Turen Hjem
Fra Kiel til Fredericia.
Mevoy var den eneste båd i slusen ved Holtenau. Vi sejler hjemover. Solen er stået op, fint vejr, desværre med den smule vind der er, lige imod os, så vi går for
motor. Sms-ser med børnene. Skriver til Lise, at hun ikke skal love
Alfred at komme ned og modtage os, da ETA først er ved 20-tiden. Hun skriver
tilbage, at den går ikke, nu vil Alfred altså se skibet, så de kommer.
Går forbi Sliens udmunding, her har vi tilbragt mange sommerferier. Als dukker op i horisonten.
Går forbi Sliens udmunding, her har vi tilbragt mange sommerferier. Als dukker op i horisonten.
Da vi krydser den danske grænse, blev der skålet og sagt
velkommen til DK til Mevoy i Davidsens solbærrom, som Henning havde haft med
til skibet. Til skipper havde han skipper piber.
Mevoy er den første Lagoon 39 i Danmark, så det er da værd at fejre. Vi kan kun anbefale den til andre, den er dejlig at være i, og begår sig godt både i søen og ved havnemanøvrer.
Vi er syd for Als ved frokost tid. Vejret var solrigt og dejligt ind til middag, men med vinden lige imod. Over middag blev det overskyet og køligt, til gengæld drejede vinden lidt, så vi kunne få lidt støtte fra foggen.
Mevoy er den første Lagoon 39 i Danmark, så det er da værd at fejre. Vi kan kun anbefale den til andre, den er dejlig at være i, og begår sig godt både i søen og ved havnemanøvrer.
Vi er syd for Als ved frokost tid. Vejret var solrigt og dejligt ind til middag, men med vinden lige imod. Over middag blev det overskyet og køligt, til gengæld drejede vinden lidt, så vi kunne få lidt støtte fra foggen.
Jeg snakker med børnene, de ville gerne komme til Fredericia
og tage imod os, men det bliver for sent pga børnenes sovetider, det er de kede
af, men de må opleve Mevoy en af de nærmeste dage.
Vi hygger os trods vejret, og jeg forbereder vores
afskedsmiddag.
Lotte vil komme og hente Henning, og Lizzy og Mogens kommer
også på et tidspunkt.
Jeg glæder mig til at vise børn, svigerbørn og børnebørn
båden, ærgerligt at vi kommer så sent hjem, men vi kunne ikke andet.
Klokken 17 går vi 30 graders bidevind på 13 sekundmeter,
uden at vi mærker nogen form for ubehag. Dog synger bomdirken en afskedssang
for vores crew. Vi er kommet lidt hurtigere frem end forventet, håber stadig på, at det ikke bliver for sent for børnebørnene.
Lillebælt, broerne, nu føler vi os hjemme.
Lillebælt, broerne, nu føler vi os hjemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar