsevejret i går, og vinden kommer fra syd, så den går sydover med 2 motorer.
Vi sejler ind i La Guardia, den sidste havn i Spanien. Det er en meget lille fiskerihavn, hvor det udelukkende er muligt at ankre, men det kan vi jo godt lide.
Vi tager jollen ind til den lille fine by:

                                                         
                                                             La Guardia

Vi spiser til aften. Jeg vil i dag have en sangria, da det jo er sidste aften i Spanien foreløbig. Næste morgen vil Niels ud og have Desayuno af samme grund. Vi finder en restaurent, hvor der er åbent. Bagefter tager vi jollen ud til Mevoy, hiver ankeret op, og sejler fra Spanien. Grænsen er ved en flod lige syd for byen.

Biscayen 08.08. - 10.8. 2015

Biscayen 08.08. – 10.08.2015

Sikkert igennem, nu er vi i Biscayen. Vandtemperaturen er kun 14,5, det er en kold nat.

Der står nogle dønninger lige ude for passagen, da vi kommer længere ud er det ikke slemt. Så sættes kursen til La Coruna. 207 grader, 322 sømil til anduvning uden for La Coruna. Vi går for fog og motor. Jeg får lov til at sove videre, og lægger mig i cocpittet, hvor jeg straks falder i søvn.

Klokken 7 vækker Niels mig med en kop frisklavet kaffe.

Vi sætter Code Zero og Fog som ”sommerfuglevinger” Motoren stoppes. Morgenmad , varmt bad og nu kommer der delfiner. Der er utroligt mange, og de følger os i første omgang i mere end 20 minutter. De kommer tilbage flere gange, nu er vi da endelig kommet sydover.

Vi har hørt fra Sif, de er også på vej. Vi smsser poss. Og vind til dem.

Solen er fremme, men det er køligt. Ved middagstid er vand og luft på 18 grader, senere stiger luft temperaturen til 22 grader. På et tidspunkt, hvor Niels sover, rejser vinden sig, og jeg vil have Code Zeroen ned. Jeg vækker Niels, han siger, at vinden lægger sig om lidt og sover videre. Jeg går op og ser, at vinden stiger i stedet for at lægge sig. Det var jo derfor, at jeg vækkede ham. Lige her bliver jeg utryg, og vækker ham igen. Han kan godt mærke på mig, at jeg mener det, og kommer straks op. Vi bjerger Code Z, og mens jeg sidder med redningsvest og livline på fordækket og hiver den hjem, danser der utallige delfiner ved siden af, foran og under mig, det er helt fantastisk. Det giver ro for mig, og vi sejler 6 knob udelukkende for foggen. Niels mener ikke, at det giver ret meget at hejse storsejlet, så jeg går op og pakker det sammen. Vi sidder og læser lidt, og følger sejladsen. Vandet bliver lidt roligere, da vi går ud over fastlandssoklen. Solen skinner, og det er blevet varmere. Niels får nu den lur jeg afbrød tidligere, han skal jo have overskud til natten. Jeg har sovet et par timer til middag. Jeg laver en stor portion chilli con carne, så der er til 2 dage.

Det er en flot, stjerneklar nat, og jeg ser et stjerneskud i begge mine mørke vagter. Klokken 03.30 falder vinden, og da Niels´ vagt starter kl. 4 er der ikke mere vind, og motoren startes. Hele næste dag vi går med motor, da der ingen vind er.

Billeder af Biscayen uden vind

Det var ikke lige den slags vejr vi havde forventet i Biscayen, men er enige om, at fortsætte med motor, da det jo ikke giver nogen mening at drive rundt for sejl uden vind. Vi ser ingen delfiner her, mens vandet er fladt. Efter 29 timer, er vi når halvvejs over Biscayen skåler vi i portvin, og glæder os over, at vi skal have gaster med, når vi skal på de helt store træk. Jeg lavede mad til 2 dage i går, men i dag er vi ved at løbe tør for brød, så der bliver bagt både rugbrød og franskbrød. Indimellem bliver der læst og lidt solbadning. Der er 28 grader i kahytten.

Det blæser lidt op til aften, og vi sætter storsejl og fog ved 21 - tiden. Fortsætter med motor, for at komme fremad. Jeg har vagt kl. 22-24, her kommer mere vind, jeg sætter gassen ned på motoren, og går til sidst i tomgang, indtil Niels overtager vagten til midnat, og stopper motoren. Vinden stiger til 10-11-12 ms. Dønningerne stiger samtidig. Vi går fremad i en god halvvind. I nat ser vi ikke månen. Det er en mere lun nat, men vi er jo også kommet godt sydover. 

Ved syvtiden bliver der telefonkontakt, og jeg sender en sms til børnene, og gratulerer Theodor med hans 4 års fødselsdag. Det er lidt svært at måtte undvære at deltage i børnebørnenes fødselsdage, det er en af omkostningerne ved vores eventyr.

Samtidig lysner det, og endelig kan vi se konturer af land. Vinden og bølgerne falder, så nu går den for motor igen. Det er varmt, men diset.

Niels har sat anduvningspunktet ud for Cabo Prior, det passeres klokken 11. Biscayen tog 55 timer.

Sejlene pakkes sammen, det Spanske flag sættes, vi spiser de rester vi har, og nyder et glas rødvin efter at have besejret Biscayen.

Der er høje klipper, og der står fantastisk høje skumsprøjt op ad klipperne. Vi nyder varmen.

Bader og rent tøj,shorts, føler os derefter friske til at tage hul på "Syden"

Lægger til i La Coruna klokken 13.30 efter at have kaldt havnen på vhf.

En flink ung, engelsktalende mand tager imod os, og anviser en catamaran plads. Der er 25% discount for deltagelse i ARC. (24,5 Euro pr. døgn)

Biscayen tog 55 timer. 

Det er 99,5 timer siden vi forlod Portland. I den periode har vi ligget for anker i 4½ time.

Portland England, Den Engelske Kanal sydlige del 6.8. - 8.8.2015

Nu er vi af sted. Vi forsøger at sende besked til Sif, som ligger i Fallmouth, og vil starte deres tur over i dag, det mislykkes vist at få sendt beskeden.

Natten er gået fint, dog for motor. Vi har skiftevis haft 2 timers vagter, hvor den anden har sovet i cocpittet under en af vore ekstra dyner. Det fungerer fint. Vi har været bedre til at sove i frivagten under denne natsejlads end vi gjorde sidst. Vejret er også bedre. Det er varmere, og mere roligt.

Niels havde vagten med solnedgang. Da jeg overtog vagten klokken 23, var det meget mørkt. Sidst vi sejlede natsejlads, var det fuldmåne. Der er dog stjerneklart, og endnu engang er jeg ked af, at jeg ikke er ret god til stjernebillederne, til trods for, at jeg engang har fået en fin bog om emnet af børnene, den er med, så det kan være, at jeg kan lære lidt flere end Karlsvognen. Efter lidt tid ser jeg noget orange lyse op i horisonten agterude. Det er månen, som lyser flot og klart, det er halvmåne. Klokken 04.15 begynder det at lysne lidt i Øst, Niels får dog selve solopgangen i hans vagt, der starter klokken 05.00.

Da jeg vågner klokken 7, er der kommet vind, storsejl og Code Zero sættes, motor slukkes, det er skønt.

Morgenmad, rolig sejlads.

1. Mange har spurgt, om jeg ikke var bange for turen, ingen har spurgt Niels om det samme!!

Jeg har haft mange tanker om, om det er det rigtige vi gør, og spekuleret meget inden vi skulle ud på større afstande, mens vi endnu var i havn. Når først vi er ude er jeg tryg. Jeg ved, at Niels tjekker motorer og andet grej, samt vejrmeldinger osv. Vi har også sejlet sammen i så mange år, så vi ved, hvordan hinanden reagerer, så nej, bange er jeg ikke.

” at turde er at miste fodfæstet for en stund, ikke at turde er at miste sig selv”

                                                                                        (citat Søren Kirkegaard)

2. Et andet spørgsmål er: Hvad får man tiden til at gå med?

Foreløbig er vi kun 2 mand ombord, så meget af tiden går med at have vagt og sove. Når man har vagt, sidder man ”på broen” og holder udkik. Med andre skibe, evt. fiskergarn, vejret og sejlene. Jeg har set fiskegarn stå langt fra kysten på 90 meter dybt vand. Det er svært at se om natten, og hvis man sejler over et garn for motor, kan det gå i skruen, og det er ikke godt.

Derudover sidder jeg stille og ser ud over vandet, og tænker på alt muligt, men selvfølgelig mest på børnene og børnebørnene derhjemme.

Madlavning, måltider, almindelig oprydning, logbog, blog og så læses der bøger.

De fleste klarer Biscayen på ca. 3 døgn. Vi startede helt inde ved Portland, så det bliver spændende, hvor lang tid vi er om strækket. Lige nu er vinden løjet, så det går kun langsomt fremad.

Vi fører log over tidevandet, det er stadig kraftigt, og selvfølgelig betydeligt sjovere, når der er medstrøm.

Vi nærmer os den franske kyst, og der er telefonsignal. Jeg smsser hjem, og Niels snakker med Lars, Lejerne er nu ude, og Lise og Lars mødes en dag for at fjerne affald så der ikke står noget og rådner, og hidkalder mus og rotter. Slukker for varme og strøm osv. Så skal der bare tændes for lidt varme til vinter i begge husene, det er Lars instrueret i.

Til aften tages Code Zeroen ind. Der er modstrøm, og ingen vind. Vi bliver enige om at gå ind og ankre et par timer, til strømmen vender. Niels finder en lille bugt i Nordfrankrig. Vi sejler ind imellem klipper, godt at vi har navigationsgrejet i orden, så vi kan se, hvor vi er, og ikke mindst havdybden.

Klokken 21.30 kastes anker. Vi får en ”ankerøl”, og går til køjs kl. 22. Vækkeuret sættes til om 4 timer. Der bliver sovet. Da vækkeuret lyder, står vi op, hiver ankeret op og følger ”tracksporet” sikkert ud imellem klipperne. Det er sort nat, så vi holder begge udkik, indtil vi er ude.

Der bliver lavet kaffe. Og vi går op imod Ille Deussant. Strømmen er med os, og navigationslysene fører os sikkert igennem passagen imellem øen og fastlandet. I passagen er strømmen + 4.

Den Engelske Kanal 30.7. - 31.07.2015

Sejlads fra Holland igennem Den Engelske Kanal til Dover. 

Vi afgår fra Beverwijk klokken lidt over 03.00. Jeg laver morgenkaffe undervejs i kanalen, og vi spiser morgenmad mens vi venter på at blive sluset igennem. Slusemesteren har tilsyneladende ikke set os, for ved første slusning bliver der lukket en enkelt lystsejler igennem fra vest, men der bliver aldrig grønt lys for os. Som lystfartøj bliver man sluset igennem en forholdsvis lille sluse længst til BB når man kommer inde fra. Niels kalder slusemesteren på VHF, og så går der ikke lang tid, før vi kommer igennem, klokken er imidlertid blevet ca. 05.00.

Da vi kommer ud på vestsiden, står der stadig nogle store dønninger, men der er en fin vind på 10 m/s fra NV. Vi har vist sejlet i kanaler for længe, for selv om vi har haft god tid til klargøring, er ikke alt klart til at sætte storsejlet ( denne klargøring er min opgave).

Klokken 06.00 er storsejl og fog sat, vi går uden for molerne, og har en fin sejlads, med vinden i det rigtige hjørne, dog med store dønninger efter de sidste dages stormvejr. Vi skiftes lidt til at sejle, spiser, i dag består det mest af tørkost, vi fik så rigeligt med varm mad i aftes. Vi skiftes til at få et lille blund, og på et tidspunkt bager jeg franskbrød og rugbrød. Niels har lavet en bøjle, så formene står fast på risten når de bages, det er dejligt, med den sø, der stadig står herude. Vi sejler med sejl hele dagen, men et par gange startes motoren for at komme ud af vindstille. Klokken 20.30 dør vinden helt, sejlene pakkes sammen, og vi går for motor resten af vejen. Det er ærgerligt, men det har været en fin sejlads indtil nu. Det Hollandske gæsteflag tages ned, næste gang er det det engelske der skal hejses.

Vi vil sejle natsejladsen med 2 timers vagter. Jeg får solnedgangen, hvor himlen er flot rød i vest. Månen er fuld (i morgen), og lyser fint for os. Det er især dejligt med AIS om natten, for her kan det være svært at vurdere de store skibes fart og retning, tidligere har vi veget meget uden grund, nu kan vi tydeligt se, hvornår der er grund til at flytte sig. De store skibe holder sig til trafiksepareringerne, trafikruterne, men dem er vi jo nødt til at krydse. Vi startede med at holde os på østsiden af Den Engelske Kanal, her skulle vi krydse trafikruterne til Rotterdam. Det var dog mens det stadig var lyst. Vi er begge på broen for at holde udkik, når der er mest trafikeret. Næste gang der skal krydses trafikrute er ved midnatstid, det er mig der står på broen, men jeg vækker Niels, selv om han kun har nået at få 1 ½ times søvn. Vi sover i cocpittet. For det første er det dejligt at ligge derude og vejret er fint, for det andet er det nemt at vække hinanden, når der er brug for det. Sejladsen er gået med at sejle, sove, bage, spise og bare at nyde at være på havet igen.

Det går nemt igennem den store ”havmotorvej” trafiksepareringen midt på Kanalen, hvor Belgien, Frankrig og England mødes. Her går vi over på Den Engelske Side. Jeg får lov til at sove en ekstra time, det er koldt da jeg vågner, og Niels vælger at sove på sofaen i salonen. Jeg får så solopgangen inden vi når til Dover.

Klokken er 7 da Niels vågner, og der er tid til morgenkaffe med friskbagt franskbrød.

De vide klipper ved Dover træder frem, senere finder jeg The White Cliffs med Vera Lynn på You Tube, og spiller den.

England 30.7. - 6.8.2015

England den 31.7. – 6.8. 2015.

Da vi kommer hen imod Dover kommer der 3 færger lige efter hinanden, lige som jeg skal til at gøre klar på dækket. De skaber nu ikke de helt store dønninger, da de jo har taget farten af, eller ikke er kommet op i fart her ved indsejlingen. Vi sejler ind i en forhavn, Niels har tjekket på navigatoren, hvordan det nogenlunde ser ud. Sejler ind imellem høje vægge, ( det er lavvandet), og fortøjer ved en flydebro uden for sluserne. Havnemesteren kommer frem og byder os velkommen til England. Vi går op og betaler havnepenge, her er også netadgang. 24 pund. Uret stilles 1 time tilbage. Klokken 9 (lokal tid) åbner slusen, og den lukker igen ca. 15.30 ( i dag, tidspunktet skifter efter tidevandet). Inde i slusen følges tidevandet, der er dog indbygget i sluseporten, at der altid er min. 2 m. vand i havnen, sluseporten er lukket når vandet står lavere udenfor. Det er lavvandet da vi ankommer. Havnemesteren fortæller, at der er ca. 6 meters forskel på høj og lav vande, hvilket tydelgt fremgår af væggene i havnen.

Vi går en tur op i byen, oser lidt rundt, får lidt at spise, så det må være frokosten. Det er en gammel by, med en del gamle huse. Husene har de typiske mange engelske skorstene, en skorsten for hver lejlighed. Vi er enige om, at det må være en fordel for skorstensfejeren, hvis han er på akkord, her kan han feje mange skorstene på samme tag. Vi skal lige vænne os til venstrekørslen. Selv om vi godt ved det, kigger man hele tiden efter biler som derhjemme, men det er også længe siden vi har været i et land med venstrekørsel. På tilbagevejen går vi forbi havnefronten, her er et stort hotel med en fantastisk udsigt, men det ser desværre lidt slidt ud. Det ligger ned til en strand, bestående af småsten. Vi ser senere, at strandende her i sydengland har den slags småsten.

Tilbage i båden, her er vandet godt nok steget. Et varmt bad og en tiltrængt middagslur. Det er stille vejr, solskin og over 25 grader, så vi er endelig kommet til sommeren. Hjemme er vejret ikke for godt, har vi fået at vide undervejs.

Efter aftensmaden og opdatering på nettet, tjekker Niels vejrfilerne. Det ser ud, som om det bliver stille vejr igen i morgen. Vi vil til Brighton, en tur på ca. 70 sømil. Vi går på havnekontoret for at tjekke tidevandstabellen. Havnemesteren anbefaler, at vi tager tidligt af sted for at have mest gavn af tidevandet. Vi ville have været ind til byen for at få ”a pint”, men det udsættes til en anden havn. Niels sætter igen vækkeuret til klokken 3. Sluseportene er åbne, og vi er ude af havnen klokken 03.30. Der er ingen vind. Fuldmåne, fint sejlads, desværre dog uden sejl.

Vi får morgenmad mens der er flot solopgang. Lidt vind, vi sætter foggen. Jeg sover en times tid i cocpittet.

Vi har modstrøm det meste af tiden, så havnemesterens råd om at stå tidligt op, har ikke rigtig gavnet os. På et tidspunkt går Niels tættere til kysten, i håb om at komme over i ilstrømmen, det virker lidt. Da vi drejer bliver det modvind, så foggen bjerges.

 Vi sejler langs med flotte, hvide kalkklipper fra Eastburn, afbrudt af nogle enkelte byer, hele vejen til Brighton. Det har været dejligt solskin, men desværre ikke vind nok til at sætte sejlene.

                                      Ca. 4 sømil før Brighton passeres 0-linien.

Vi sejler 62 sømil i dag. Kalder havnekontoret på VHF, og får anvist en plads. Det er tydeligt at se, at der også her er voldsomt tidevand, med høje mure ned til havnen (det er lavvande da vi ankommer). Havnepenge 44 Pund.

Vi går en tur langs vandet, ud på Pien, hvor der er casino, og alt muligt gøgl. Det vrimler med mennesker.

Vi går en tur op i byen, Vejret er dejligt. Det viser sig, at være Gay-Parade, så der er fyldt med mennesker alle steder, de fleste pyntet med regnbue. Indimellem kan vi genkende den velkendte lugt fra cafeerne i Amsterdam, dog slet ikke i samme grad som der. Vi spiser til aften på en restaurant, brystet af min kylling smager fint, men låret er rødt da jeg skærer i det. Jeg er faktisk ved at være mæt, men siger det alligevel til servitricen. Niels´ kylling er fin. Vi får refunderet både min kylling, og den øl jeg fik til maden.

Vi ser kun en enkelt palme og kaktus, men vejret er dejligt.

Fra Brighton går det videre vestpå. I dag er vi noget heldigere med både strøm og vind, så vi går for sejl hele dagen. En overgang går vi 8 knob for medstrøm og Code Zero. Niels nyder det, og sejler næsten hele tiden. Jeg får til gengæld vasket bluser, skjorter mm. Vi sejler 70 sømil, og kun den sidste time med motor. Vi får smsser fra Sif, som vi mødte i Brunsbüttel, de er i Dortsmouth, og går videre til Falmouth. Forventer at krydse Biscayen sidst på ugen, eller i starten af næste uge. Det kan jo være, at vi møder dem igen, for det er nogenlunde vores planer.

Efter ca. 12 timers sejlads, kaster vi anker i en ankerbugt uden for Swanage. Det er dog ikke så ligetil, for her er det tilsyneladende ikke kotume at bruge ankerlys, og det er meget mørkt, så jeg går på dæk og holder udkig. Niels finder den store håndlampe frem, så vi kan lyse os frem. Nå, endelig får vi smidt anker. Vi ligger meget uroligt, og jeg har svært ved at falde i søvn. Niels vågner i løbet af natten, og er oppe og kigge. Vi har sat ankeralarm både på navigatoren og på vore telefoner.

Vi står op til småregn. Jeg har ikke lyst til at blive her, vi ligger meget uroligt, men desværre har vi både vind og strøm imod os.

Vi sejler videre, og finder en lille bugt, hvor vi ankrer op og spiser frokost. Der er et lille værft ned til bugten med et lille hus, ud over det er der fuldstændig øde. Værftet ser ikke ud til at være i brug mere, mens vi er der kommer en del mennesker på cykel, de sætter sig med staffelier, og begynder at male. Vi er enige om, at Mevoy nok kommer med på nogle af disse billeder. Vi læser lidt, indtil strømmen vender. Herfra går det med fog, motor og lidt medstrøm langs kysten, med store skrænter, fortsat ofte af kalk. Vejret er blevet bedre, men det var sjovere i går, hvor det foregik for sejl. Klokken 17.00 sejler vi ind i Portland havn. Det er en kæmpestor havn, hvor man sejler 2 sømil, før man kommer til lystbådehavnen. Undervejs er der ankerpladser, men lige nu vil vi i havn.

Det er en stor, fin lystbådehavn. Vi betaler havnepenge, 29,21 pind. Niels får endelig mulighed for at give den Pint øl, han lovede i Dover. Han bestiller 2 forskellige, og ingen af dem er lige noget efter vores smag, vi vil hellere have de dåseøl vi har haft med hjemmefra, men som vi snart har fået bugt med.

Det blæser fortsat meget fra Vest, så det bliver til en overliggerdag med vask og indkøb. Jeg cykler op til et cooperativ, og undrer mig over, hvordan engelske bilister skærer hjørner af, indtil en dame i bil ser underligt efter mig, så kommer jeg i tanker om, at det er mig, der kører i den forkerte retning. Nå, det går bedre, da jeg hele tiden tænker på det der med venstrekørsel, men jeg har godt nok højrekørsel i generne. Jeg får handlet ind. Mens jeg lufter dyner og lægger rent på, cykler Niels en tur. Om aftenen blæser det stadig, men i morgen skulle det stilne af, og vinden skulle vende lidt. Vi sms-ser igen med Sif fra Sønderborg, de forventer også at komme til Fallmouth i løbet af fredag.

Opringning fra Lars, vore lejere er nu sat ud med fogeden. Lise og Lars mødes der i eftermiddag, og får skiftet nøgle cylindere, og fjernet evt. affald. Det er desværre en større omgang end ventet, lejerne og en del af deres ejendele er i baghaven da Lise og Lars ankommer. Lars ringer efter politiet, de får indtil kl. 21, ellers tager politiet dem med. Kvikke børn vi har, der kan klare lidt af hvert mens vi er væk, men det her kunne vi nu godt have undværet.

Vi går ud og ligger for svaj. Det blæser fortsat, så det er en noget urolig nat. Næste morgen kommer vinden stadig fra det forkerte hjørne. Niels foreslår, at vi lægger planerne om, og går sydover. Vi går tilbage til havnen for at fylde tankene. Jeg havde godt nok regnet med, at skulle have provianteret endnu engang inden en længere tur, men kigger lidt på reserverne, og vi bliver enige om, at det går nok. Afventer evt telefonopkald fra Lars, han ringer ikke. Niels snakker med advokatkontoret, og så er vi klar til at tage af sted. Kl 10.00 engelsk tid, kl. 11 i DK sejler vi ud fra Portland, sætter storsejl i den store havn, og foggen sættes uden for havnen ca. en halv time efter afgang. Vi går sydover for sejl, vinden starter med at være 10-12 knob, men falder i løbet af eftermiddagen. Ved aftenstid startes motoren, sejlene bliver siddende, og hjælper måske indimellem. Vi sejler vest om Gearnsy, går lidt mere vestover. Det var vist England for denne gang. Jeg troede, at Sydengland var varme og palmer, men det viste sig fra det kolde og blæsende hjørne, dog med enkelte palmer og kaktus. Mails hjemmefra fortæller om en kold sommer der også.