Azorerne – Det Europæiske Kontinent den 1.6. – 9.6.2016.

Vi sejler ud i solskinsvejr, fin halvvind, og er nu opsatte på at komme til Frankrig.

Efter at vi er kommet af sted, men mens vi stadig er så nær land, så internettet fungerer, får Niels en mail fra forhandleren, hvoraf det fremgår, at vi først skal på værft med båden den 27., altså en uge senere end vi har forventet. Det er meget ærgerligt, vi ville gerne have oplevet noget mere på Azorerne, men nu er alt klart, og vi er mentalt indstillet på at skulle til fastlandet.Det er  ikke nemt at ændre det, det forstår folk sikkert ikke, når de ikke har prøvet at krydse et ocean, men der er altså meget også mentalt forberedelse i det.

Samtidig har vi lavet aftaler i Europa, hvor ikke alt kan overholdes. Det undrer os, at vi ikke har fået besked på denne ændring før nu, og vi ved ikke, hvad ændringen skyldes.

Jeg bliver nødt til at sende besked til vores søn og hans familie om, at vi er på værft i den uge af deres ferie, hvor de ville have sejlet sammen os. Jeg er meget ked af dette, da vi savner dem, vi har ikke set dem siden vi var i Holland sidste sommer.

Vi overvejer at sejle til en af de øer vi gerne ville have set, men det er ingen af os indstillet på, og nu er vejrvinduet her til fastlandet, så det vil vi benytte os af.

Vi ændrer i stedet kursen lidt, og går mere sydpå, så vi rammer Nordspanien.

Vi sejler forbi nogle af de øer, som vi ikke nåede at opleve, og har internetkontakt når vi er i nærheden af dem.

Vi kommer hurtigt ind i rytmen, som vi efterhånden kender fra de lange træk hjem over Atlanten. Denne tur er på godt 950 sømil, nu hvor den er ændret til Nordspanien.

Vi har 3-timers vagter fra vi har spist aftensmad, indtil solen er stået op. Om dagen er vagterne ikke skemalagt på samme måde. Helt fast er det dog, at jeg får min formiddagssøvn, og Niels får sin middagslur.

Niels arbejder på fordækket.

Den var knækket, godt at have en handymand om bord

Vinden skifter en del, så meget tid går med at tilpasse sejlføringen. Vinden kommer mest fra vest og går indimellem om i sydvest. En aften og først på natten, kommer der en del byger, som bringer meget vind med sig, dog ikke noget i sammenligning med, hvad vi var ude for de sidste 2 døgn før Azorerne. De sidste 2 døgn før Spanien ændrer vinden sig, den kommer direkte imod os, og er næsten helt forsvundet. Vi prøver med forskellig sejlføring, men til sidst er der slet ingen vind, så vi opgiver, og starter jerngenuaen. Vi kunne også have valgt at vente på vind, men nu har vi lyst til at se land, så vi bruger noget af det dyre dieselolie fra Bermuda.

Vi møder ikke ret mange skibe herude, har indimellem et på AIS, men ser kun få. Det er mest fragtbåde og fiskerbåde. Knap halvvejs møder vi franske Sea Bemol, snakker lidt med dem på VHF, de er på vej til Coruna. Vi regner med at gå til Viveiro, som ligger på den Spanske nordkyst. Vi vil så følge kysten ind i Biscayen og se nogle af de Nordspanske byer, hvor vi endnu ikke har været.

Sea Bemol haler stille ind på os, og passerer os lige som mørket falder på. Vi bliver ved med at kunne følge dem på AIS, men kan ikke se deres navigationslys ret længe.

Søndag morgen den 5.6., klokken 07.15, er vi halvvejs, DTW: 477, det fejres med en Fernet Branca og lidt tørret frugt til morgenmaden. Den dag skinner solen, det har vi ikke været forvænt med på denne del af turen, det er faktisk ret køligt, omkring 25 grader midt på dagen, men uden sol, og med en del vind, virker det koldt, når man kommer fra Caribien.

Vi ser en del delfiner undervejs, og jeg bliver hver gang lige facineret af at se dem lege omkring båden i store flokke. En aften ved 18-tiden står jeg tilfældigvis på broen, da jeg hører en lyd jeg ikke kender. Det hvisler bag ved mig, jeg vender mig om, agterspejlet ser ud som det plejer, jeg ser mig omkring, og pludselig kommer en stor hval til syne lige ved siden af Mevoy. Jeg kalder på Niels, han når også at se den, og får endda taget lidt video af den. Vi studerer vores hvalbog, men kan ikke artsbestemme den. Det var et fantastisk syn at se dette kæmpestore dyr glide elegant op igennem havoverfladen, og tilbage igen. Den kommer op nogle gange, blåster, og er så pludselig væk.

Ca. 1 døgn tilbage, er det min brors fødselsdag. Vi sender en sms via satelit telefonen, jeg ville ellers gerne have overrasket ham ved at ringe, men vi er for langt fra land.

Vi har flere muligheder for at komme i havn, men holder fast ved at gå til Viveiro, da det ser ud til at kunne passe med at komme dertil tidligt om morgenen, hvor det begynder at lysne.

Da vi lige kort krydser trafikreguleringszonen, ud for Coruña, tæller Niels 28 fragtskibe på navigatoren med AIS. Vi snitter kun hjørnet af trafikreguleringszonen, men der er lige pludselig masser af trafik. Vi går nord for Spanien, vil til Nordkysten, og går igennem et militært område, hvor man gerne må sejle. Her er fortsat en del trafik, især fiskebåde. Lige pludselig slår noget imod skroget. Vi er sejlet i et garn, men heldigvis er det ikke gået i skruen, men imellem kølen og roret. Ved fælles hjælp, og en skarp dolk surret fast på enden af en bådshage, med gaffatape, kommer vi fri igen.
Nu er vi der, hvor der er masser af garn. Det er heldigvis stadig lyst. Da der overhovedet ikke er noget vind, er vi nødt til at forsætte for motor, har dog for en sikkerheds skyld kun en motor i gang ad gangen. Da det bliver mørkt, bliver det umuligt at se garnene, så vi kan kun håbe, og vi klarer den uden at sejle ind i flere. Om natten fortsætter den livlige trafik, især af fiskerbåde. Indimellem kan vi skimte lys fra land, og vi kan også dufte land. Niels får ikke sovet ret meget den sidste nat på Atlanten, eller vi er efterhånden kommet i Biscayen.

Da det ved 04.00 tiden begynder at lysne, ser vi det bjergrige kystlandskab. Der er ret diset, men dejligt at se land igen.

Klokken 08.00 Vi kører stadig med Azor tid, har vi lagt til i marinaen i Viveiro. Uret stilles 2 timer frem, så klokken er 10.00. Nu har vi samme tid som derhjemme.

Det sidste stræk over Atlanten tog 7 dage og 22 ½ time.

Vi går til havnemesterkontoret, han er en meget behagelig mand.

For første gang på hele turen gynger kontorgulvet for mig.

Derefter går vi en tur op i byen, dejligt at have fast grund under fødderne igen. Får en sandwich, og er klar til en velfortjent middagslur.