søndag den 27. april 2014

Så er der pakket til Frankrig

Der kører Niels pallen til Fredericia
Efter at vi har købt vores Lagoon 39, har vi haft travlt med at forberede afhentning af vores drømmebåd.
Vi har fundet et navn til den. Da vores datter var lille, boede vi et par år i Mexico. Noget af det første hun sagde var: j' me voy, når hun gik ind til naboens børn for at lege. Det betyder: jeg går, jeg tager af sted, jeg rejser. Niels og jeg blev enige om, at vi nu skal ud på en lang rejse med vores nye båd, og valgte derfor navnet : MEVOY.
Vi har pakket en palle på ca. 2 meter med flyttekasser med diverse udstyr: bådudstyr, sengetøj, køkkengrej, tøj mm. Lise og Lars som skal være med til at sejle båden hjem, har været her med 4 flyttekasser med deres ting. Niels køret det hele til Fredericia i fredags, det bliver sendt med Shipping DK. Bliver afsendt på tirsdag, og skulle så være i Les Sable D' Olonne på torsdag. Bjarne, (den danske Lagoon forhandler) tager derned nogle dage før os for at gennemgå båden, og han tager samtidig imod vores palle dernede.
Vi skal så også lige nå at blive bedsteforældre til vores 4. barnebarn, og der kommer et 5. lige efter at vi er kommet hjem fra turen, så der sker meget for os i dette forår. :-)
Karen

1 kommentar:

  1. Rigtig god tur og alt mulig held og lykke på rejsen - vi er nogen der "slet ikke" er misundelige ;-(

    SvarSlet