Bermuda består af flere øer, omgivet af koralrev. Den er ca.
53 kvadratkilometer i areal.
Bermuda er en af Englands kolonier, som har eget flag og
egen møntfod. En Bermuda dollar har
samme værdi som en Amerikansk dollar, dvs 1 dollar er 7 danske kroner værd.
Øen har godt 64 000 indbyggere, hvoraf ca. 60% er af
afrikansk oprindelse.
Øerne var ubeboede da Kaptajn Juan Bermuda i 1505 opdagede
øerne, og annekterede dem til det spanske imperium. Det Engelske skib Sea
Venture stødte i 1609 på koralrevene, sømændene overlevede, og bosatte sig på
øen. I 1707 blev øerne til en del af det Britiske imperium.
Da vi ser øen på afstand, undrer vi os over, at alle husene
har hvide tage, det får vi en forklaring på senere.
Vi lægger til ved molen lige i bymidten ved Sct, Georges.
Det er helt nyt at ligge i havn, hvor man kan gå op i byen uden at skulle en
tur i dinghyen først, og gå tilbage til båden uden besvær. Der er lovet højtryk
med storm fra vest, så vi ligger fint her, bortset fra, at fenderne jævnligt
skal tjekkes pga tidevandsforskellen. En aften, hvor det blæser særligt meget
ind mod kajen, spænder vi et tov tværs over havnen, så båden kan blive holdt
fri af kajen, det har vi set, at alle de andre både også gør.
Vi ligger tæt på torvet og turistinformationen, så vi kan
hurtigt orientere os. På havnekontoret for at tjekke ind og betale, det sidste
kan dog vente til vi sejler ud igen. Vi er på nettet, og sender hilsner til
børnene og til mine søskende om, at første ben på hjemturen er godt overstået,
og at det er fint blot at være os to om bord, det hygger vi os med.
Vi går lidt rundt og ser på byen, tjekker det lokale
supermarked, og Niels køber et franskbrød hos bageren til 10 dollars, sætter
stor pris på de brød jeg sædvanligvis bager om bord. Dieselolie koster 1,63
dollars pr. liter. Desværre er vi nødt til at tanke før vi fortsætter, da næste
ben er betydeligt længere end det første var. Græsk yoghurt i supermarkedet: 10
dollars for 1 liter. Priserne her er meget højere end i DK, jeg har i hvert fald aldrig
købt et franskbrød til 70 kroner hjemme. Vi køber noget suppe til aftensmad, og
går hjem til Mevoy, har ikke fået middagslur, så det bliver dejligt med en hel
nats søvn. Går tidligt til køjs, og sover længe.
Vi ser Town Hall:
Vi ser Town Hall:
Karen i dommerstolen.
På byens torv er der opstillet gabestokke, og noget der
ligner en gynge på hjul, som rulles hen til kajen, og en mand kunne dømmes til
at sidde i en stol på gyngen, og blive vippet ned i vandet.
St. Georges er en flot, velholdt by, og meget anderledes end
det vi kommer fra i Caribien. Til gengæld er priserne utroligt høje, så vi er
glade for, at vi har provianteret godt inden vi forlod Caribien.
Vejret de første dage er mere køligt end vi er vant til, men
med dejlig solskin. Vi går en tur tværs over øen til Tobaco Cay. Undervejs
møder vi en flink dame. Jeg spørger hende, hvorfor alle tagene er hvide. Hun
fortæller, at trætagene er belagt med en dug, som derefter er kalket. Taget har
en tragt, som leder regnvandet ned til en brønd, der ligger under huset. Tagene
bliver efterset og kalket 2 gange årligt. Husene er bygget af lokale kalksten,
som gør dem robuste til at modstå orkaner, ligesom tagene er mere sikre end
f.eks. tagsten ville være i en orkan. Det hvidkalkede tag reflekterer desuden
solens stråler, så husene derved bliver køligere. De er nødt til at opsamle og
udnytte regnvandet, da der ikke findes søer, floder eller kilder på øen.
Billede af den flinke dame, og et kik ud over Tobago Cays.
Tobaco Cay er en lille vig, omgivet af flotte rev, der
ligner skulpturer ude i vandet.
Fredag står vi op til regn og storm, og det fortsætter hele
dagen, så det bliver til en rigtig ”hjemmedag” bortset fra en lille tur på
havnekontoret. Vi laver grønsagssuppe med lokale pølser i. Senere kommer det
gode vejr tilbage, og vi tager den lokale bus rundt på øerne. Det er mors dag,
og alle siger høfligt ”happy mothersday to all you mothers”. Det er noget de
går meget op i her. I det hele taget er folk her meget høflige, rejser sig op
for kvinder og ældre i bussen og tiltaler hinanden meget høfligt. Når man som
turist siger farvel til folk, siger de: ”Have a Bermutifull day” Vi får en flot
bustur rundt på en grøn, frodig ø, med klipper, men uden høje bjerge. Vi tager
til Royal Navy Dockyard. Her har den Engelske flåde holdt til. Her har også
været lager af kul til skibene, hvilket var nødvendigt da man gik fra sejlskibe
til motordrevne skibe.
Området er nu renoveret, og lavet om til turistattraktion
med ”Mall” i de gamle værkstedsbygninger. Vi har hørt, at man måske kan få
taxfree diesel her, forhører os om det. En flink dame fortæller, at det kan man
kun, hvis man tager over 1000
liter ! Vi tager en færge tilbage til hovedstaden
Hamilton. Det er en flot sejltur imellem rev og en masse småøer med vige og
strande.
I Hamilton får vi frokost, ser lidt på byen, og handler i et
stort supermarked, hvor udvalget er noget større, og friskere end i St.
Georges.
Fin bustur tilbage til St. Georges. Vi ser få, små marker,
hvor der dyrkes noget, men det meste ligger enten uberørt hen, eller er
velfriserede parker. Der er også en meget stor golfbane, som måske giver mere i
turistindtægter, end nogle dyrkede marker ville gøre, det kender vi jo godt
hjemmefra.
Tilbage i St. Georges tjekker Niels ud, mens jeg er en
sidste gang på nettet, og skriver til børn og søskende, at vi nu starter 2. ben
tilbage over Atlanten. Desværre har nettet ikke været godt nok her til at vi
har kunnet Skype, men kontakt på mails og messenger er også dejlig.
Så er det bare en tur forbi Dieselkajen, hvor det koster 3
gange så meget pr. liter som sidst vi tankede i Puerto Rico. En del andre både
er også stået ud i løbet af dagen, og vi må vente længe på en Englænder før vi
får tanket.
Vi når dog uden for revene, og får sat sejlene inden det
bliver mørkt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar