De Vestindiske Øer 31.3.-6.4.2015

BVI: British Vestinidien Islands:

Virgin Gorda:

Vi kommer til BVI hen på morgenstunden, jeg vækker Niels kl. 05.15, hvor vi når hans anduvningspunkt. Laver morgenmad, og vi går stille rundt imellem de yderste øer, og smider ankeret kl. 06.15 imellem Prickly Pear I og Virgin Gorda.

Log: 8861, har dog stået stille lidt, så den renses. Long: 64 22,323 W. Lat.: 18 30,411N

Vand: 26gr. Luft: 34gr. 50% Barometer: 1027

Vi havde 12 m.s. på vej herover, og dønningerne står ind imellem de 2 øer, så vi ligger noget uroligt her. Sidst på formiddagen tager vi Dinghyen ind til Saba Rock. En meget lille ø, der består af en restaurant. Det er meget idyllisk, men priserne er også derefter. Vi nøjes med lidt at drikke, og får netadgang. Derefter dinghyer vi over til Marinaen, hvor man iflg. Chris Doyle (helt ny bog over Virgin Islands) skulle kunne indklarere. Det kan man ikke, men de forklarer, at man skal ind i 3. bugt her fra, så kommer man til Spanish Town, hvor vi kan indklarere. Det blæser fortsat meget, og vi er ved at være godt gennemblødte af de store dønninger, da vi endelig finder told og immigration, og så er indklareringen hurtigt overstået.

Tilbage på Mevoy står den på en middagssøvn, og vi har heldigvis købt godt ind på St. Martin, så vi nyder en dejlig turnedos, Niels står for en lækker salat. Det bliver en lidt urolig nat, da det fortsat blæser en del, så næste morgen begiver vi os videre imod Tortola. Vi vil til Frenchmens Cay, West End, Tortola, men ser på AIS, at Karma ligger i Road town, og går derind i stedet for.

Her er Pinta også, de er alle taget med færgen til Sofie Amalie, St. Thomas, for at få visum til USA. Vi smsser med Jeanne, og de kommer alle over til os om aftenen til en øl, kaffe og hjemmebagt kringle. Vi hører så om, hvordan man gør, for at få visum, vi har allerede ESTA, som er bestilt over nettet. Jeanne og Bent skal over til deres gaster, Vivi og Dieter henter sild,  købt her, de smager dejligt. Da vi sidder og snakker, viser det sig, at de oprindeligt kommer fra Broager, men nu bor lige uden for Bolderslev, hvor jeg er født, og Vivi har kendt min mor, det er da et pudsigt sammentræf.

                                                              Dieter og Vivi

Næste dag tager Niels og jeg færgen til St. Thomas, får vores visum, og har nogle timer i Sofie Amalie. Da vi kommer sejlende dertil, ser jeg en stor bygning (et hotel), hvorfra USVI flaget, Union Jack og Dannebrog vajer side om side, det er en dejlig oplevelse.

Vi har nogle timer her, inden vi skal med færgen tilbage. Det er lidt underligt, i går mødte jeg en, der har kendt min mor, og i dag går jeg her, hvor min mor altid gerne ville have været, men aldrig kom, som jeg senere skrev til mine søskende, så har jeg nu udlevet en af vores mors drømme.

Langs havnen, i midtbyen, er de gamle pakhuse flot bevaret. De er nu omdannet til luksuriøse juvelerbutikker, souvenir butikker og restauranter.

Gadenavnene er danske: Kongens gade, Store gade, Lille gade og lignende. Pudsigt nok, kører trafikken i venstre side af vejen som i England, men bilerne er venstrestyrede, dvs. at de sidder helt inde ved fortovet og styrer bilen.

                                                    Billede af Niels på færgen:

Niels har glemt at få en kasket på, og da færgen er en gammel svend, der lugter af Diesel, har vi valgt at sidde på dækket. Jeg forsøger at lave en har af en papirserviet, men den kan selvfølgelig ikke sidde fast. Det resulterer i, at vi må gå nedenunder i skygge, desværre for sent, han bliver forbrændt i hårbunden. Turen frem og tilbage er flot, Vi sejler ud og ind imellem en masse småøer undervejs.

Vi synes, at Road Town er kedelig, og sejler videre til West End, en lille, hyggelig bugt, hvor vi ligger dejligt roligt. Herfra kunne vi nok have fået en billigere færgetur til USVI St. Thomas, som ligger lige over for. Visaet kostede ikke noget, men færgeturen og ind og udklarering løb op i 80 US dollars pr. person. USA har regler om, at man ikke kan komme ind i landet uden enten visum, eller at have en returbillet fra et godkendt fly- eller færgeselskab.
Vi er nødt til at have visaet for at komme til USVI, og senere til Puerto Rico.

USVI eller DE DANSK VESTINDISKE ØER:

Historiske kendsgerninger:

1493: Christopher Columbus lander på St. Croix

1625-1671: Holland, England, Frankrig erobrer på skift øerne, indtil Danmark i 1665 erobrer St. Thomas, og senere St. John og St. Croix. I 1671 oprettes Det Dansk Westinidske Compagni.

I 1685 tillades slavehandel officielt og i 1700 tallet bliver sukker hovedindtægten på øerne.

I 1754 bliver øerne en kongelig dansk koloni, og Christiansstad på St. Croix bliver hovedstad.

I en periode kaprer England først St. Croix, senere St. Thomas, men i begge tilfælde bliver det kun for en kortere periode, indtil de atter bliver danske.

1802 forbyder Danmark slavehandel.
1815 St. Thomas bliver erklæret frihandelsområde.

1848, efter slaveoprøret på St. Croix, forbydes slaveriet på De Dansk Vestindiske øer.

1871 Hovedstaden på De Dansk Vestinidske øer flyttes fra Christiansstad til Charlotte Amalie på St. Thomas.

1917. De Dansk Vestindiske øer sælges til USA for 25 millioner kroner.

Iflg. Min bedstefar forærede danskerne øerne væk, uden at spørge Sønderjyderne, der som bekendt blev forenet med DK i 1920. Den reelle historie er nok, at øerne lå i ruiner efter hurricanes og oprør, og da slaveriet ikke mere var tilladt, var såvel sukkerproduktion som bomuldsplantager ikke mere rentable, og DK havde ikke råd til fortsat at eje øerne, nu, hvor de ikke gav overskud mere.

I 1920 nedlagde amerikanerne de sidste sukkerplantager.

St. John:

Efter et par fine dage i West End, nu er det blevet varmere igen, sejler vi til St. Thomas. Vi har hørt og læst en masse om, hvor besværligt det kan være at komme ind i USA, men her gik det nemt, vi havde jo også gjort forarbejdet. Vi ligger for anker uden for Cruz Bay. Det er den største by på St. John, og det er her man tjekker ind. Der er nogle hyggelige restauranter i vandkanten, og lige bag ved, pulserer livet som vi har forestillet os derhjemmefra:

Vi tager en bustur rundt på øen, har svært ved at forestille os, hvordan man har kunnet dyrke sukkerrør og bomuld på disse stejle bjerge, men det kunne også kun lade sig gøre, så længe man havde slaver til det hårde arbejde.

Vi hører tilfældigvis lige nu et radiohørespil om en dansker, der arver en plantage herovre i 1700-tallet, det er spændende nu, hvor vi er her, men også uhyggeligt at tænke på, hvad der er foregået her.

Vi er inde i et supermarked, priserne er helt vilde her, ser 4 ruller toiletpapir til 10 dollars (gang med 7), en bakke æg med 12 stk koster det samme. Til gengæld er rom billigere, og koster ca. det samme som en liter mælk. Gad vist, hvordan de får råd til at leve her, men det har vi tit tænkt på her i Caribien.

Vandet er flot, klart. På et tidspunkt ligger Niels længe i nettet, og stirrer ned i vandet. En stor fisk, nok på 1 meter, svømmer frem og tilbage imellem pontonerne i lang tid.

 

                                                       Fisken, som er en Tarpon.

St. Thomas:

Efter et par dage på St. John, sejler vi til St. Thomas. Her er mange små øer, og en masse rev, vi er glade for, at navigatoren viser os præcist hvor vi er.

Vi smider anker ud for Charlotte Amalie, og dinghyer ind på en flot strand:

                                      Også det er, som vi har forestillet os hjemmefra.

            På vej fobi Annaberg Plantation ser vi disse ruiner fra en "sugar-cane-mill" fra slavetiden.

Vi Dinghyer ind til Charlotte Amalie, og ser, at også her lukker alle forretninger i takt med, at cruising turisterne myldrer tilbage til cruising skibene. Vi ser fortet, hvor Nissernes Ø er indspillet, desværre er det midlertidigt lukket pga renovering, så vi kan kun se det udefra:

                                                           Billeder fra fortet

De tidligere Dansk Vestindiske øer er efter vores mening meget flottere, og renere end BVI. Befolkningen består forsat mest af farvede efterkommere af slaverne.

St. Thomas den 4.4.2016: Luft 48%, 38 gr., Vand: 27,2 gr., Log: 8908, Long: 64 57,637 W,

18 19,044 N

Den kølighed vi fornemmede da vi ankom til Virgin Gordo er igen pist borte, her der varmt og dejligt. Vi er kommet nord for passatvinden, så nu kommer vinden ikke hele tiden fra øst. Lige nu er der ikke meget vind, så vi går for foggen, indimellem med hjælp fra jerngenuaen.