De Canariske Øer den 13.10. – 8.11.2015.

La Graciosa:

Da vi har sovet, tager vi jollen ind til land. Det er en fin havn, forholdsvis ny med flydebroer, strøm og vand. Vi går på havnekontoret og spørger, om vi skal indklarere her. Ham der sidder på kontoret ser helt træt ud ved tanken, men ånder lettet op, da vi fortæller, at vi ligger for anker, så slipper han for papirarbejdet. Vi spørger, om vi skal indklarere ved told eller politi, men det er ikke nødvendigt når vi ikke ligger i havn.

Når vi ligger for svaj, sætter Niels sin telefon på ankervagt, og den sender så en besked til min telefon, hvis båden driver, så vi er helt trygge ved at tage fra båden. Vi bliver der selvfølgelig en times tid efter at ankeret er smidt, for at sikre os, at alt er OK inden vi forlader den.

Byen Caleta de Sebo består af fine, hvide huse hvor gaderne er belagt med sand. Alle gaderne har navn. Der er 650 indbyggere på øen, som er på størrelse med Anholt. Vi kan se, at der kommer en del turistfærger fra Lanzarote, som ligger meget tæt på.

 Der er både Farmacia, politistation og 2 supermarkeder i øens eneste by. Der findes godt nok en by mere, hvor der bor nogle lokale, men her er til gengæld ingen indkøbsmuligheder. Øens restauranter ligger alle ved havnefronten, hvor de tiltrækker turisterne. Øen har verdens mindste museum, det skriver de i hvert fald. Her er en del om deres Aloe Vera produktion. Aloe Veras helbredende virkninger har været kendt langt tilbage, og skulle være beskrevet i gamle Egyptiske papyrus 1500 år før Kr. Der er også beskrevet en del om saltproduktionen, som dog findes på Lanzarote. Der står, at romanske soldater fik en del af deres løn udbetalt i salt, herfra stammer det spanske ord ”salario”, hvilket oversat til engelsk er: ”salary”.

Efter museumsbesøget, hvor vi køber salt og aloe Vera lotion, får vi lidt at spise, og forsøger forgæves at finde internet. Vi skal selvfølgelig også lige se ”supermercadoet” inden vi sejler tilbage til båden. Vi mener, at vi har set nok til øen, og vil videre til Lanzarote i morgen, dens største by Arrecife, ligger 24 sømil herfra.

Tilbage på båden tager jeg mig en lille svømmetur i det godt 26 grader varme vand, mens Niels efterser jollens motor. Jeg ligger i solen i trambolinen og tørrer, Niels serverer lidt at drikke. Det her er lige til at holde ud.

Har fået en sms fra Lars om, at de ikke fik billetter til Gran Canaria, så dem får vi desværre ikke besøg af, det var vi ellers begyndt at glæde os.

Lanzarote:
Efter en god lang nats søvn, står vi tidligt op, og nyder solopgangen over Lanzarote, som ligger lige over for. Vi sejler nordøst om Lanzarote. Der er stejle klipper på vest og nordsiden af øen, og nordspidsen ligner en kæmpe silo, så vi sender en venlig tanke hjem til Niels´ fætter, der er landmand. Fra søen kan vi se, at Lanzarote består af utallige vulkaner.

Vejret er fint da vi ved middagstid lægger til i Marina Lanzarote, en stor ny marina i Arrecife, En tur på 24 sømil.. Arrecife er Lanzarotes største by. Marinaen er lidt for ”kommerciel” efter vores smag. 31,54 euro pr. nat, og så var der fratrukket rabat for deltagelse i ARC. Det bliver kun til 1 nat. Vi går ind til den gamle bydel, og får lidt af den lokale mad, som er noget mere velkrydret end det var i Portugal. Vi kan godt mærke, at vi nu er kommet til syden, her er varmt og dejligt.

Næste dag sejler vi videre sydpå, forsøger at sejle ind i Puerto Del Carmen, men får at vide, at det er en privat havn, hvor vi ikke kan få lov til at være. Vi sejler få sømil længere mod syd, og går ind i Puerto Calerio. Vi får en god plads, havnepromenaden her er lidt mere efter vores smag. Vi lejer en bil til dagen efter, så vi kan se Lanzarote. Øen er på 800 kvadratkilometer, og har ca. 142000 indbyggere. 80% lever af turismen. Der er lidt landbrug, vinmarker og aloa-vera cactus.

Vi kører rundt og ser en del, saltproduktionen:

Der var en fin udstilling om aloa-vera og saltpoduktionen i det lille museum på Graciosa.

Det mest spændende var dog turen i Parque National de Timanfaya. Her betaler man 9 euro pr person for at få lov til at køre ind i parken. Man bliver ledt op til et P-område, hvor bilen stilles. Derfra må kun deres egne busser køre rundt, for ikke at ødelægge området. Vi kører i ca. 3 kvarter, hvor der bliver fortalt om området på spansk, engelsk og tysk. Det er så flot, så det ikke kan beskrives.

                                Der er meget lidt vegetation, men flotte kratere efter vulkanudbrud.

Efter rundturen går vi ind i restauranten, hvor maden bliver til beredt på en rist over et hul, fra varmen fra jordens indre.:

Vi bliver selvfølgelig nødt til at smage sådan en kylling, og den smager helt fantastisk. Gulvet i restauranten er lige så varmt som gulvvarmen derhjemme på badeværelset om vinteren, også det bliver opvarmet direkte fra jordens indre.

Udenfor er der også huller i jorden, hvori de smider nogle tørre kviste, som der hurtigt går ild i.

Herfra fortsætter vi vores rundtur på øen, og fra nordvestsiden kan vi se Graciosa, og den lille vig, hvor vi lå for anker. Der er ingen ankerliggere i dag, men det har også været ret blæsende.

På hjemvejen finder vi et Superspar, hvor vi handler, og så er vi klar til at sejle videre dagen efter, hvis vejret tillader det. Om natten blæser det op, og Niels er oppe for at se til fendere og fortøjninger, mens jeg sover min tornerosesøvn.

Havnepenge: 2 nætter i alt 76,76 euro, og så er der endda trukket 10% fra for deltagelse i ARC.

Efter nogle dage på Lanzarote, går vi videre til Fuerteventura, som ligger syd for Lanzarote.

Fuerteventura:

Vi går for halvvind, og lidt foran for tværs, som går over i syd, dvs. at den kommer efterhånden lige imod. Vi sejler ned til El Castillo, hvor vi ikke kan ligge, da vinden kommer fra syd, og det bliver for uroligt i havnen. Da vi lægger til, står der en ”Boat boy” og tager imod fortøjningen, men han gør den ikke fast, og kan selvfølgelig ikke holde båden. Niels klarer situationen, men vi er noget trætte af at give fortøjningen til en, der faktisk er mere i vejen end til hjælp. Nå, den slags har vi heldigvis ikke mødt ret meget af på turen. Vi går ud og sejler en halv times tid nordpå igen, på en lænser. I Arrecife, smider anker og undrer os over de utroligt mange feriefly der uafbrudt kommer til øen.
Dagen efter tager vi jollen ind, har svært ved at finde et sted at lægge til, lægger til i industrihavnen og går en tur op i byen. Det er søndag, og alt er lukket. Vi får frokost og netadgang på en cafe og går tilbage til jollen. Her venter en politibil på os. Betjenten, en flink ung mand, spørger, om vi har indklareret. Vi fortæller, at vi sidst har været på Lanzarote, og at vi endnu ikke har nået at indklarere her. Da vi sejler igen om lidt, er det ikke nødvendigt at indklarere, og han ønsker os god tur.

Vinden kommer fortsat fra syd, så vi går nordpå til Corraljo. En tur på 3 timer på en lænser, i fin solskin. Vi smider Anker i Corraljo, der er ikke plads i havnen. Corraljo er en fin ferieby, hvor øllene er dyre i vandkanten, men lige bag ved, er der gode restauranter med internet og rimelige priser. Vi køber et Spansk simkort, så vi kan være i kontakt med omverdenen. Her har vi faktisk lyst til at blive nogle dage, men da der lige er et vejrvindue, og der bagefter vil blive meget bæst, tager vi en hurtig beslutning, hiver ankeret op efter 1 overnatning, og går til Gran Canaria. Vi går for rebet storsejl og fog. Der står nogle gode dønninger derude, men det har også blæst kraftigt de seneste dage. Vi går for sejl det meste af natten, men indimellem skifter vinden, og så må vi have hjælp fra jerngenuaen. Der er flot, stjerneklart, og endelig ser vi månen igen, den så vi slet ikke på vej fra Madeira til De Canariske Øer. Efter ca. 20 timers sejlads, er vi ved at nærme os Las Palmas. Vi tager et bad på agterdækket, og går ind i havnen. Da vi sejler ind, står Lise og Lars på Havhunden og vinker, de har fulgt os på Marine Traffic. Efter den sædvanlige indtjekning, får vi anvist en plads i nabohavnen, det er vi meget trætte af, men det viser sig, at det bare er en nat, indtil de får en plads til os i selve marinaen. Jeg forstår det ikke rigtigt, da vi flere gange har givet dem ETA, og det seneste døgn har vi mailet for at give besked om vores endelige ankomst! Nå, vi ender med at få en god plads. Her fortøjer man (med hækken) til en flydebro, og med ankertov (foran). Tovet er ulækkert, og fyldt med vanddyr, så det bliver til en ekstra vask, inklusiv tøjvask.

Gran Canaria:

Vi har god til her på Gran Canaria, vi ankommer den 20.10., og starten på ARC går den 8.11.

Det er rart, vi får tid til at gennemgå og rydde op i båden. Sikkerhedsudstyret bliver gennemgået, og der bliver lavet lister mht hvad vi skal have købt ind inden turen. Vi finder indkøbsmuligheder og restauranter. Restauranterne på havnen har priser, der bærer præg af turismen og ARC, og kvaliteten er så som så. Vi går lidt op i byen, og møder de lokale, og spiser på de lokale restauranter, det er mere os. Det er varmt, men det regner en del, og vi får at vide, at det er helt usædvanligt at det regner så meget. Vinden kommer fra syd, hvilket også er usædvanligt, men den vender forhåbentligt snart, da vi helst vil gå videre til Cap Verde på en ”lænser”.
Vi handler de ting der kan holde, og venter med kød, grøntsager og frugt til de sidste dage.
Vi tager en dag, hvor vi udelukkende leger turister, og er rundt og ser Las Palmas. Byen ligger imellem 2 strande. På østsiden er vandet roligt, det er her havnen er. På vestsiden er der store dønninger, men en fin badestrand, og en del restauranter.
ARC kontoret åbner den 30.10., det er rart, så kan vi få tidspunkter på de forskellige arrangementer. Der er 2 dage, der er fuldt besat med undervisning. Vores gaster, Peter og Henning ankommer den 4.11, og får den sidste undervisning med. De bliver indlogeret på båden, og vi gennemgår de forskellige sikkerheds procedurer med dem. Vi har lavet en skriftlig manual til dem begge. Vi hygger os med at være flere om bord, og spiser lidt ude. Nogle aftner har ARC arrangementer, det er meget hyggeligt, så vi får snakket med andre ARC deltagere. Lise og Lars er her jo også i Havhunden.
Der er en rednings event, hvor en helikopter demonstrerer en rednings situation, og bagefter udløses en redningsflåde i en swimmingpool. Her kan man deltage som tilskuer, eller ved at have badetøj på og være i vandet og en tur i redningsflåden. Jeg deltager som aktiv, det er meget rart at prøve, men det er forhåbentligt både første og sidste gang det bliver nødvendigt.
Vi havde overvejet at leje en bil for at se mere af øen, men da IT-systemet driller, når vi det ikke. Til gengæld får vi styr på en del ombord, og en dykker renser bunden for den begyndende begroning. 1 time af 70 Euro, det er trods alt billigere end det ville have været, hvis den skulle have været op for at blive rengjort.
De sidste indkøb, Niels er i masten et par gange, og alt bliver tjekket en ekstra gang.
Jeg regner ikke med, at jeg får skrevet mere på blokken nu, før vi kommer til Cap Verde. Vi sejler herfra den 8.11. kl 13. Turen til Cap Verde forventes at tage ca. 1 uge, og den 18.11. sejler vi videre derfra til Sct. Lucia.
Man kan ikke følge os på Marine Traffic, når vi forlader kysten, men vi har fået installeret en tracker" som er om bord så længe vi sejler med ARC. Hvis man går ind på www.worldcruising.com og søger på: ARC where are the boats. Derfra: ARC+ 2015. Her kan man så søge direkte på Mevoy, så kan man se, hvor i Atlanterhavet vi befinder os.