Spanien 10.8.- 25.8.2015.

Vi flyttede over til katamaranbroen, det var billigere, når man sejler flerskrog. Derudover får man 25% rabat for deltagelse i ARC. Vi betalte 24,5 Euro pr. døgn incl. El og vand. Det er første havn vi får rabat i for deltagelse i ARC.

Vi går i land, finder havnekontoret og får betalt foreløbig for 2 dage, men det bliver til 4 dage i alt inden vi tager videre. Efter en velfortjent middagslur, er vi klar til at erobre Spanien. De første 2 dage har vi solskin, og temperaturer helt op til 28 grader.

Her er fin netforbindelse, i hvert fald i forhold til det vi hidtil har været vant til. Vi mailer til familien, og hører fra en del igen.

Vi går en tur op i ”Den gamle by”, går langs havnen, der er en flot promenade, og der er meget byggearbejde i gang ved havnefronten. Jeg får en is ved en isbil, hvor bilens ejer sidder bag rattet og læser avis, mens en ung pige sælger is fra varevognens ene side, Niels køber noget slik. På torvet i Den gamle by er der en statue af byens befrier, Maria Pita. Der er en del kirker, men det er der jo i katolske lande. Der er fiesta i byen i hele ugen, det fremstår mest ved, at der er stillet telte op på havnen, hvor man kan smage de forskellige områders specialer. Den første aften består vores aftensmad af forskellige tapas. De næste dage finder vi et supermarked, og er inde i et lille hus, hvor de sælger forskellige former for tørret skinke, og der hænger utallige skinker ned fra loftet.

                                               Billeder af Niels der ser på skinker

Der er rigtig mange små cafeer og restauranter, vi finder et lille cafe, hvor hverken kaffen eller øllet smager særlig godt, men deres sandwich med bøf, spejlæg og bacon er helt uovertrufne. Her kommer de lokale, ejeren af restauranten sidder det meste af tiden og snakker med nogle kunder, som han helt tydeligt kender, mens en ung pige skal servere, men mest bruger tiden på at se fjernsyn.

Christina og Søren fra Sif kommer over og siger hej, de kom ind om aftenen, efter os. Vi følger First Step, og de lægger til dagen før vi sejler videre.

De første 2 dage har vi fint vejr, men så slår det om i småregn. Om aftenen rejser vinden sig. Vi er enige om, at vi vil sydpå, og se, om vi snart kan komme væk fra regn og træls vejr. Vi tjekker vejrfiler, vinden vil gå om i nord, men der er ikke ret meget vind.

Efter 4 dage i Coruna går vi over til Dieseltanken og får fyldt op, og tjekker ud på havnekontoret. Vi møder en dansker, Bent, som kom med sin besætning dagen før. De havde så meget vind på et tidspunkt på vej over Biscayen, så de måtte rebe sejl, og bare gå med vinden, som førte dem et godt stykke tilbage. Vi må sige, at vi var heldige i forhold til dem.

I Coruna var der flere både, som sejler med i ARC +, så dem støder vi nok på senere.

På broen står besætningen fra Sif og vinker farvel, og Bent vinker fra sin båd, da vi sejler ud. Der står nogle gode dønninger uden for havnen, men der er ingen vind. Vi havde håbet på, at vi nu kunne gå for vinden, da vi jo ikke har travlt, og ikke behøver at sejle over de helt store stræk så længe vi er i Spanien og Portugal. Niels gør et ihærdigt forsøg, og vi sætter alle 3 sejl, men det kan ikke engang give styrefart, så han må give op, og starte motoren. Det klarer op, men den vind, der klokken 14 skulle dreje om i nord, kommer fortsat fra syd, og der er ikke meget af den. Vi er enige om, at vejret har glemt at læse vejrfilerne!!!

Efter ca. 6 timers sejlads smider vi anker imellem Islas Sisargas og fastlandet. 3 små, golde, høje, flotte øer. Aftensmaden er filet lirio, små fiskefileter, som vi købte i supermarkedet i Coruna inden afgang. Jeg panerer dem i rugmel, og steger dem på panden. De ligner umiddelbart sildefileter, men smager helt anderledes. Det er en dejlig aftensmad, sammen med forskelligt grønt, som Niels river på mandolinjernet.

Det er en noget urolig nat, der står store dønninger ude fra Atlanten, selv om vi burde ligge i læ af de 3 øer, så næste dag bliver vi enige om at fortsætte, selv om det fortsat bliver for motor.

Vores Dannebrog er ved at være slidt i spidserne. Jeg ved godt, at efter flagregulativet, slides Dannebrog, brændes og erstattes af et nyt. Men her, og der hvor vi kommer i det næste års tid, bliver det vist svært at få et nyt, så jeg syr trevlerne på spidserne, og giver begge spidser en gang dannebrogsfarvet neglelak, så håber jeg, at det holder foreløbig. Jeg må så skifte farven på tåneglene.

Vi går ca. 12 sømil ind til en lille by der hedder Laxe. Her ligger nogle fiskekuttere langs en høj stenmole, og vi kan se, at der er stor tidevandsforskel. Vi lægger os i første omgang uden på en fiskekutter og spiser vores frokost i dejlig varme og solskin. Vi vælger dog at lægge os ud for anker, for ikke at ligge i vejen, hvis kutteren skal ud og fiske. Det viser sig dog at være unødvendigt, da der er Fiesta i byen, og så tager man selvfølgelig ikke ud og fiske.

Vi har fundet en fin ankerplads, hvor vi ligger roligt, og på ren sandbund, så vi er trygge ved at forlade båden. Vi ligger ud for en fin sandstrand, men da vandet kun er 17,5 grader varmt, frister det ikke til at bade. Tænk, vi er i Spanien, det er midt i august, og jeg har endnu ikke været ude at bade i år, det er helt utroligt, men hidtil har vejret ikke rigtig været med os, men nu er det dog varmt og dejligt.

Vi tager jollen ind til byen, som ligger på en bjergskråning. Farverne på byerne her i Spanien er meget mere indbydende, end de triste grå farver på de engelske byer. Lokalbefolkningen er nem at snakke med, og forstå. For nogle år siden var vi på ferie i Barcelona, her kunne de ikke forstå os, og vi kunne heller ikke forstå dem, det er helt anderledes her, i hvert fald når de snakker til os, så foregår det i et noget langsommere tempo, end når de snakker med hinanden.

Niels har fødselsdag, og jeg skal selvfølgelig lave morgenmad til ham, så da klokken er 9, vækker han mig, for nu er han altså sulten. Jeg skynder mig at lave morgenmad, og sætte flag på bordet. Derudover bager jeg nogle improviserede kager af æbler og marcipan, de smager virkelig godt.

                                               Billede af Niels og fødselsdagskagerne.

Vi tager jollen i land, spørger os frem til, hvor der er et supermarked, men på vej dertil ser Niels et ”Pastelleri”, og der får han endnu en fødselsdagskage, denne gang med noget der minder om flødeskum.

Vi handler, så vi kan klare os i et par dage til søs, for nu vil vi godt snart videre. Det fine vejr der var da vi ankom til Laxe er blevet afløst af dis og småregn, men her er stadig lunt. Om aftenen er vi ude og spise fødselsdagsmiddag. Her snakker vi med en servitrice, som kan både tysk, engelsk og fransk, så det foregår på engelsk. Hun fortæller, at vejret her i Laxe altid er som nu.

Niels har tabt en plombe, vi har fundet en tandlæge, så der går vi op mandag formiddag, men de har først åben kl. 16.30, så det opgiver. Vi tager jollen ud til båden, vi er efterhånden helt ferme til at ligge for svaj, og jolle frem og tilbage.

Klokken 11.40 hives ankeret op ud for Laxe. Der er stadig ingen vind, så den går for motor ca. 12 sømil til Camarinas. Undervejs bliver der solskin, og jeg tager sol på dækket, det er der ellers ikke blevet meget af hidtil. Vi smider anker, og efter en halv time kommer vinden, 6-7 m/s fra nord, det havde været den perfekte vind at sejle sydover med, men nu bliver vi her.

Tager jollen ind til byen, går en tur, og nyder det gode vejr. Kaffe på en fortovsrestaurant, juice på nogle sten i solen, med god udsigt over bugten og Mevoy. Det er vores bryllupsdag, og vi skal finde en restaurant, hvor vi kan få noget at spise. Det ender med at blive på havnens restaurant, hvor Niels får rejer, æg og tang ”in a mess”. Det smager godt, efter at der kommer lidt salt og chilli på. Jeg får friturestegte fisk, der er brød til, men ingen grøntsager eller andet. Vi bliver enige om, at der er rigeligt med mad, og inden kartofler eller lign bliver færdige, er fiskene nok kolde, og de smager fint, og der er rigeligt. Mens vi spiser lægger en dansk båd til, vi går ud og får en snak med dem, det er et par unge mennesker der har sat 1 år af til at sejle til Middelhavet, og gå med floderne hjem.

Tilbage i båden. Lars Ringer, han og Lise er ved at rydde op efter vore lejere på Dianavej, det er ikke så rart, men godt at få gjort.

Vinden holder, så næste dag vil vi videre sydover. Vi hiver ankeret, og sætter sejlene. Det går fint sydover på en lænser og med solskin. Det bliver til en rast for Niels i nettet, bagefter tager jeg solbad i nettet. Det er lige den her sejlads vi har glædet os til.
Da vi runder Finisterre, er der fint solskin, og tilpas vind. Vi har ellers læst, at det skulle være et farligt hjørne her på "el costa de muerto". Jeg skifter sengetøj, og benytter lejligheden til at få stuvet uldne sweatre, "bamsedragter" og min vatterede vinterfrakke af vejen.

Klokken 15 ankommer vi til Portuson, tjekker ind, 45 Euro i havnepenge, det bliver da vist kun til 1 overnatning her. Der er fin netforbindelse, og jeg tjekker Messenger, Facebook og mails. Mange tak til alle der har tænkt på os i anledning af vore bryllupsdag og fødselsdage. Håber, at I også følger os på bloggen, da det er svært at få skrevet tak til alle. Niels har inviteret på Tapas restaurant i aften.

Vi er meget spændte på at høre fra Lars og Christine, da Marie skulle til kontrol i Kolding i går.

Marie skal til ny scanning.

Onsdag tog vi bussen til Santiago De Compostella. Det er byen, med den flotte kirke, hvortil pilgrimme går via Caminoen. Vi gik også via Caminoen, men nok ikke så langt, som dem der går ad den fra Frankrig, men vi er dog sejlet fra Danmark.

Det er en meget gammel by, med utallige kirker, men fulgte man dem der gik med rygsæk og stav, kom man helt automatisk til den meget store Cathedral. Det er gratis at se Cathedralen, men man kan købe billetter til museer der hører til. Det fravalgte vi. Der hører mange huse til komplekset, og her sidder tiggere, der er musikere, og så er der boder med alverdens gøgl. Vi nøjedes med at købe en kage, en sandwich og en øl. Da vi kom ind i kirken var der utroligt mange mennesker, det viste sig, at vi kom netop som der var en højtidelighed. Paterne kom gående i possesion, og gik ind i det flotte, guldbelagte alter, hvor gudstjenesten startede. Samtidig sad nogle præster parat i skriftestolene, og tog imod skriftemål hvorefter de der havde skriftet betalte deres bod ved at tænde et (elektrisk) lys eller flere, for 1 Euro pr. stk.

                                              Cathedralen i Santiago de Campostella

Da vi gik derfra, havde vi ikke helt holdt øje med klokken, og kom tilbage lige som bussen var kørt, så der gik 1½ time inden næste busafgang. Vi gik tilbage til midtbyen og oste lidt rundt, inden vi endelig kom med bussen. Den første bus tager 1 time, derefter skal man skifte i Noia, og så er der ikke ret langt til Portosin. Det er en meget varm dag, 33 – 35 grader, dejligt, sommer.

Tilbage i båden får jeg vasket en maskine tøj, mens Niels laver kaffe og tjekker vejrfiler. Derefter sejler vi ud, 1 nat til den pris var nok for os. Vi sejler ca. 2 sømil over til Freixo, hvor vi smider anker, tørrer vasketøj og tager os en forfriskning, inden vi tager jollen ind til den lille by.

Det er utroligt, hvor mange små restauranter der er i hver eneste lille flække, og her er vi da vist de eneste turister. Når man køber en øl, får samtidig en Botana, det kender vi godt fra vi var i Mexico. Det er en gammel kongelig forordning, for at undgå alkoholikere, at der skal serveres mad til, når der serveres alkohol. En spanier, som snakker tysk henvender sig til mig. Han og konen spiser skedemuslinger, og byder os, så Kenneth du kan godt gå i gang med at samle i Høll. Jeg ved ikke, hvordan de tilberedes, men der er i hvert fald en masse olie på, og så smager de lidt lige som blæksprutte, af ingenting, og føles som gummi.

Han fortæller, at grunden til, at den Spanske vestkyst kaldes ”el costa de la muerte” er, at man i gammel tid troede, at solen døde når den gik ned over havet. En anden forklaring er, at mange sømænd mistede livet på havet.

Det her er, hvad vi har drømt om, ankring, en stille bugt eller fjord, jollen ind til lokalbefolkningen, og dertil dejligt vejr. Tilbage i båden serveres sen aftensmad, vi er ved at vænne os til tiderne her sydpå. Det betyder også, at vi først vågner ved halv ni tiden om morgenen!

Efter morgenmaden hæves ankeret, og vi går sydover, først med rimelig god vind agten fra, så Code Z sættes. Der er meget skiftende vind, så vi sejler dels for Code Z, dels for ”jerngenua” Det er et herligt vejr, og vi nyder turen. Vi har sejlet 45 sømil, da vi klokken 18.30 smider ankeret ud for havnen i Baina. Vi ligger stille her, i en godt afskærmet bugt. Får en sms fra Sif, De er i Vigo, og vil komme til Baina i morgen. Næste morgen tager vi jollen i land. Niels har tabt en plombe, og vi finder en tandlæge, som ordner den sag for 50 Euro, ikke ret meget mere end en overnatning i Portosin. Vi finder en cafe, hvor vi kan læse mails og skrive hjem.

Baiona er den havn, som Columbus drog ud fra i 1492, da han sejlede videre ud og fandt Amerika. Det må være meget passende at komme forbi her, når vi jo næsten skal sejle i hans kølvand. Her er en kopi af Pinta, som var en af de 3 både Columbus havde med ”over”. Man kan se den, for 2 euro. Det må nu være en miniudgave at den rigtige Pinta, ellers kunne der ikke være stuvet mennesker, dyr, mad, og krigsmateriel med på så lidt plads.

                                                     Billeder af kopi af Pinta

Vi fik handlet lidt, og mens vi sidder tilbage på Mevoy, og spiser vores frokost, får vi øje på, at Sif har ankret op lige i nærheden af os.

Søren kommer over og hilser på, mens Niels tager en Siesta. Vi vil gerne have ham til at hjælpe med at hejse Niels i masten, da vi har opdaget, at antennen sidder løs. Vi aftaler, at han kommer om en times tid, når han har sejlet pigerne til stranden. Niels bliver hejst op. Han får skruet antennen fast, får smurt diverse samlinger, og ved foggen opdager han, at karabinhagen, som holder foggen oppe, er gået op. Heldigt, at han opdagede det. Fik også det ordnet, så nu er vi snart klar til at sejle videre. Vi får alle 3 en velfortjent kold øl. Vejret er fantastisk, og vi ligger i en dejlig stille bugt. Sif vil sejle videre i morgen (lørdag), da der vil blive storm søndag. Søren sejler hjem, og på vej ind i land, sejler vi over forbi og hilser på. Vi går en aftentur, og finder en lille restaurant med internet og gode burgere og andet.

Lørdag da vi står op, er Sif sejlet videre. Det er lidt overskyet, men jeg tager badetøj på under en kjole, da vi tager jollen i land. Vi går en tur langs stranden, men der er lavvandet, og der er en del tang, så det indbyder ikke rigtigt til at bade, jeg er nok også for godt vant hjemme fra Høll!!

Vi går en lang tur, bl.a. rundt om et sumpområde med et rigt fugleliv.

Siesta i båden, og tilbage til restauranten fra i går, hvor vi får aftensmad og er på nettet. Vi går en aftentur, og finder ud af, at der, hvor det virkelig sker, er en gade bag ved strandpromenaden. Her er den gamle by bevaret, og her er et levende restaurations liv. Vi har dog fået det vi trænger til, og tager jollen tilbage til Mevoy.

Søndag efter morgenmaden kalder Niels på mig, vi skal i land, for han kan høre, at der bliver sagt en masse i nogle højtalere, så der må ske noget i land. Vi tager jollen ind. Det viser sig, at der løbes af både voksne og børn. Der er kun 16-17 grader, blæsende og småregn. Vi går en tur rundt om den store borg, og går derefter op i byen for at handle lidt. Det er dog søndag, så supermarkedet har lukket, så vi må klare os med det vi har.

Vi har flere steder set dette lille hus, i forbindelse med boliger, men det er også her ved Borgen. Vi spørger i turistburoet hvad det er, det viser sig at være Store, oplagring af forråd om vinteren.

                                                      Billeder af Store House

Vi tager jollen tilbage til Mevoy, og så skal jeg da lige love for, at det blæser op. I stødene er der op til 24 m/s, det svarer til stormende kuling, lige før storm. Vi troede, at vi skulle have en lille blund, men vi har det bedst oppe, så vi kan følge med i, hvad der sker. En af nabo bådene har problemer med deres Code Z., som er ved at gå op, lige som vi oplevede i Holland. De får den dog bjerget, og efterhånden falder vinden igen, og vi deler en flaske lokal hvidvin oven på anstrengelserne, og tager den tiltrængte siesta.

Senere tager vi ind til vores lille restaurant, hvor der er Wii Fi og Skyper med Lise og Theodor, de andre er gået til køjs.
Dagen efter snakker vi med de franskmænd, der havde problemer med Code Z. Vi handler, og tager afsted ved middagstid. For første gang sidder ankeret fast, men kommer dog op, efter at der bliver "nørket" lidt.
Der står store dønninger fra blæsevejret i går, og vinden kommer fra syd, så den går sydover med 2 motorer.
Vi sejler ind i La Guardia, den sidste havn i Spanien. Det er en meget lille fiskerihavn, hvor det udelukkende er muligt at ankre, men det kan vi jo godt lide.
Vi tager jollen ind til den lille fine by:

                                                         
                                                             La Guardia

Vi spiser til aften. Jeg vil i dag have en sangria, da det jo er sidste aften i Spanien foreløbig. Næste morgen vil Niels ud og have Desayuno af samme grund. Vi finder en restaurent, hvor der er åbent. Bagefter tager vi jollen ud til Mevoy, hiver ankeret op, og sejler fra Spanien. Grænsen er ved en flod lige syd for byen.