Kielerkanalen
Klokken 08.00 er der morgenmad, Niels har hentet brøtchen.
Efter morgenmaden går Niels og Lars i gang med at afferske
båden udvendig, og jeg gør det indvendigt, det er tiltrængt.
Niels har sms-set med Lotte og Henning, Henning vil gerne påmønstre
i Brunsbüttel. Vi gør et køjerum klar til ham.
Vi sejler klokken 10 i dejligt solskin. Der er ca. 20 sømil,
lidt mere end Niels havde regnet med, og en overgang har vi 4,5 knobs modstrøm,
det aftager dog efterhånden. Der er et dejligt vejr, for første gang på turen
er det shortsvejr. Vi venter en times tid på slusen, sms-ser lidt med Henning,
det blev Dorthe der kørte ham herned, hun skulle alligevel have købt ind i
Tyskland til brylluppet.
Dejligt solskin, hyggeligt at tage imod Henning, tillæggerøl.
Dorthe kører hjem, jeg går op og provianterer. Ca. kl. 15.30 sejler vi af sted.
Stadig dejligt vejr. Masser af fragtskibe, som skal vente på hinanden, så det
skrider meget langsomt fremad. Efter ret kort tid siger Lars, at vi er i
Rendsborg, det var dog lidt for tidligt.
Bjarne sms-ser hvornår vi er i Fredericia, da han overvejer
at komme over og tage imod os.
Jeg laver ”det grønne” i ovnen til aftensmad, og så må man
hver især selv stege sin engelske bøf, og tappe et glas rødvin. Vi kommer forbi
vores børns ”Hula-Balula-Land”, minder fra en tidligere tur i Kielerkanalen da
børnene var små. Passerer restauranten, hvor de passerende både bliver råbt op,
diskuterer, om vi mon også bliver råbt op nu, hvor vi har AIS?
Klokken 21.30 har vi lagt til ved den første lille havn på
styrbord side ved indsejlingen til Randsborg. Det bliver til en Irsk Kaffe
inden sengetid. Niels og jeg vil stå tidligt op, så vi kan nå hjem i morgen, nu
venter børnebørnene vist på os, i hvert fald er Alfred utålmodig.
Klokken 3 ringer vækkeuret, da Niels får kigget på papirerne
viser det sig, at vi først må sejle klokken 4 pga sommertid. Lystfartøjer må
ikke besejle Kielerkanalen om natten. Vi får lidt morgenmad, og står ud klokken
03.45, så passer det, at vi er tilbage i kanalen klokken 4. Det er en
fantastisk flot morgen med solopgang lige foran os i kanalen, nattergalen og
andre fugle synger for os, og mosekonen brygger. Lars er stået op før vi lægger
fra, og efterhånden kommer Lise, og til sidst Henning også op.
Klokken 7 er vi i Holtenau-slusen. Det koster 18 Euro, det
er der da ikke noget at sige til. Vi er de eneste i slusen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar