mandag den 7. december 2015

Gran Canaria - Cap Verde 8.11. - 15.11.2015

 Så er vi klar til første ben i turen over Atlanten:
Vi får morgenmad, gør de sidste ting klar, og tager ud i god tid.
Den sidste del af sikkerhedstjekket er "Mand over bord" øvelse. Niels og jeg havde regnet med, at manden skulle være en bøje, men Peter vil gerne i vandet, så han springer i, og Henning klarer at redde ham op, i fin stil.
Det er høj, klar solskin da starten går klokken 13.00.



Vi får en OK start, ligger nogenlunde midt i feltet. Starter ud med storsejl og fog. God vind, de har forudsagt stigende vind omkring lufthavnen. Efter at have passeret øen, sættes Code Zeroen, og det hele kører fint, med god vind. Niels vil gerne sidde ved roret indtil der kommer lidt ro over det hele. Vi har fyldt båden med madvarer. Det meste kød er frosset, men der er fersk kød til de første par dage i køleskabet. Jeg står for maden i starten, men alle giver en hånd med både ved sejlads, og madlavning.
De første par dage tager vi 4 timers dobbeltvagter, dvs at Niels og jeg er på vagt med hver sin gast. Jeg er på vagt sammen sammen med Peter. Han vil gerne sidde og styre og holde udkik, mens jeg småblunder i cocpittet, så han kan spørge hvis han er i tvivl om noget. Næste nattevagt deles vi mere jævnbyrdigt om, og blunder på skift. 2. dag og nat er der kun lidt vind, og vi går for storsejl og fog. Alle er klar til at tage sin tørn, og der bliver lavet en vagtplan, så vi har 2×3 timers vagter. Det er behageligt, og giver 2×9 timer fri, hvor man kan fiske, læse, hvile og selvfølgelig lave mad og rydde op. Niels og jeg klarer foreløbig sejlsætning, men både Peter og Henning er ivrige efter også at deltage i dette. Madlavningen deles vi om! Snakker om, hvilke råvarer vi har, hvem der vil stå for måltidet, og vedkommende uddelegerer så opgaver. Det er hyggeligt også at deles om det. På Hennings første alene vagt, kommer en ARC båd, franske Lerina, lidt tæt på. Henning vækker mig, og det ender med, at vi viger for dem, selvom de kommer på skærende kurs, og havde os på deres sb side. Vi havde begge vinden i læ. Det var helt rigtigt af Henning at vække os, og gør, at vi trygt kan lægge os til at sove, når vi ved, at vore gaster vækker os når der er den mindste usikkerhed. Jeg valgte at vige, “better safe than sorry”.

                        Peter er meget interesseret i at fiske, og sidder meget med fiskestangen.

Niels har også købt fiskeudstyr, og taget vores stænger med hjemmefra, nu er det bare spændende at se, om og hvornår vi fanger noget. Foreløbig er det blevet til en enkelt flyvefisk på dækket.
Tirsdag den 10.11. er det Mortensaften. Vi får helstegt kylling med råstegte kartofler og rødkålsalat, det er jo vigtigt at fejre det der kan fejres.
Da vi er halvejs på Cap Verde, bliver det fejret med chokolade og en drink.
Vi har haft både blæst og dønninger, stille vejr, solskin og dis. Heldigvis har alle det fint, og vi håber, at det betyder, at vi undgår søsyge om bord.
Delfinerne kommer indimellem, det er facinerende at se deres leg rundt om båden. Der er masser af flyvefisk. Jeg ved ikke, om det er delfinerne eller morilden der er mest facinerende. Det er også specielt blot at sidde alene under stjernerne på sin nattevagt. Når vi er 4, er det ingen sag at have 3 timers vagt om natten, vi finder en god rytme, der inkluderer en middagssøvn.

En morgen står vi op til et rødbrunt dæk og trampoliner. Det er sand fra Sahara, der er landet på vores båd, det er lidt træls, sviner en del, men kan heldigvis vaskes af. Vi sejler jo ned langs Afrikas kyst, og kan mærke at det bliver mere og mere varmt, også om natten. Jeg havde forberedt Henning og Peter på, at der godt kune være køligt på nattevagterne, det trækker jeg i mig nu.
ARC sender daglige vejrmeldinger, og vi lægger kursen lidt efter dette. De sender også daglige positioner, og vi ligger bestemt ikke forrest, men er da heller ikke helt nummer sjok. Niels og jeg har aldrig været kapsejlere, men synes alligevel ikke om at komme sidst.Det meste af tiden har vi Code Zeroen oppe, godt den blev repareret på Gran Canaria.
Vinden kommer fra Nord eller Nord Øst, og den ligger som regel under 10 ms. Vi skifter lidt med sejlføringen, og aftaler især hvordan den skal være om natten, ud fra vejrmeldingerne. Vi kan se, at Havhunden er langt foran os, de er jo kapsejlere. Vores handicap er lavere end deres, men der har vi vist ingen chance
Vi har fået kloret vand i vandtankene. Det smager ikke godt til kaffebrygning, så det er godt, at Niels har lavet watermakeren, ellers kunne det være svært at have vand nok til drikkevand og kaffebrygning. Der skal en del vand til her i varmen. Der bliver hygget, vasket tøj, snakket og læst undervejs.



Den 13.11. Klokken 15.50 fanger Peter den første fisk. Det er en tunning på ca. 30 cm. Den er fanget med blink, se billede ved 5 knob. Det bliver fejret i en linieakvavit. Den bliver stegt, og spist sammen med tuc kiks, er det en   lækker forret.


Den næste dag fanger han en slags makrel, den smager også godt, og sammen med kartoffelmos med revne gulerødder, udgør den aftensmaden. Det kød, der skulle have været brugt, bliver til sandwich til vores frokost den næste dag.
Timerne og dagene glider stille af sted, vi hygger os, og pludselig er der nedtælling til slut linien på første ben af sejladsen. Da Niels og jeg går til køjs, har Henning vagten. Han får besked på at vække os når vi nærmer os land, både fordi vi gerne vil opleve det, og fordi vindene godt kan springe en del ved bjerskråningerne og imellem øerne. Det bliver ikke nødvendigt for ham at vække os, for kl. 2.30 vågner vi ved at vores telefoner får “velkommen til Cap Verdes...”. Vi står op, min vagt starter klokken 03.00, men lige nu drejer det sig ikke om vagter, nu skal vi sammen nyde de sidste timer af denne sejllads. Hening bliver oppe, Peter kommer og går. Vi ser lysene fra land, og kan skimte konturerne af bjergene. Vi har undervejs flere gange sejlet i nærheden af Lerina, en fransk båd, som deltager i ARC+, de går over målstregen kort tid før os. Det er dem, der gik lige ind foran os på Hennings første alenevagt, hvor jeg var oppe for at guide lidt. Nå pyt, vi vandt over dem, da vores handicap er lavere end deres. Man skriver op, hvor mange timer, og hvor mange sømil motoren har drevet os frem. Den tid målerne så finder, ganges med bådens handicap. Målstregen er imellem Ilheu de Passaros og Ponta Jao Ribeiro. Den passerer vi søndag den 15.11. klokken 05.57.59. efter 6 dage, 16 timer, 59 minutter.
2 sømil før mål kaldes ARC på VHF, og igen ved målet. Vi får besked på at kontakte dem igen når vi går ind i havnen. Vi bliver enige om at sejle lidt rundt, for at undgå at gå i fremmed havn i mørke. Vi fejrer at være nået i mål med en kold øl, derefter er der morgenmad. Vi bliver kaldt over VHF, de kan ikke forstå at vi ikke er kommet ind. Jeg forklarer, at vi lige ville vente på at det blev lyst, kalder dem da vi når havnen, og beder om at få lov til at gå til Diesel tanken inden vi går ind på vores plads. Der bliver tanket 15,6 l på sb og 32 l på bb. Vi sejlede for motor et par timer inden start. Derudover til at lave vand og strøm, og så for at komme ud af vindstille på et tidspunkt, så det er ikke så meget.
ARC folkene står parat og byder os velkomne, og det er lokale boat boys, der hjælper til med fortøjningerne. Her er 26 grader varmt ( kl.8), og fugtigt.

I havnen ser vi nogle fiskere;


De fanger forhåbentlig flere fisk end vi gjorde på vej hertil.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar