Vores gaster tog afsted den 13.12., og dagen efter kom Lise og hendes familie på juleferie. Der blev vasket, på de franske øer er der gode møntvaskerier, så jeg tog vasketøjet på sækkevognen, som har været til uvuderlig hjælp både når der skal vaskes og handles. Jeg startede på den indvendige rengøring af båden, men der skal også være tid til afslapning og at nyde tosomheden. Vi ligger stadig for anker i bugten midt i byen Porto France. Jeg troede, at jeg kunne nå at handle næste formiddag, men Niels havde fundet ud af, at der ligger en havn i gåafstand fra lufthavnen, så den 14. efter morgenmad, bliver ankeret hevet op, og sikken dag, pu ha.
Vi finder Marina de Cohe, og har læst, at man skal passe på, da der er mudderbund helt inde ved mangroven, og pludselig står vi der. Man kan altså godt grundstøde i en katamaran, men heldigvis er det bare på mudderbund. Vi prøver forgæves at komme fri med motoren. Niels tager ankeret med ud i jollen, så vi kan bruge ankerspillet til at trække os fri. Da han vil smide ankeret ud over kanten af jollen, rammer det jollen før det rammer vandet, og luften går straks ud af den ene ponton. Det er heldigvis en god jolle vi har, som har flere kamre, og derfor fortsat kan holde sig flydende, men den er svær at styre. Vi arbejder i flere timer med at komme fri. Efter noget tid, kommer en lokal mand svømmende fra sin båd, som er ankeret op lidt længere ude. Han fortæller, hvor der er lavest, og at vi går imod højvande. Endelig lykkes det os at komme fri. Niels har været inde i havnen i jollen, og kan fortælle, at det er helt umuligt at lægge til derinde, så vi sejler ud igen. Forsøger et andet sted, Cohe de Lamentin, men der kan vi kun ankre, det er umuligt at fragte hele familien og deres gods om bord via den ødelagte dinghy, så nu må vi se at finde en havn, hvor vi kan lægge til. Vi lægger til i Etan Z' Abricots, og minsanten om ikke Karma med besætning står klar til at tage imod. Det bliver til et hyggeligt gensyn og en lille snak, inden familien fra Horsens melder deres ankomst.
Selv om det har været en hård dag, med store udfordringer, ender den dejligt, da det er dejligt at se dem alle igen, ikke mindst børnebørnene, og Claudine på 18,5 måneder kan sagtens genkende os. Det har nok hjulpet på det, at vi af og til har Skypet, når der har været mulighed for det. De har gaver med, dansk remoulade til bedstefar og grødris til bedstemor. Der er også pakker med fra mine søskende, dejlige julehilsner, og julesange, juleslik og pynt til Mevoy, tak for det, nu kan julen bare komme an.
De første dage går med, at julegæsterne forsøger at aklimatisere sig, og Niels prøver at få dinghyen repareret. Da vi når til Marin, og vækstedet først har tid til at reparere den om 14 dage, opgiver Niels. Han får anvisninger om hvordan, og Kenneth og Niels får den repareret. Vi ser på AIS, at Sif ligger ved bro,og Havhunden ligger for anker, men vi når ikke at snakke med dem.
Vores gæster vil gerne se Sct. Lucia. Vi sejler til Rodney Bay, får plads, tjekker ind og ud, og går en aftentur op i byen. Snakker med vores veninde fra tidligere, hun inviterer os på aftensmad hjemme hos hende dagen efter, men vi må desværre takke nej, da vi skal videre. Familien fra Horsens tager til stranden næste formiddag, mens Niels og jeg handler. Ved midagstid er der afgang, vi vil gerne vise dem Anse la Ray, og denne gang går jeg med til sukkermøllen mens Niels passer på Mevoy. Vi ser bananpalmer, kokospalmer, chokoladetræer, alle med frugter på. Ved sukkermøllen er de flinke til at forklare og vise rundt, de plukker en cacaofrugt som børnene kan se og smage. Vi går forbi skole og præskole, Alfred og Theodor bliver fotografreret foran, så de kan vise det i skole og børnehave når de kommer hjem.
Det er fredag, så der er fishing market, det kigger vi lidt på, men beslutter os for aftensmad på samme restaurent som sidst, vi går igennem den lille by, med de små huse,der ligner havehuse. Ser flere stakkels mennesker der får sig en joint.
Aftensmaden er fin, og børnene hygger sig med at løbe rundt og undersøge tingene, især hanen der spankulerer igennem gårdhaven, bliver studeret. Lise er inde og handle i en lille butik, da hun ikke har småpenge nok, prøver hun at prutte om prisen på nogle bananer, det ender med, at en “Rastafari” betaler den kvarte ø-dollar de har tinget om, det er lidt flovt. På torvet ved havnen er der musik og leben. Børnene hygger sig med nogle lokale børn.
Vi er blevet enige om, at juleaften skal fejres på Dominica, så næste morgen hives ankeret op, og vi går nordpå. Desværre er Kenneth og Alred ikke så søstærke, så sejladsen er ikke den fornøjelsestur som den gerne skulle have været. Kenneth sidder i trambolinen, da han får øje på en pukkelhval. Vi når alle at se den, på nær Theodor og Claudine der sover, inden den dukker ned ved siden af båden, vi nåede at dreje af, inden vi ramte den. Endelig kommer hvalbogen i gang, det er den først hval vi har set på turen.
Vi ankrer ved Anse D' Arlet Martinique, hvor der bliver badet og snorklet. Der er et rev med mange flotte fisk, som vi kun kender i miniudgaver i akvarier hjemmefra. Niels og jeg “joller” over og hilser på Sif. Aftensmad i strandrestaurent, og masser af musik på torvet ved dinghybroen.
Næste dag tager vi et kort stykke langs øen, lægger til i St. Pierre. En by, der ligger ved foden af Mt. Pel’ee. St. Pierre var tidligere handels, kulturelt og socialt centrum for Martinique. I 1902 blev byen ødelagt af et vulkanudbrud. Vi ser ikke selve vulkanen, da der hænger store skyer rundt om bjerget.
Så går det nordpå igen, Kenneth får 1 marzine, og Alfred får en halv, det går så lidt bedre. Vi går til Dominica, hvor vi skal indklarere i hovedbyen Rosau, her kan man ind- og udklarere på en gang, hvis opholdet ikke varer mere end 14 dage, det gør jeg så. Vi går en tur i de overfyldte, støjende gader. Ser på julegaver til børnene, men de har kun småting, legetøjsforretninger findes ikke på disse breddegrader. Vi handler i supermarkedet, men også her er udvalget begrænset. Vi finder dog Tulip spegepølse og dåsemad, det er lidt skræmmende, at de importerer den slags i et land, der har svært ved at brødføde sig selv. Men med hjemmebagt rugbrød, franskbrød, henkogt leverpostej og tulips spegepølse, har vi da noget at spise, hvis alt andet skulle glippe.
Vi går nordpå, går ind i Laya, hvor der er en fin strand. Der bliver badet og spist frokost, inden vi sejler videre nordpå. Vi ankommer til Plymouth i regnvejr, inden det bliver mørkt, hvor ankeret bliver smidt.
Næste dag tager vores gæster på Indian River Tour. De bliver hentet ved Mevoy, bliver sejlet hen til floden, hvorfra det går videre med årer. Det er en stor oplevelse at blive roet ind i mangroven, og se både planter og dyr. Guiden er god til at fortælle, og laver palmedyr til børnene.
Imens tager Niels og jeg ind til byen Lagon, for at planlægge juleaften (det er den 23.12.).
Aftensmaden er selvfølgelig risengrød af de grødris de havde med til mig.
Juleaftensdag starter med en tur til supermarkedet, derefter julebad i den 28 grader varme bugt, med efterfølgende afferskning ved den udendørs bruser. Lise, Kenneth og børnene har kun brugt havet og den udendørs bruser til at bade i, mens de har været her.
Vi får bunkeret vand ved en vandhane fastgjort på en ponton midt i bugten. Der åbnes dog først for vandet efter at Alfred og Kenneth har taget dinghyen i land for at få betalt.
Eftermiddag: Vi danser om et hvidt porcelæns juletræ, der står på cocpitbordet, på en rød dug med julepynt og gaver. Vi løber rundt på bænken, mens der synges julesange af fuld hals.
Niels og jeg har kun købt småting, for det første fordi det er svært at købe noget her, for det andet, og mest derfor: Niels har længe drømt om, at børnene skal opleve en anderledes jul, som den bliver fejret her. Børnene får derfor, efter en lille gave, penge, så de selv kan købe, hvad de gerne vil have. Sådan oplevede vi også jul da vi boede i Mexico.
Efter eftrermiddagskaffe, med friskbagt kringle, tager vi dinghyen i land. Alle forretninger har åbent, og der er stillet boder op i gaderne. Uden for en forretning står et rigtigt steelband og spiller “We wish you a merry christmas”. Det lyder fantastisk, og nu er julestemningen for alvor kommet til Caribien. Drengene har i forvejen set et sted, hvor der sælges legetøj, og de styrer direkte derhen, og synes selv, at de får købt noget godt. Der bliver også nok til et lyssvær til dem begge. Claudine får en Fisherprice legepark og en negerdukke. Jeg får en kjole, som straks tages i brug.
Julemiddagen indtages på stranden, hvor nogle boatboys har arrangeret barbaque, rom og musik. Trætte, efter en anderledes jul, tager vi dinghyen tilbage til Mevoy, hvor børnene puttes. Når de kommer hjem, skal de til traditionel jul hos deres farmor og farfar.
Juledag tager vi det stille og roligt, hvor børnene har tid til at lege med deres nye legetøj. Lise ville gerne have været på “vandfaldstur”, men vi kunne ikke blive enige med chaufføren om prisen, men jeg synes nu også, at det er hyggeligt med en “slapperdag”.
2. Juledag bliver ankeret hevet op, i morgen skal vores gæster desværre afmønstre. De har valgt at tage hurtigfærgen fra Rossau til Martinique, for at prøve at undgå at Alfred og Kenneth bliver søsyge. I Rossau er næsten alt lukket, afskedsmiddagen blive kylling på Kentucky Fried. 3. Juledag står vi tidligt op, Kenneth har pakket, og efter morgenmaden tager vi dinghyen ind i 2 omgange. Det er lidt svært at sige farvel, nu går der lang tid inden vi ses igen. De har en lang tur foran sig med 3 børn, men alle klarer det fint.
Claudine, Lise, Alfred, Theodor. Farvel, kom godt hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar