fredag den 26. maj 2017

Forberedelse til Flotille tur til Lofoten april maj 2016


Vi har meldt os til en ”Flotille tur til Lofoten” via Ftlf, med første møde i Hals den 13.5. Vi har derfor nok at se til, med de sidste forberedelser inden turen.

Jeg henkoger kød og leverpostej til turen. Vi køber rugbrødsblandinger og diverse andet, så vi kan klare en mindre hungersnød om bord.

Henkogt mad

Vi skal også lige nå et par familiefester o.lign., men vi når det hele. Børn, svigerbørn og børnebørn kommer og siger farvel om søndagen, og mandag den 8. maj kører vore naboer os til Fredericia, så vi ikke skal have en bil stående dernede.

Den 9.5. står vi tidligt op, sejler over og fylder dieseltankene, og kl. 07.30 står vi ud af Fredericia havn. Det meste af vejen er det motorsejlads, en overgang dog afløst af foggen. Vi går ca. 30 sømil til Samsø, hvor vi smider anker ud for Ballen havn. Ferien er nu startet, det kunne godt være varmere, 13 grader.

Næste dag går vi videre til Grenå, der er fortsat ikke ret meget vind, temperaturen er steget til 14,5 grader. I Grenå får vi besøg af noget af Niels´ familie, og af venner og gamle naboer fra vores tid i Trustrup. Vi har et par hyggelige dage her, inden vi skal videre nordpå.

Da vi sejler ud fra Grenå, har vi store dønninger imod i udsejlingen, men det meste af turen har vi god vind, og går for sejl.

Vi overnatter for anker i ankerbugten øst for Egense.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar