Beslutning og forberedelse af Den Store Tur. Vinteren 2014-2015

Vi besluttede os for, at hvis vi ville prøve at sejle på langfart, skulle beslutningen træffes nu. Vi er sunde og raske, men når man har nået pensionsalderen, skal man ikke udsætte de ting man gerne vil. Vores børn er voksne, og kan sagtens klare sig et år uden os, det er mere betænkeligt, om vi kan klare os uden dem og vore børnebørn. Men, som Alfred har sagt: Vi kan jo bare skype"

Vi besluttede os for, at vi vil sejle over Atlanten, til Caribien. Og som Niels altid har sagt: "Man sejler sydpå indtil smørret smelter, og så går man til styrbord".
Vi fortalte det selvfølgelig først til vore børn og svigerbørn. alle syntes, at det var en god ide, og bakkede os op i det. Christine havde dog svært ved at forstå det, hun er ikke vokset op med at sejle, men vil heldigvis gerne med os ud på kortere ture. Alle ville gerne komme og holde jul sammen med os på Sct. Lucia, men Lars og Christine trak sig, da Marie stadig går til udredning.
I resten af familien, og vennekredsen kender de os godt nok til at vide, at vi kan finde på den slags, og vi mødte stor forståelse, nogle kommenterede dog: "bare det ikke er mig".

Efter at have snakket med Lise og Lars "Havhunden" om det, de sejler hele jorden rundt fra juni 2015, og forventer, at det tager ca. 3 år, beluttede vi os for at melde os til ACR. Atlantic Cruising Rally er en engelsk organisation, som arrangerer sejladser over hele jorden. Niels og jeg meldte os til Atlantic +, som sejler fra Gran Canaria den 8.11.2015 til Cap Verde, og derfra videre til Sct. Lucia.

Så begyndte planlægningen for alvor. Vi deltog i flere af Ftlf´s arrangementer, weekend kursus  Silkeborg, som gav et fantastisk godt indblik i, hvad det er der venter os. Vi var også til flere foredrag, som bliver holdt i Ftlf regi, omhandlende diverse former for langturs sejlads. Vi tog yachtskipper 3, og Niels tog det nye vhf kursus.
Båden blev endevendt. Vi båede jo på den i ½ år i 2014, og fandt en del, som vi gerne ville ændre. Niels har det bedst med at kende sin båd, så han gik i gang, og der er ikke det panel eller den skrue, der ikke er blevet set efter, og mange ting er forbedret.
Han har også været i masten et par gange.

Vi har været så heldige, at der er 2, som har givet udtryk for, at det kunne være spændende at være gast om bord når vi skal over Atlanten.
Den ene er Niels´ kusines mand Henning, som vi kender vældig godt, og som vi gerne vil have med.
Den anden er min søster Ingers svoger. Han har ingen sejlerfaring, men vil gerne, og er meget begejstret da vi tilbyder ham tjansen. Desuden er han en meget behagelig mand, som jeg er helt sikker på, at vi alle kan trives godt med at have ombord. Og så er han læge. Selv om jeg er sygeplejerske, er det nu betryggende at have en læge ombord til at dele sundheds ansvaret med.
Vi holder et møde, så alle kan lære hinanden at kende, det er hyggeligt. Vi udveksler mailadresser og telefonnumre.

Der skulle henkoges mad, det lærte vi på ftlf´s vintertræf, at det ville være en god ide.
Og så skulle Mevoy op og klargøres med budmaling, og polering af fribordet. Vi forhørte os flere steder. I Fredericia kan de ikke tage over 10 ton over kajen, så det blev i Horsens. Nokken, dvs. i industrihavnen på sydkajen. Her havde de havnekranen, og den løftede fint båden helt over masten.

Her kom Henning og hjalp til. Vi boede i båden de dage. Den hældte lidt til styrbord, men det kan man vænne sig til. Det foregik i Kr. Himmelfartsferien. Lise og hendes familie bor i Horsens, så Kenneth og jeg bundmalede mens Henning og Niels polerede. Lise og børnene kom på besøg en gang imellem, og havde boller, eller kage med til kaffen til nogle tiltrængte pauser.

Henning og Niels fik monteret solceller, og så kørte de nærmest i pendulfart til deres yndlingsbutik: Biltema.
 I det hele taget blev båden gennemgået, og til vores skræk opdagede vi, at der er en del tæring i styrbords skrue, samme skrue som blev udskiftet da den første forsvandt i dybet i Hov sidste sommer.

Niels har kontaktet forhandleren Bjarne, som kontakter Lagoon for at se, hvad de kan gøre ved det.
Niels har været klar over, at der var noget galt når vi lader fra land, og har installeret en skilletransformer, men det er tilsyneladende ikke nok.
Henning har forberedt og installeret iridium satelit telefon og printer, så nu har vi et helt lille kontor ombord.
Peter sørger for, at skibskisten indeholder de medikamenter og øvrige remedier, der er nødvendige.
Vi havde lovet Margit og Peter en sejltur i løbet af foråret, men da det har været et kedeligt, blæsende, regnfuldt forår, er det blevet udsat til en tur i Flensborg fjord efter at vi er sejlet hjemmefra. Som sagt er afrejsetidspunktet fastsat, og skal overholdes, alt andet må ordnes undervejs