Nu er vi af sted. Vi forsøger at sende besked til Sif, som
ligger i Fallmouth, og vil starte deres tur over i dag, det mislykkes vist at
få sendt beskeden.
Natten er gået fint, dog for motor. Vi har skiftevis haft 2
timers vagter, hvor den anden har sovet i cocpittet under en af vore ekstra
dyner. Det fungerer fint. Vi har været bedre til at sove i frivagten under
denne natsejlads end vi gjorde sidst. Vejret er også bedre. Det er varmere, og
mere roligt.
Niels havde vagten med solnedgang. Da jeg overtog vagten
klokken 23, var det meget mørkt. Sidst vi sejlede natsejlads, var det fuldmåne.
Der er dog stjerneklart, og endnu engang er jeg ked af, at jeg ikke er ret god
til stjernebillederne, til trods for, at jeg engang har fået en fin bog om
emnet af børnene, den er med, så det kan være, at jeg kan lære lidt flere end
Karlsvognen. Efter lidt tid ser jeg noget orange lyse op i horisonten agterude.
Det er månen, som lyser flot og klart, det er halvmåne. Klokken 04.15 begynder
det at lysne lidt i Øst, Niels får dog selve solopgangen i hans vagt, der
starter klokken 05.00.
Da jeg vågner klokken 7, er der kommet vind, storsejl og
Code Zero sættes, motor slukkes, det er skønt.
Morgenmad, rolig sejlads.
1. Mange har spurgt, om jeg ikke var bange for turen, ingen
har spurgt Niels om det samme!!
Jeg har haft mange tanker om, om det er det rigtige vi gør,
og spekuleret meget inden vi skulle ud på større afstande, mens vi endnu var i
havn. Når først vi er ude er jeg tryg. Jeg ved, at Niels tjekker motorer og
andet grej, samt vejrmeldinger osv. Vi har også sejlet sammen i så mange år, så
vi ved, hvordan hinanden reagerer, så nej, bange er jeg ikke.
” at turde er at miste fodfæstet for en stund, ikke at turde
er at miste sig selv”
(citat Søren Kirkegaard)
2. Et andet spørgsmål er: Hvad får man tiden til at gå med?
Foreløbig er vi kun 2 mand ombord, så meget af tiden går med
at have vagt og sove. Når man har vagt, sidder man ”på broen” og holder udkik.
Med andre skibe, evt. fiskergarn, vejret og sejlene. Jeg har set fiskegarn stå
langt fra kysten på 90
meter dybt vand. Det er svært at se om natten, og hvis
man sejler over et garn for motor, kan det gå i skruen, og det er ikke godt.
Derudover sidder jeg stille og ser ud over vandet, og tænker
på alt muligt, men selvfølgelig mest på børnene og børnebørnene derhjemme.
Madlavning, måltider, almindelig oprydning, logbog, blog og
så læses der bøger.
De fleste klarer Biscayen på ca. 3 døgn. Vi startede helt
inde ved Portland, så det bliver spændende, hvor lang tid vi er om strækket. Lige
nu er vinden løjet, så det går kun langsomt fremad.
Vi fører log over tidevandet, det er stadig kraftigt, og
selvfølgelig betydeligt sjovere, når der er medstrøm.
Vi nærmer os den franske kyst, og der er telefonsignal. Jeg
smsser hjem, og Niels snakker med Lars, Lejerne er nu ude, og Lise og Lars
mødes en dag for at fjerne affald så der ikke står noget og rådner, og
hidkalder mus og rotter. Slukker for varme og strøm osv. Så skal der bare tændes
for lidt varme til vinter i begge husene, det er Lars instrueret i.
Til aften tages Code Zeroen ind. Der er modstrøm, og ingen
vind. Vi bliver enige om at gå ind og ankre et par timer, til strømmen vender.
Niels finder en lille bugt i Nordfrankrig. Vi sejler ind imellem klipper, godt
at vi har navigationsgrejet i orden, så vi kan se, hvor vi er, og ikke mindst
havdybden.
Klokken 21.30 kastes anker. Vi får en ”ankerøl”, og går til
køjs kl. 22. Vækkeuret sættes til om 4 timer. Der bliver sovet. Da vækkeuret
lyder, står vi op, hiver ankeret op og følger ”tracksporet” sikkert ud imellem
klipperne. Det er sort nat, så vi holder begge udkik, indtil vi er ude.
Der bliver lavet kaffe. Og vi går op imod Ille Deussant.
Strømmen er med os, og navigationslysene fører os sikkert igennem passagen
imellem øen og fastlandet. I passagen er strømmen + 4.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar