Bermuda – Azorerne den 9.5-25.5.2016. 2. ben på turen hjem over Atlanten.

Klokken 17.30 lægger vi fra kaj ved Dieseltanken St. Georges, Bermuda. Foran os har vi ca. 1800 sømil til Azorerne. Vejrmeldingerne lover vind fra vest, gående til sydvest 6-9 m/s, dog faldende vind. 

Vi er ved godt mod, da vi sejler ud gennem løbet imellem øerne. Fri af koralrevene bliver storsejl og fog sat, vi har en fin vind agten for tværs til at starte med.

Efter aftensmaden går jeg til køjs, men da jeg kommer op til min vagt klokken 21, er vinden aftaget. Sejlene tages ned, og da vi har lang vej, kan vi ikke starte med at rutte med dieselolien, så vi lader båden drive. Jeg synes, at det er noget deprimerende, at vi langsomt driver nærmere på Bermuda igen.

Ved Vagtskifte klokken 03.00 er der lidt vind, så foggen sættes, og det går med 2,5 knob i den rigtige retning. De første 18 timer af sejladsen har vi nærmet os Azorerne med 38 sømil, med den fart skal der fanges fisk, for at vi har proviant nok. Næste dags aften bliver der fuldstændig havblik på Nordatlanten, så motoren må i gang igen. Den får lov til at arbejde de tre timer i min første vagt, hvorefter den stoppes, og vi driver baglæns igen, dog ikke mere end 2,75 sømil fra midnat til klokken 07.00.
Vi sejler jo mod øst, men om morgenen efter den 2. nat, havde jeg den flotteste solopgang, men desværre agter, det var en af de gange, hvor vi lod båden drive, for at vente på vind.

Niels starter motoren og går stik nord, for at se, om vi kan fange golfstrømmen og noget vind. Det lykkes at få ½ mils medstrøm, men vind er der ikke meget af. Vi prøver med Code Zeroen, men den står og slasker, så Niels ikke får lukket et øje i sin middagslur. Den kommer ned, og jerngenuaen må i gang igen.

Den 3. nat går det bedre, vi kommer langsomt fremad med foggen, vind ind agter, 2-3 knob, det er ikke meget, men det går da ikke baglæns som de første 2 nætter. Da solen står op kl. 6, kommer vinden, og da Niels kommer op, sættes Code Zeroen, endelig går det fremad med 5-6 knob. Man skal skynde sig, hvis man vil nå at se solopgangen, fra de første stråler skimtes i havoverfladen i horisonten, til solen giver slip på havet, går der mindre end 3 minutter. Vinden skifter en del, og det meste af tiden har vi ca. 1 knobs modstrøm. Vi tjekker strømatlas, og vindfiler, og mht. begge dele er det en god ide at komme endnu mere imod nord. Iflg. vejrfilerne kommer der endnu et vindstille i midten af et højtryk på den nuværende kurs. Da vi kommer over 35 grader N, har vi endelig 1 knobs medstrøm. I løbet af natten aftager både medstrøm og vind. Vi prøver med forskellig sejlføring, da vinden skifter en del. Hele formiddagen har vi 1 knobs modstrøm, ved middagstid går den i 0, så håber vi, at vi får glæde af strømmen senere på dagen.

På 8. sejldag, pinsesøndag kommer vinden over middag, og holder sig 1 døgn. Vi har stiv kuling (over 14ms) og hård kuling i stødene (op til 20ms). så meget vind behøvede der jo heller ikke at kommen. Vinden sætter store søer ind, som kommer agten fra. Om eftermiddagen kommer der regn, det har vi ellers været forskånet for på hjemturen, nu sætter vi endnu mere pris på vores dejlige cocpittelt, og sender en tanke til dem der sejler i kølbåde uden cocpittelt.

Vi reber sejlene, prøver både at køre med rebet storsejl, og rebet fog. På et tidspunkt spørger Niels, om jeg har lyst til at gå på dækket og pakke storsejlet sammen? Det har jeg ikke, jeg har mere lyst til et varmt bad. Jeg gør det selvfølgelig gerne, og mens jeg står på  dækket og arbejder, har jeg det fint. Mevoy klarer dønningerne flot, og jeg er ikke på noget tidspunkt utryg ved situationen. Bagefter får jeg mit dejligt varme bad og en kop kaffe med friskbagt romsandkage. Jeg har selvfølgelig bagt både brød og sandkage i stiv kuling.

                                                  Karen spiser romsandkage

Selvstyreren arbejder en del, især i den voldsomme vind, så vi får strømvarsel for første gang på hjemturen, men det klares hurtigt ved at starte motoren, så der kan lades strøm på. Vi har hidtil sagtens kunne holde strøm via solpanelerne, da de vender mod sydvest, det var pga overskyet vejr med regn, at der ikke blev ladet nok.

Der går herefter nogle dage med skiftende vind, både i styrke og retning, så der bliver arbejdet en del med sejlene. Det meste af tiden er der halvvind/agten for tværs/læns, en kort overgang går vi bidevind. På 9. dagen, klokken 20.30, 2. pinsedag, når vi halvvejs, det fejres med en øl og lidt godt til ganen. Vi har nu 895 sømil tilbage til Azorerne.

De sidste knap 2 døgn inden vi når Azorerne stiger vinden igen. Jeg bliver vækket da vinden er 16-18 ms, med stød på 20 ms. herefter er vi begge i tøjet, og sover på skift en times tid ad gangen i cocpittet. Sejlene er blevet rebet, og Mevoy klarer sig fint i de dønninger, der efterhånden bliver bygget op. På et tidspunkt surfer jeg med 22 knobs fart ned ad en bølge. Det varede kun et meget kort øjeblik, og Mevoy klarede sig flot igennem, og sejlede støt og roligt videre på kursen. Vi får senere at vide, at bølgerne var 22 fod høje. Da vi har sat os til morgenbordet, kommer der igen en dønning, som rydder al maden af bordet, og Niels og jeg bliver ryddet af bænken, heldigvis slår vi os ikke, men mit rosti krus, som har fulgt mig siden vi fik vores første båd i 1979 får en revne, og må kaseres. Det er også ved at tynde ud i ølkrusene, men vi har da heldigvis 2 tilbage, så vi fortsat kan dele en øl.

Hvordan går døgnet, hvad får man tiden til at gå med om bord?

Når vi er færdige med aftensmaden, går jeg til køjs. Niels vækker mig kl. 21.00, hvorefter jeg har vagt indtil midnat. Solen går ned ved 20-tiden, så Niels har fornøjelsen af solnedgangen, og en aften oplever han ”The Green Flash”. Til gengæld har jeg fornøjelsen af solopgangen ved 6 tiden, hvor min sidste vagt slutter. Når Niels vækker mig klokken 03.00 til min nattevagt har jeg meget svært ved at komme ud af fjerdene, men når først jeg er oppe og i tøjet, har jeg det fint. I vagterne holder vi udkik, regulerer på sejlene, det der kan reguleres fra cocpittet. Hvis der skal ske ændringer med sejlføringen prøver vi på at få det til at passe med vagtskifte, men ind imellem bliver vi nødt til at vække hinanden i utide. Jeg nyder at sidde på broen og se på havet, morilden og stjernerne. Indimellem ser jeg et stjerneskud, og ønsker for dem derhjemme, og for os selv. Når jeg sådan sidder og ser ud over det uendelige hav med stjernetæppet over, og lige nu en flot nymåne, kommer og går tankerne, det er virkelig afstressende, i hvert fald når vi ikke driver baglæns. Månen når fra nymåne til fuldmåne under sejladsen. Henning havde en del lydbøger med, dem lytter vi til, når lejlighed byder sig.

Niels´ strøtanker i nattevagt over Nordatlanten:

”Vindstille over flere dage.

Golfstrømmen som udeblev.

8000 meter til bunden, enormt meget vand.

10 dage uden skibe i sigte.

Frisk franskbrød med pålæg.

Ingen fisk på krogen.

Stjerneklart.

Klokken er 03

Karen sover sødt, og skal purres”

Om dagen får vi på skift en ekstra lur, jeg sover om formiddagen, og Niels får sin middagslur. Vi finder hurtigt en rytme, hvor dagene og nætterne glider af sted, og vi slapper af, og nyder det. Det eneste tidspunkt, hvor jeg synes det er svært, er når Niels vækker mig klokken 03.00.

Der skal laves mad, vi bager. Lige nu har jeg bagt en romsandkage, det bagte min mor altid, og vi har rigeligt med rom nu, hvor vi kommer fra ”romland”.

Der skal klatvaskes. Ryddes op. Gøres rent. Føres log. Skrives blog, og så skal der først og fremmest sejles. Vi spiser vores måltider sammen, men nogle gange lader jeg dog Niels sove lidt længere om morgenen. Jeg laver kaffe klokken 6, og hvis han ikke rører på sig, tager jeg min morgenmad alene. Det er ikke slemt at forlænge vagten her om morgenen, mens solen står op. Pinsemorgen er det ikke solen der danser, men Mevoy der djiver ned ad bølgerne, mens solen står op over hav i horisonten.

Vi har de første mange dage, hver eftermiddag en stor fugl, som kredser rundt om båden. På et tidspunkt får vi også besøg af en lille, træt fugl. Jeg vil ikke have den inde eller i cocpittet, men ellers er det OK at have en blind passager om bord. Niels bløder noget franskbrød op i ferskvand og lægger det til den, men den rører det ikke, og pludselig er den væk igen.

Efter nogle dage ser vi ingen fugle, før de dukker op igen ca. 2 døgn før vi når Azorerne.

På et tidspunkt ser jeg noget, der ligner plastik drive i vandet. Det bliver ved med at komme, og da jeg viser det til Niels, kan han straks se, at det er Portugisiske Orlogsmænd. Vi har læst og hørt om dem, det er gopler med flere meter lange fangarme. De har noget, der minder om et sejl på ryggen. Fangarmene kan klistre til huden, og kan give meget ubehagelige hudreaktioner.

                                              Billede af Portugisisk Orlogsmand:

En morgen ser jeg en flok delfiner, der leger rundt om båden, det er lang tid siden vi sidst har set delfiner, så jeg nyder synet. Indimellem delfinerne kommer der af og til en Portugisisk Orlogsmand sejlende forbi. Endnu et nyt naturfænomen.

Fiskesnøren er ude, og til trods for, at Niels har købt ekstra stærk fiskeline, er blæksprutte, krog og svirvel pludselig væk. Det var i min vagt, jeg hørte fiskehjulet slå mod båden, men fisken var pist væk med det hele. Nu bliver det spændende, om vi snart får halet noget om bord, så Niels finder grejet frem, og sætter linen ud igen. Da vi uden at fange noget, har mistet 4 blæksprutter med kroge, 2 fiskeliner, et hjul og en elastiksnor, opgives fiskeriet.

Vi kan godt mærke, at vi er kommet nordpå. Specielt nætterne er kølige, så skiundertøjet og cowboy bukserne findes frem, det er meget lang tid siden vi har haft lange bukser på. Om natten er temperaturen under 20 grader, og om dagen er den under 30. Vi er begyndt at tage nogle af måltiderne i salonen, det har vi overhovedet ikke gjort før på turen, det var jo ”næsten” sommer, da vi forlod Danmark.

Da vi nærmer os Horta på øen Faial, Azorerne, er det meget diset, og vi går lige imod solen, så den er svær at få øje på, endelig kan Niels dog skimte konturen af nogle bjerge. Jeg tager en lur, og da jeg vågner, siger Niels, at jeg skal se mig omkring, og der ligger øen i det dejligste solskin:

                                                               Billede af Faial.

Dønningerne er aftaget, og vi har en skøn sejlads de sidste timer. Vi går forbi et vulkankrater lige syd for Horta, det er et facinerende syn.

Klokken 12.30 lokal tid, lægger vi til ved Dieselbroen i Horta Marina, hvor vi tanker Diesel, 

Turen har taget 14 dage og 16 timer.