England den 31.7. – 6.8.
2015.
Da vi kommer hen imod Dover kommer der 3 færger lige efter
hinanden, lige som jeg skal til at gøre klar på dækket. De skaber nu ikke de
helt store dønninger, da de jo har taget farten af, eller ikke er kommet op i
fart her ved indsejlingen. Vi sejler ind i en forhavn, Niels har tjekket på
navigatoren, hvordan det nogenlunde ser ud. Sejler ind imellem høje vægge, (
det er lavvandet), og fortøjer ved en flydebro uden for sluserne. Havnemesteren
kommer frem og byder os velkommen til England. Vi går op og betaler havnepenge,
her er også netadgang. 24
pund . Uret stilles 1 time tilbage. Klokken 9 (lokal tid)
åbner slusen, og den lukker igen ca. 15.30 ( i dag, tidspunktet skifter efter
tidevandet). Inde i slusen følges tidevandet, der er dog indbygget i
sluseporten, at der altid er min. 2
m . vand i havnen, sluseporten er lukket når vandet står
lavere udenfor. Det er lavvandet da vi ankommer. Havnemesteren fortæller, at
der er ca. 6 meters
forskel på høj og lav vande, hvilket tydelgt fremgår af væggene i havnen.
Vi går en tur op i byen, oser lidt rundt, får lidt at spise,
så det må være frokosten. Det er en gammel by, med en del gamle huse. Husene
har de typiske mange engelske skorstene, en skorsten for hver lejlighed. Vi er
enige om, at det må være en fordel for skorstensfejeren, hvis han er på akkord,
her kan han feje mange skorstene på samme tag. Vi skal lige vænne os til
venstrekørslen. Selv om vi godt ved det, kigger man hele tiden efter biler som
derhjemme, men det er også længe siden vi har været i et land med
venstrekørsel. På tilbagevejen går vi forbi havnefronten, her er et stort hotel
med en fantastisk udsigt, men det ser desværre lidt slidt ud. Det ligger ned
til en strand, bestående af småsten. Vi ser senere, at strandende her i
sydengland har den slags småsten.
Tilbage i båden, her er vandet godt nok steget. Et varmt bad
og en tiltrængt middagslur. Det er stille vejr, solskin og over 25 grader, så
vi er endelig kommet til sommeren. Hjemme er vejret ikke for godt, har vi fået
at vide undervejs.
Efter aftensmaden og opdatering på nettet, tjekker Niels
vejrfilerne. Det ser ud, som om det bliver stille vejr igen i morgen. Vi vil
til Brighton, en tur på ca. 70 sømil. Vi går på havnekontoret for at tjekke
tidevandstabellen. Havnemesteren anbefaler, at vi tager tidligt af sted for at
have mest gavn af tidevandet. Vi ville have været ind til byen for at få ”a
pint”, men det udsættes til en anden havn. Niels sætter igen vækkeuret til
klokken 3. Sluseportene er åbne, og vi er ude af havnen klokken 03.30. Der er
ingen vind. Fuldmåne, fint sejlads, desværre dog uden sejl.
Vi får morgenmad mens der er flot solopgang. Lidt vind, vi
sætter foggen. Jeg sover en times tid i cocpittet.
Vi har modstrøm det meste af tiden, så havnemesterens råd om
at stå tidligt op, har ikke rigtig gavnet os. På et tidspunkt går Niels tættere
til kysten, i håb om at komme over i ilstrømmen, det virker lidt. Da vi drejer
bliver det modvind, så foggen bjerges.
Vi sejler langs med flotte, hvide kalkklipper fra Eastburn, afbrudt af nogle enkelte byer, hele vejen til Brighton. Det har været dejligt solskin, men desværre ikke vind nok til at sætte sejlene.
Vi sejler langs med flotte, hvide kalkklipper fra Eastburn, afbrudt af nogle enkelte byer, hele vejen til Brighton. Det har været dejligt solskin, men desværre ikke vind nok til at sætte sejlene.
Ca. 4 sømil før Brighton passeres 0-linien.
Vi sejler 62 sømil i dag. Kalder havnekontoret på VHF, og
får anvist en plads. Det er tydeligt at se, at der også her er voldsomt
tidevand, med høje mure ned til havnen (det er lavvande da vi ankommer).
Havnepenge 44 Pund .
Vi går en tur langs vandet, ud på Pien, hvor der er casino,
og alt muligt gøgl. Det vrimler med mennesker.
Vi går en tur op i byen, Vejret er dejligt. Det viser sig,
at være Gay-Parade, så der er fyldt med mennesker alle steder, de fleste pyntet
med regnbue. Indimellem kan vi genkende den velkendte lugt fra cafeerne i
Amsterdam, dog slet ikke i samme grad som der. Vi spiser til aften på en
restaurant, brystet af min kylling smager fint, men låret er rødt da jeg skærer
i det. Jeg er faktisk ved at være mæt, men siger det alligevel til servitricen.
Niels´ kylling er fin. Vi får refunderet både min kylling, og den øl jeg fik
til maden.
Vi ser kun en enkelt palme og kaktus, men vejret er dejligt.
Fra Brighton går det videre vestpå. I dag er vi noget
heldigere med både strøm og vind, så vi går for sejl hele dagen. En overgang
går vi 8 knob for medstrøm og Code Zero. Niels nyder det, og sejler næsten hele
tiden. Jeg får til gengæld vasket bluser, skjorter mm. Vi sejler 70 sømil, og
kun den sidste time med motor. Vi får smsser fra Sif, som vi mødte i
Brunsbüttel, de er i Dortsmouth, og går videre til Falmouth. Forventer at
krydse Biscayen sidst på ugen, eller i starten af næste uge. Det kan jo være,
at vi møder dem igen, for det er nogenlunde vores planer.
Efter ca. 12 timers sejlads, kaster vi anker i en ankerbugt
uden for Swanage. Det er dog ikke så ligetil, for her er det tilsyneladende
ikke kotume at bruge ankerlys, og det er meget mørkt, så jeg går på dæk og
holder udkig. Niels finder den store håndlampe frem, så vi kan lyse os frem.
Nå, endelig får vi smidt anker. Vi ligger meget uroligt, og jeg har svært ved
at falde i søvn. Niels vågner i løbet af natten, og er oppe og kigge. Vi har
sat ankeralarm både på navigatoren og på vore telefoner.
Vi står op til småregn. Jeg har ikke lyst til at blive her,
vi ligger meget uroligt, men desværre har vi både vind og strøm imod os.
Vi sejler videre, og finder en lille bugt, hvor vi ankrer op og spiser frokost. Der er et lille værft ned til bugten med et lille hus, ud over det er der fuldstændig øde. Værftet ser ikke ud til at være i brug mere, mens vi er der kommer en del mennesker på cykel, de sætter sig med staffelier, og begynder at male. Vi er enige om, at Mevoy nok kommer med på nogle af disse billeder. Vi læser lidt, indtil strømmen vender. Herfra går det med fog, motor og lidt medstrøm langs kysten, med store skrænter, fortsat ofte af kalk. Vejret er blevet bedre, men det var sjovere i går, hvor det foregik for sejl. Klokken 17.00 sejler vi ind i Portland havn. Det er en kæmpestor havn, hvor man sejler 2 sømil, før man kommer til lystbådehavnen. Undervejs er der ankerpladser, men lige nu vil vi i havn.
Vi sejler videre, og finder en lille bugt, hvor vi ankrer op og spiser frokost. Der er et lille værft ned til bugten med et lille hus, ud over det er der fuldstændig øde. Værftet ser ikke ud til at være i brug mere, mens vi er der kommer en del mennesker på cykel, de sætter sig med staffelier, og begynder at male. Vi er enige om, at Mevoy nok kommer med på nogle af disse billeder. Vi læser lidt, indtil strømmen vender. Herfra går det med fog, motor og lidt medstrøm langs kysten, med store skrænter, fortsat ofte af kalk. Vejret er blevet bedre, men det var sjovere i går, hvor det foregik for sejl. Klokken 17.00 sejler vi ind i Portland havn. Det er en kæmpestor havn, hvor man sejler 2 sømil, før man kommer til lystbådehavnen. Undervejs er der ankerpladser, men lige nu vil vi i havn.
Det er en stor, fin lystbådehavn. Vi betaler havnepenge, 29,21
pind. Niels får endelig mulighed for at give den Pint øl, han lovede i Dover.
Han bestiller 2 forskellige, og ingen af dem er lige noget efter vores smag, vi
vil hellere have de dåseøl vi har haft med hjemmefra, men som vi snart har fået
bugt med.
Det blæser fortsat meget fra Vest, så det bliver til en
overliggerdag med vask og indkøb. Jeg cykler op til et cooperativ, og undrer
mig over, hvordan engelske bilister skærer hjørner af, indtil en dame i bil ser
underligt efter mig, så kommer jeg i tanker om, at det er mig, der kører i den
forkerte retning. Nå, det går bedre, da jeg hele tiden tænker på det der med
venstrekørsel, men jeg har godt nok højrekørsel i generne. Jeg får handlet ind.
Mens jeg lufter dyner og lægger rent på, cykler Niels en tur. Om aftenen blæser
det stadig, men i morgen skulle det stilne af, og vinden skulle vende lidt. Vi
sms-ser igen med Sif fra Sønderborg, de forventer også at komme til Fallmouth i
løbet af fredag.
Opringning fra Lars, vore lejere er nu sat ud med fogeden.
Lise og Lars mødes der i eftermiddag, og får skiftet nøgle cylindere, og
fjernet evt. affald. Det er desværre en større omgang end ventet, lejerne og en
del af deres ejendele er i baghaven da Lise og Lars ankommer. Lars ringer efter
politiet, de får indtil kl. 21, ellers tager politiet dem med. Kvikke børn vi
har, der kan klare lidt af hvert mens vi er væk, men det her kunne vi nu godt
have undværet.
Vi går ud og ligger for svaj. Det blæser fortsat, så det er
en noget urolig nat. Næste morgen kommer vinden stadig fra det forkerte hjørne.
Niels foreslår, at vi lægger planerne om, og går sydover. Vi går tilbage til
havnen for at fylde tankene. Jeg havde godt nok regnet med, at skulle have
provianteret endnu engang inden en længere tur, men kigger lidt på reserverne,
og vi bliver enige om, at det går nok. Afventer evt telefonopkald fra Lars, han
ringer ikke. Niels snakker med advokatkontoret, og så er vi klar til at tage af
sted. Kl 10.00 engelsk tid, kl. 11 i DK sejler vi ud fra Portland, sætter
storsejl i den store havn, og foggen sættes uden for havnen ca. en halv time
efter afgang. Vi går sydover for sejl, vinden starter med at være 10-12 knob,
men falder i løbet af eftermiddagen. Ved aftenstid startes motoren, sejlene
bliver siddende, og hjælper måske indimellem. Vi sejler vest om Gearnsy, går
lidt mere vestover. Det var vist England for denne gang. Jeg troede, at
Sydengland var varme og palmer, men det viste sig fra det kolde og blæsende
hjørne, dog med enkelte palmer og kaktus. Mails hjemmefra fortæller om en kold
sommer der også.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar